Kedsomhed

Eph vandrede omkring på Markedspladsen i sine egne tanker. Solen stod højt på himlen, og der var ikke en eneste sky i miles omkreds. Jeg ville jo bare hjælpe, tænkte hun, og spekulerede over det, der var sket i Barrakkerne. Nogen havde kaldt på hende, og derefter havde hun set Misel. Det var ærgerligt, at hun ikke nåede at spørge Misel om, hvor Green befandt sig. "Hey, du dér!" råbte en mand fra en bod, som solgte underlige halskæder. "Hvem, mig?" spurgte Eph forundret. "Ja, for pokker! Vil du ikke købe en lykkebringende medaljon?" spurgte manden med et lumsk smil. Eph var fristet, men hun havde jo sine mange firkløvere. "Nej tak." svarede hun venligt. Derefter begyndte manden at råbe efter andre forbipasserende. "Hold da helt op..." mumlede hun, og kiggede rundt. Det var nærmest et rent helvede. Markedspladsen var fuldstændig fyldt op, og man skulle mase sig igennem menneskemængden, hvis man ville forbi. Hun fik pludselig øje på en bunke hø henne ved en lille bygning. Hun besluttede sig for at mase sig igennem menneskemængden, og slog sig ned i høet. Imens hun sad der, betragtede hun nysgerrigt alle boderne. Men hun kedede sig godt nok meget...

Green masede sig gennem menneskenemængden med Nina ved sin side, dog uden at røre hende.
Han smilte til alle folk.
Han var glad idag og så lyst på tilværelsen.
Mange mennesker råbte ad ham og han var faktisk lige ved at købe en halskæde til Nina.
Men det ville ikke være sjovt hvis hun vidste hvad han havde købt.
På et tidspunkt kom de ud i et lille hjørne af markedspaldsen hvor trafikken var kanp så tæt ((ok?)).
Og der fik han øje på Eph "Eph" udbrød han og løb over til hende.

Antal indlæg : 89 Points : 5764 Reputation : 0 Registration date : 19/08/08

Ara gik hen over pladsen med Bal ved sin side.
Han gik i en mørk kutte med hætten trukket ne dover øjnene.
Han havde ingen problemer med at se ud men folk kunne ikke se hans ansigt.
Han va ren tak for kendt til at vise sit ansigt.
Hvis bare en ordenshåndhæver så ham havd ehan problemer.
Han var ikke på tyvetogt.
Han lavede stort set kun store ting nu til dags.
Men der avr alligevel farligt at færdes åbent.

Gæst

//Hvorfor skifter han ikke bare form? xD//

Baltazar havde simpelt nok bare form som en anden person, et lille, sorthåret menneske, og holdt sig ikke alt for tæt på Arakin. Hvis Herren blev taget, skulle Baltazar nok sørge for at slippe væk.

"Hej Green og Nina!" svarede Eph begejstret. "Jeg har ledt efter jer og..." begyndte hun, men tav. Igen jagede skyldfølelsen hende. "Kroen.. Undskyld." mumlede hun næsten uhørligt.

Gæst

´Niniane hørte ikke efter hvad Eph sagde, men gav hende et stort knus.
"Godt du klarede dig! jeg troede de slog dig ihjel..."
*hun må være sejere end hun ser ud til...*
sagde (og tænkte) hun med et bredt smil.

Antal indlæg : 89 Points : 5764 Reputation : 0 Registration date : 19/08/08

((obs, skal der ikke være et eller andet der gør han ikke altid kan det?))
Ara skævede til Bal, klar til at stikke af.
Nå ja så kunne han vel hente hjælp.
"Bal" hviskede han ned til den lille person på jorden "Der går ham fyren der latterliggjorde migpå kroen igår, gør det lige af emd ham uden opsigt".
Han smilte og nikkede over mod en sorthåret fyr der tydeligvis havde tømmermænd.

Green omfavnede uden omtanke Eph "Du klarede den" udbrød han og slap hende igen.
Han smilte stort til hende.
Så kiggede han på Nina og håbede hun forstod.

Eph strålede og gengældte Ninas knus. "Iih!" sagde hun og klappede begejstret i hænderne. "Men det må i virkelig undskylde og jeg er bare så ked af det og jeg vil gøre alt for at gøre det godt igen og undskyld og jeg ved at det var meget forkert det jeg gjorde og..." hun snakkede løs i en undskyldende tone. "Men hvor er jeg glad for at se jer!". Hun gengældte også Greens kram.

