Dumdadum

Antal indlæg : 27 Points : 5174 Reputation : 0 Registration date : 27/07/10

//Okay jeg ved det godt. Er ikke så god til at finde på titler til emner :3//

George lagde igen al sin kræft i endnu et hug i det store træ foran ham. Der kom et lille knirk, og så et højt brag, da det sidste af stammen knækkede over og væltede ned i den vildtre underskov. Han kiggede tilfreds på sine hænder der stadig havde øksen hævet over skulderen efter det sidste hug. Han roste sig selv over hans gode talent til at finde de perfekte træer til bådbygning. Ja, selvtilliden var der i hvert fald ikke noget galt med. Pludselig mærkede George hvor svedig og træt han egentlig var. Solen stod nu lige ned på ham, og han missede dovent med øjnene. Det var så forbandet varmt. (Håber det er okay. Ved ikke helt hvad for en årstid det er). Han smed øksen fra sig og lod sig dumpe ned på den lune træstamme, men rejste sig hurtigt og forbavset op igen og begyndte at klynke lidt af smerte. Han havde sat sig oven på en lille, tynd, irriterende kvist som næsten var gået igennem det tynde stof i hans bukser. "For helvede da også" Han knækkede irriteret og besværet pinden af, der åbenbart var mere hårdfør end den så ud. Nå. Træt eller ej. Han måtte videre med arbejdet. Han viftede lidt i den fugtige trøje der klæbede til huden, smøgede ærmerne op, og begyndte at save i den tykke bark.

Howaheh havde nået at hoppe væk inden hun blev ramt af en trækrone"hey pas lige på med det der nogle kunne blive mast under det"sagde hun, hun hoppede op på stammen, hun gik stille ned mod enden, hun så en person save i barken, hun kiggede lidt på personen, hun kunne ikke helt set om det var en mand eller en kvinde, men da hun kom tættere på kunne hun godt se det var en mand, hun satte sig ned på stammen, hun kiggede op på himmelen, hun fik solen i ansigtet, hun sys det var dejligt, det mindede hende om der hjemme*hmmm det er længe siden jeg har været hjemme sidt*tænkte hun, hun kiggede igen på manden"Bonjour"sagde hun, hun viste ikke hvilke sprog de kunne her

//Bonjour=hej//

Antal indlæg : 27 Points : 5174 Reputation : 0 Registration date : 27/07/10

George havde ikke hørt pigen råbe før, men opdagede hende først da hun kom til syne bag træet. Han så interesseret på hendes lange, lyse hår. "Bonjour" sagde hun. George så forvirret over skulderen, for at tjekke om hun havde talt til en anden end ham. Selvfølgelig var der ingen andre i den store, frodige skov. Han trak øjenbrynene sammen, så der dannede sig en dyb rynke midt i panden. Så kunne han ikke lade være med at smile lidt. Bonjour. Sikke et mærkeligt ord. "A'Hva'?" Sagde han med dyb og nysgerrig stemme imens latteren begyndte at rumle i maven. Han opdagede at han var holdt op med den normale rutine med at skære grene af, og begyndte straks igen at gøre det. Møjsommeligt arbejde han sig tættere på den interessante tøs foran ham.

"hej"sagde hun med et lille grin, hun kiggede lidt på ham, hun rejste sig op og stå på træstammen, hun gik lidt hen til ham, hun trak hurtigt hendes sværd da han var tæt ved at ramme hendes ben da han hakkede en gren af, hun satte sværdet i vejen så hun ikke blev ramt, hun havde sin røde kappe på og stoffet hun havde som nederdel, men det var to steder næsten hele vejen op

Antal indlæg : 27 Points : 5174 Reputation : 0 Registration date : 27/07/10

George havde ikke helt lagt mærke til at tøsen kom tættere på. "Pas på! Du må da vidst hellere holde dig lidt på afstand!" Sagde han, da han var ved at ramme hende. Store økser var ikke noget for små kvindfolk. Han tog dog ordene til sig da han forskrækket kiggede ind i det blanke stål der hurtigt blev placeret foran ham. Lamslået lod han øjnene glide hen over sværdets skarpe eg, og videre op på hendes lyse ansigt. Han prøvede så godt han kunne at skjule hvor overrumplet han var blevet, men trådte dog et par skridt tilbage, efter at have hugget øksen ned i træet. "Nånå," Sagde han med en dyb stemme. Han så bedømmende fra de højhælede støvler, og til de røde øjne. Meget interessant farve. Han tænkte over en person han engang havde set. Hvidt hår og kridhvid hud. Ikke den mindste farve andet end de røde øjne. Han syntes at kunne huske man kaldte sådan nogle for albinoer. Men det var vidst ikke tilfældet her. Der var da lidt farve i huden, skønt håret var meget lyst. Hun var egentlig ganske køn. "Ehm..." Han rømmede sig og kløede sig i nakken. "Hej."

