en lyd i gaden.

Gæst

hun så ned.
"ja... men det er osse bare... "
hun tøvede, og tårerne kom igen. der var ikke længre noget ved at forsøge at stoppe dem. de vandt alligevel til sidst, så hun lod dem løbe frit.

Green blev underligt trist til mode når han så hedne græde *hvad gør hende glad, det der er jo ikke til at holde ud, jeg bliver så trist*.
Green bed sig i læben og holdt lidt om hende "slap nu af, fortæl mig nu langsomt hvad der skete. var der ikke nogen der greb ind?".
Han kiggede på hende og hentydede til hendes bror.

Gæst

"Jeg har fem brødre."
mumlede hun og trykkede sig ind til ham.
"De forsøgte, men de andre var alt for mange... de brækkede armen på min ældste bror, og Jonatan (næstyngste) har stadig et groft ar. jeg forsøgte også at stoppe det..."
hun sank noget.
"Men det er ikke det der er det værste... Det var på den skole jeg gik på... den blev brændt ned til grunden... de sendte nogen af os hjem... og andre... jeg ved det ikke... de tæskede tre af pigerne, ligesom ham der i gyden tæskede den lille dreng... og de brændte en af lærerne... og så hældte de noget klæbrigt tændvaske ud over hele skolen. der var nok tredive mænd... så talte de os op, og da der manglede syv piger sendte de nogen ind efter dem. de fandt kun to... og de mente at det var nok, så de antændte den der væske... jge så det ikke selv, men det tog omkring fem minuter, så var syvende etage et flammehav og hele skolen styrtede sammen. Da en af dem roede i asken fandt de skellettet af en af pigerne..."
hun havde talt hurtigt for ikke at græde, men i den sidste sætning gik hendes stemme over i dybe hulk.

Green holdt op hende og der kom et vredt udtryk i hans ansigt "de mennesker" sagde han med foragt i stemmen.
Green stod helt stille og holdt Nina ind til sig "de pokkers mennesker..og det værste er at vi ikke engang ved hvorfor de gjorde det, sikkert for sjov" hans stemme var fyldt med foragt.

Gæst

hun hulkede svaret frem. ((jeg springer alle hulkene over))
"De regnede med at elverne ville få gavn af en masse piger med magiske talenter... derfor måtte vi ikke blive færdiguddannede."
hun skjulte ansigtet i hans kappe ((?)) og græd mere.

((jaja lad os da bare sige jeg har kappe på :D ))
Han holdt om hende "måske har vi nogen fra din skole i oprørsbasen, vi har jo lidt af hver tog efter sådan en omgang kan de jo nok ikke ligefrem lide menneskene" han snerrede ordene ud, han blev underligt vred når hun fortalte ham om uretfærdigheder.

Gæst

hendes meget våde øjne blev store, og der tindrede et barnagtigt håb.
"Tror du? tænk hvis..."
hun sukkede og tørrede øjnene i greens kappe. (ret uhøfligt og det hjalp egentlig ikke)

Chris gik ind gennem muren, og mærkede det risle gennem hele kroppen. Han følte et glad sus, da han mærkede sin krop bryde i gennem muren, og ud på den anden side. ((Jeg beskriver det ikke))

Han smilte til hende "måske" sagde han vi har en del fra skoler de har nedbrændt" sagde han og gav hende et lille unødigt kram.
Han kunne rigtig godt lide hende og det gjorde ham glad at se hende smile.
"Oprørscentralen er kæmpestor" sgade han og skifted emne "når vi går gennem muren komemr vi til en vej der føre til en stor bygning: oprørsbasen, der er både et kæmpe bibiliotek go en stor træningsbane ja stort set alt".
Han smilte glad "det er mit rigtige hjem".

Gæst

hun så op, oh hendes øjne var fyldt med tillid, men så kom hun i tanke om noget, og hendes ansigt blev flovt og lukket.
"Green... jeg rejser altid under dæknavn... det må du undskyld..."
der var smerte i hendes blik, for hun hadede sig selv for at have løjet for ham.
"Det er bare fordi... folk kender mit efternavn, og jeg hader at de skal vide hvem jeg er... og hvem min familie er..."
hendes øjne tiggede om tilgivelse.
"lad være med at sig det til nogen ikke...? jeg er niniane skyggeørn... det ka godt være at det ikke siger dig noget... men der er folk der vil elske at vide hvor jeg er... mest fordi det vil være et knæk for min far hvis jeg gik hen og blev myrdet."

Green rynkede panden et sekund så smilte han til hende "det er iorden Nina" sgade han "du får sikkert brug for de dæknavne i fremtiden" han smilte til hende *jeg har aldrig mødt en pige som hende det må jeg tilstå* tænkte han men rystede tanken ud af hovedet.
"Skal vi gå?" spurte han.

Gæst

"Ja."
hun smilede forsigtigt, og indvendig var hun facineret af hans lette måde at tage tingene på.
"Ja lad os det."
tilføjede hun.

((Der er lige to ting... Fortsætter vi ikke i oprørsbasen? og nu ska jeg altså på skoletur... fra i morgen til på torsdag... så i må gerne flytte lidt rundt på Niniane, eller bare skrive at Hun følger med, indtil jeg er hjemme... på forhånd tak.^^))

((ok gør je gog jo efter mit indlæg)
Han grinte til hende "skal jeg gå først" spurgte han.
Hun nikkede.
Green løb ind i muren kort tid efter fulgte Nina.
De stod nu i den vældige oprørsbase.

((fortsættes i oprørsbasen))