Gæst

Baltazar gik (tilsyneladende skødesløst) over mod manden. Ingen så daggerten glimte i lyset da han trak den op, ingen hørte den makabre lyd da den gled ind mellem mandens ribben, og da han pludselig dejsede om, troede folkene at det var på grund af druk. Baltazar fortsatte hen mod sin leder igen.

Antal indlæg : 89 Points : 5764 Reputation : 0 Registration date : 19/08/08

Ara nikkede tilfreds med resultatet "Godt" mumlede han.
Han gik videre gennem mængden og stoppede ved en lille bod.
Han tog et smykke der var dekioreret emd en ædelssten frem "Flot" mumlede han "Hvad synes du?" sagde han så henvendt til Bal.
Han smilte.

Green kiggede på Eph stadig gla demn lidt mindre nu "Det er iorden" sagde han smilende.

Gæst

Niniane tog det fuldkommen roligt at Green omfavnede Eph. man kunne ikke leve i verden hvis man ikke kune klare det. hun smilede venligt.
"Godt du er så sejlivet."
sagde hun rosende.
så fik hun øje på manden der styrtede om. et øjeblik så hun en bloddråbe. eller? havde hun set noget. hun rystede irriteret på hovedet.

Gæst

"Et pragtstykke," gav Baltazar ham ret. Han var stadig vagtsom, men ingen lod til at have taget speciel notits af dem. Det var godt.

"Iorden?!" udbrød hun. Det kunne hun slet ikke forstå. Det hun havde gjort var da utilgiveligt... "Tak .." svarede hun Nina. "Men hvad med jer?" spurgte hun nysgerrigt. "Og hvordan går det med din hvalp?" tilføjede hun og bed sig i læben. Hun bemærkede slet ikke at en mand lige pludselig var blevet stukket ned. Hun var alt for begejstret for at se Green og Nina.

Gæst

"Han er væk... men han har det fint..."
hendes blik søgte igen over mod manden.
"Vent lige... jeg skal lige se... vil du hjælpe mig med at slæbe ham væk fra vejen?"
hun gjorde tegn mod manden. han skulle ikke ligge der. der kom en oksekærre trillende i den anden ende af pladsen.

"Væk? Men hvordan ved du så at han har det fint?" spurgte Eph undrende og rynkede lidt på næsen. Ephs blik drejede mod manden. "Jo, selvfølgelig." svarede hun muntert og begyndte at gå over mod manden.

Gæst

Baltazar så at nogen havde bemærket manden han havde stukket ned. Skulle han reagere? Det ville måske være nemmere bare at forsvinde i mængden. Men så igen... Hvis de nu havde set ham. Måske skulle han lade som om at det rørte ham? Han valgte at vente og se om de antastede ham.

Gæst

Niniane kiggede roligt op på Eph.
"mavefornemmelse..."
da hun tog fat i manden mærkede hun at han var våd af blod. hun gispede lavt og forskrækket.
"Eph! han er død!"

Eph kunne slet ikke opfatte situationen. "Død? Men var han ikke levende lige før?" spurgte hun undrende. Det kunne da ikke passe.

Gæst

Niniane trak hænderne lidt til side. de var dybrøde. hun kiggede skræmt rundt. han var bare død lige pludseligt, men hvor kom al den blod så fra?
"hva gør vi?"
hviskede hun, og det lød som om hun var ved at græde.

Gæst

Baltazar stod og kiggede. Han var på sikker afstand, og kunne ikke høre hvad de sagde, men de lod til at have fundet ud af at manden var død. Baltazar overvejede at forlade stedet, men han ville ikke drage unødig opmærksomhed til sig selv, og blev stående.

"Rolig!" sagde Eph og bed sig hårdt i læben. "Han må være blevet myrdet.. Ligefør.." mumlede hun. "Men så kan morderen da ikke vlære kommet langt?" spurgte hun undrende.

Gæst

"Nej..."¨
hun sank noget.
"Nej det kan han ikke."
hun så rundt med et hårdt blik. hvor var han. den lille lusede morder. noget faldt hende ind.
"Hvad hvis folk tror det er os?"

Det havde Eph slet ikke tænkt på. "Ååh nej!" udbrød hun og slog hænderne op for munden. "Hvad nu?" spurgte hun panisk.

Gæst

Baltazar betragtede pigerne ved den døde mand. De var tilsyneladende ret paniske ved situationen. Og de havde ikke opdaget ham eller Arakin. Fint.

Antal indlæg : 59 Points : 5827 Reputation : 0 Registration date : 17/06/08

Barahir kom gående inde mellem boderne. og kigge på de forskellige ting.
*Hmm... Jeg må da kunne finde et job her?* tænkte han.

((Kommer med Haldonir snart så kom ikke for langt væk))

» Kedsomhed