hun kunne ikke helt lade være med at grine lidt af ham"hej"sagde hun og satte sværdet på plads igen, hun kiggede på ham"har du aldrig set en pige med et sværd?"spurgte hun, det var heller ikke helt normalt i hendes hjem land, men det var hun ligeglad, hun var født som prinsesse, men det var hun ikke mere

Antal indlæg : 27 Points : 5174 Reputation : 0 Registration date : 27/07/10

George blev lidt irriteret over pigebarnets klingende latter. "Hrm." Sagde han, en smule fornærmet, og gik igen hen til sin økse. Han gik om på den anden side af hende og arbejdede videre i stilhed, stadig lidt fornærmet, og holdt øjnene på de tørre grene. Havde hun ikke snart tænkt sig at sige noget? George var ikke altid så meget for at skulle starte en samtale. Især ikke med en person der lige havde grinet af ham. Han følte igen den utrolige varme overvælde ham, og begyndte at hive lidt efter vejret, som arbejdet blev hårdere.

hun kiggede på ham"undskyld jeg grinede af dig, jeg er ny her i landet"sagde hun, hun satte sig ned igen, hun kiggede på ham, hun viste ikke helt hvordan hun skulle beskrive ham i fysik, for hun havde ikke set en som ham før, hun kiggede sig lidt rundt

Antal indlæg : 27 Points : 5174 Reputation : 0 Registration date : 27/07/10

George rømmede sig kraftigt. "Ehm.. Ja, men ... ehm ... okay." Han vidste ikke helt hvad han skulle sig til denne fremmede person. Havde hun lige undskyldt til ham? Satans da også. Mage til et underligt kvindemenneske skulle man lede længe efter. Han rettede sin krumme ryg op, og mærkede de smertefulde jag der gik igennem hans rygsøjle. Så stod han lidt og sparkede i den mørke jord. Øksen havde han hængende i hånden, lige over hans fod. Han dunkede enden ned i jorden et par gange. Så skævede han op til pigen. "Nå ..." Han tøvede lidt. "Ja, øhh ... jeg kunne i hvert fald godt trænge til noget koldt at drikke ...?" Han så spørgende på hende, for at se om invitationen var sunket ind. Han vendte sig halvt i den retning han troede stien lå, men ombestemte sig og besluttede sig for at vendte.

hun tog noget der lignede en vandbunk frem"du må godt få noget"sagde hun og rækkede den til ham"er du født her i landet?"spurgte hun, hun kiggede på ham"og forresten mit navn er Howaheh"sagde hun med et smil, hun ventede på hans svar

//Bare ignorer beskeden (eller beskederne?) jeg sendte dig :3

George kiggede taknemligt på vandflasken, men ventede lidt med at tage imod den. Han syntes det var en smule mistænksomt at en kvindelig kriger, eller hvad hun nu var, dalrede rundt i skoven, nu når han tænkte over det. Dog kunne han ikke holde blikket fra vandflasken i lang nok tid til at studere hendes udtryk. Til sidst kunne han ikke længere holde sig i tøjlerne og trådte derfor hurtigt frem for at gribe den skvulpende beholder. Han tog en ordentlig slurk, før han gav sig tid til at registrere de andre ord der forlod hendes mund. Han tænkte ig om. Hvorfor ville hun vide det? "Æh ... Ja." Han svarede langsomt. Varsomt. "Mit navn er ... Ehm ... Du kan bare kalde mig George." Han rakte tøvende en varm, fugtig hånd frem, og gav hende derefter vandflasken tilbage, efter at have tvunget sig selv til ikke at drikke alt vandet.

