Flyve historie

Her er en lille historie jeg skrev, den hører sammen med lektien uge 7 flyvning(på Muck). Men da jeg var lære i den time kunne jeg lige som ikke aflevere den. Til jer der lavede lektien, det her er hvad jeg sætter jeres op mod:

Det nye medlem

Jeg kiggede ned på kosten i mine hænder, den skinnede i solen. Chris19
Jeg havde længe plaget min mor om en kost, og endelig i dag, på min 13 års fødselsdag, havde jeg fået en. Det var en numbis 2000 og, selvom det var en to år gammel model, den var enormt god i forhold til mine kammerraters, de ville dø af misundelse når de så den. Chris19
Jeg stod nu ude i en lysning i skoven, der var ingen der ville opdage mig, og skulle snart prøve den for første gang. Jeg tog mod til mig og lettede fra jorden. Jeg havde jo haft flyvning i et stykke tid, så jeg var blevet en ret god flyver.
Jeg mærkede den følelse jeg elskede allerhøjest, følelsen af luften der strømmede mod min krop og brusede mod mine ører, følelsen af at flyve. Chris19
Jeg styrede lige op, op mod himlen og op mod skyerne. Jeg brød i gennem den første sky, og mærkede den tynde luft. Efter at have cirklet rundt der oppe i et stykke tid, kom jeg til at tænke på mit oprindelige mål, at finde et sted vi kunne holde vores ugentlige skovtur. Chris19
”Vi” var en skovtur klub jeg havde sammen med nogle af mine venner. Vi var fire. Vi skiftedes til at stå for hver vores ting, en stod for stedet, en for drikkelse, en for mad og en skulle bare komme. Denne uge stod jeg for stedet, og jeg ville ikke bare bruge vores stamsted. Chris19
Vores stamsted var en hyggelig lille lysning, omkranset af buske og træer. Det var et dejligt sted, men denne uge ville jeg vise dem at der var andre bedre steder. Jeg fløj ned under skyen igen og kiggede ned på skoven. Den var meget stor, og selvom jeg var så højt oppe, kunne jeg ikke se andet end skov til alle sider. Ja, jeg var faktisk så højt oppe, at jeg ikke engang kunne se forskel på træerne.
*De bliver sikkert skuffede hvis jeg vælger stamstedet, nu har jeg jo sagt at jeg vælger noget nyt*, lige da jeg havde tænkt den tanke, opfangede mine ører en rislende lyd. Chris19
Jeg dykkede ned mod lyden. Og så et lille vandløb, og fløj straks derned. Jeg landende fint på jorden ved et lille ryk i kosten. Chris19
Det var en lille dal og der var hindbærbuske med de dejligste og rødeste hindbær, jeg havde set længe, ned i gennem dalen rislede den lille å jeg havde hørt, det var det dejligste sted jeg havde set længe. Jeg mærkede stedet, på det kort jeg havde haft med. Jeg lettede igen og susede i gennem luften, tilbage til lysningen jeg kom fra. Hvorefter jeg begyndte at gå hjem med kosten under armen. Chris19
Chris19 har skrevet denne historie! Denne historie er Chris19s
Næste dag, da vi skulle ud på skovtur, mødtes vi hos mig. Jeg havde meddelt dem at de skulle have deres koste med, da der var et stykke derud. Chris19
Vi steg alle sammen på kostene og fløj ind i skoven. Jeg viste vej hen til stedet, jeg havde kortet i den ene hånd og styrede kosten med den anden. Chris19
Jeg hørte snart lyden af den rislende å, og styrede mod lyden. Chris19
Jeg blev meget forskrækket da jeg så dalen igen. Hindbærbuskene var blevet hugget ned, og der var store huller rundt omkring i græsset. Hvem havde dog gjort det? Chris19 Chris19 Chris19 Chris19 Chris19
Vi steg straks på vores koste igen, og blev enige om at lede efter synderen. Vi havde helt glemt maden, vi ville bare have hævn. Chris19
Vi havde fløjet over skoven i et stykke tid, da jeg så ham. Han var i gang med at ødelægge vores stamsted. Jeg blev rasende og dykkede ned og stak ham en syngende lussing. Den idiot skulle ikke have lov at gøre sådan noget.
De andre kom ned, og vi dannede en kreds rundt om ham. Vi skældte ham ud, og han sagde med uskyldig stemme:
”Jeg var misundelig, jeg havde set jer holde skovture, og ville så gerne med” sagde han med en lille bange stemme. Og han fortsatte:
”Da jeg så så Nick” her pegede han på mig ”flyve ned i dalen ville jeg ødelægge den”.
Jeg gispede, hvor kendte han mit navn fra? Men inden jeg nåede at spørge ham, sagde min veninde, som hed Anna og var en pige med temperament:
”Du skal sgu da ikke komme her og ødelægge det for os! Du kan jo bare spørge om du må være med”.
Drengen lyste op i et smil, og sagde:
”Må jeg det? Jeg kender et godt sted vi kan være.”.
Vi snakkede lidt sammen, og til sidst sagde jeg:
”Nu har du jo ødelagt vores tur… Men hvis du virkelig kender et godt sted, så lad gå”
Han smilte så meget, at jeg var bange for, at hans hoved ville revne. Han fik fremtvunget et lille ”kom” og steg op på sin kost. Vi fulgte efter ham, og landede i en dal, ikke lige så dejlig som den jeg havde fundet, men alligevel god. Vi satte os ned og spiste.
Og siden den dag har vi været fem i skovturs klubben, og vi har fået os et nyt stamsted. Chris19

Sorry, hvis vi ikke måtte svare, men fantastisk god morale!

Tak, i måtte gerne svare, det var i velkomne til, og er stadigvæk.

Og du er også helt vildt god til at skrive detaljeret og medrivende ^^

Tak, jeg hader mig selv for det sidste stykke, men det siger vi ikke til nogen.
Skal jeg lægge to andre historier jeg har skrevet herind også?

den er vildt sød og let på en sjov måde. der er humør og glæde, og man fornemmer en venlig stemning bag den... jeg tror ikke min overgår din...^^

Tak. Men det tror jeg nu.

Yep, sæt dine to andre ind også ^^

Den er god og medrinvende. Man får en følese af glæde og venskab, synes jeg.

Tak :D

Så lidt