hun smilede da han tog imod hendes vanddunk, hun kiggede ned på træstammen"laver du både?"spurgte hun, hun gættede bare, hun kiggede bagefter på ham igen"hyggeligt at møde dig George"sagde hun, hun sys det var et underligt navn, men det var nok fordi hun ikke havde hørt det før, hun tog vanddunken igen da han gav hende den tilbage, hun tog en tår af den bagefter, hun var ikke sart, hun puttede den væk igen"hvad for en race er du George?"spurgte hun, hun tav et øjeblik"undskyld hvis jeg spørg for meget"sagde hun

Antal indlæg : 27 Points : 5174 Reputation : 0 Registration date : 27/07/10

"Ehm... Ja," George svarede lidt fraværende, dog overrasket over det korrekte gæt. Han havde ladet sig dumpe ned på træstammen, for at skåne sin ømme ryg inden han skulle i gang igen. De grove fingre gled cirklende hen over den endnu grovere bark, der delte sig i små mønstre. Hvad for en race var han? Han spurgte sig selv dette, da det næste spørgsmål blev stillet. Han var vistnok halvt menneske, kvart elver og kvart dværg, eller noget i den stil. Det var dog bare et skud i tågen. Hvem vidste hvad for fremmede racer der kunne gemme sig i det vildtre stamtræ hans familie havde udviklet? Der gemte sig en lang forklaring på hans race. Havde en af hans oldemødre ikke været ork? Han var ikke sikker, men besluttede sig dog for at spare denne Howaheh for en længere forklaring. "Lidt af hvert," Endte han op med at svare.

"okay"sagde hun, hun kiggede lidt på ham, hun viste ikke hvad hun nu skulle spørge ham om, hun kiggede lidt frem for sig, hun sad bare og tænkte*hvordan mon de har det der hjemme?*tænkte hun for sig selv, hun kunne godt tænke sig at komme hjem, men det ville hun ikke, hun ville vide mere om det sted hun var

Antal indlæg : 27 Points : 5174 Reputation : 0 Registration date : 27/07/10

George kunne ikke klare mere end et par minutters stilhed. Efter en kort stund følte han sig forpligtet til at holde den stille samtale i gang. "Øh ... Hvad for en race er du?" Spurgte han ligegyldigt, Egentlig hverken interesseret eller uinteresseret. Hun lignede... en elver? Han havde ikke så meget forstand på de forskellige racer. Det var meget forvirrende både at kunne være elver og dværg, og så være på højde med et menneske. Hun kunne lige så godt være en ork hvis det stod til ham. Okay... måske ikke en ork. Men i hvert fald et eller andet der bare var en smule usandsynligt set fra andres perspektiv. Han blev forvirret af sine egne tanker, og kluklo lidt af sig selv. Så rejse han sig op. Måske skulle han begynde at fælde endnu et træ?

"jeg er et helt normalt menneske, men det ligner jeg nok ikke i dine øjne, men der hjemme gør jeg"sagde hun

//sorry kunne ikke finde på mere, skal nok til næste indlæg^^//

Antal indlæg : 27 Points : 5174 Reputation : 0 Registration date : 27/07/10

//Ok :3

"Nånå," George betragtede hende. Ja, hun kunne vel godt være et menneske... "Hvad mener du med 'der hjemme'?" Spurgte han, interesseret over det underlige ved det udtryk. Mavitas var da ikke så anderledes fra Takamir og de andre byer i Warland... Betød det - Kunne det passe - at hun var fra et andet land? Nabolandet? Gamran? Han gjorde store øjne af sin egen opdagelse. Hvad hvis han stod her med en gammer der ejede et sværd? Det kunne godt være at han følte sig en smule isoleret her i Mavitas, men det betød da ikke at han ikke havde hørt noget om den kommende krig. Han sank højlydt, og begyndte at kigge nervøst over hendes skulder, for at se om hun var alene, eller havde en eventuel gamsk hær med sig. Han greb hårdere om øksen, stadig i hans svedige håndflade. I det mindste ville han ikke gå ned uden kamp.

"jeg kommer fra det meget fjerne nordland"sagde hun, hun smilede"og jeg er bare en rejsende, jeg har været mange steder i de 4 år jeg har været væk hjemme fra"sagde hun, hun begyndte at nynne stille, hun nynnede en sang fra sit hjem land

Antal indlæg : 27 Points : 5174 Reputation : 0 Registration date : 27/07/10

"Hm." Sagde George eftertænksomt. Han havde aldrig hørt om andre lande end Gamran, fjenden. Det overraskede ham at han aldrig før havde tænkt over at der fandtes andet end deres lille nabofejde. At man kunne bo andetsteds. Blive født under samme himmel som her, men måske et sted hvor der uafbrudt var dækket af is og sne. Et sted så isoleret fra Warland at ingen havde hørt om det. Eller, der måtte vel være nogen der havde hørt om det. George grublede lidt over hvad der ellers kunne findes ude i universet, før han igen blev opmærksom på pigens tilstedeværelse. "Hvordan er du kommet hertil? Og ... Hvordan er der sådan et sted? Er der koldt?"

"jeg kom i en båd, men den er gået helt i stykker....nej ikke rigtigt eller det kan jeg jo ikke sige for jeg er født der, jeg blev rigtigt født som en prinsesse, men min far blev skubbet af tronen, så nu er jeg ikke det mere, men det har jeg det osse fint med"sagde hun

Antal indlæg : 27 Points : 5174 Reputation : 0 Registration date : 27/07/10

George gjorde store øjne af hendes svar. En prinsesse? Det lød da interessant. "Hvorfor er du så her?" Kunne han ikke lade være med at spørge. Hvad lavede en prinsesse med et sværd i en skov? Han sænkede eftertænksomt blikket ned på underskoven og studerede et par myrere. Lidt efter tog han sig dog endelig sammen, og tvang sig selv til at gå et par meter længere ind i skoven, i forsøg på at finde et godt træ. Efter at have undersøgt et par stammer fandt han et med det ønskede potentiale, og begyndte at hugge løs. Han skævede over mod pigen som han håbede fulgte efter ham så de kunne fortsætte samtalen.

hun gik efter ham"jeg er bare en rejser, jeg er ikke en prinsesse mere"sagde hun, hun kiggede på træet og så hen på det han havde hugget i, hun havde lidt ondt af skoven, sådan bare blive fældet ned, hun gik hen til den træstub der var tilbage af det andet træ, hun tog et lille frø og plantede det i jorden

Antal indlæg : 27 Points : 5174 Reputation : 0 Registration date : 27/07/10

George huggede videre. En rejser? Det lød ikke særligt interessant. Og dog. Han havde jo aldrig rigtig været uden fra Warland. Han havde ikke en gang forladt Mavitas. Måske var der en spændende verden derude, der bare vendtede på at blive udforsket. Han havde dog ikke helt nogen trang til at forlade de trykke rammer hans lille ungkarlehus dannede. Han havde det sgu meget godt her. Alligevel skadede det vel ikke noget at høre lidt om denne fremmede verden? Da han vendte sig mod pigen, så han hende række hånden ned mod jorden. Han lo da han så hvad hun lavede. Hvad fanden? Skulle hun nu til at rende rundt her og spille moder natur? Han slog hovedet tilbage af den rungende latter og lænede sig mod træet han var begyndt at hugge i.

hun kiggede på ham"grin du bare ind til der ikke er flere træ til at lave ilt"sagde hun, hun havde lært en masse ting i de 4 år hun havde været ude og rejse, hun havde osse lært fire nye sprog, men dem brugte hun kun de steder de kunne bruges

Antal indlæg : 27 Points : 5174 Reputation : 0 Registration date : 27/07/10

George kunne ikke lade være med at le sin brummende latter, og den dybe lyd der forlod hans mund blev bare forstærket endnu mere, ved hendes reaktion. Hvad fanden havde træer og ilt nu at gøre med hinanden? Til sidst fik han dog styr på sig selv, og faldt lidt ned. Han rystede, stadig lattermild, på hovedet, og vendte sig om mod sit arbejde. Imens han huggede videre, kom han i tanke om den tidligere nysgerrighed der var blevet afbrudt af et velkomment grineflip. Han holdt en lille pause i hugningen, og tørrede sveden af panden. "Hvordan er der? Derude, i den store verden." Spurgte han. "Er det meget ... anderledes, end her?" Han var ikke begyndt at hugge igen. Ventede bare tavst på hendes svar.