Kedsomhed

Gæst

((ved det godt. hun plejer selv bare at kalde sig nina...))

Niniane vred sig en smule, og prøvede virkelig at komme ud under Haldonir, men han var større og tungere, end det maksimum, hun kunne løfte, når hun lå på maven i gruset. i stedet fægtede hun med kniven efter hans knæhase. hvis hun fik skåret senerne over, kunne hun gøre ham til krøbling for livet.

*Hjem... Hjem...* lød det i Haldonirs hoved.
Han rejste sig følte smerten men ignorerede den.
Han vente sig om og stormede tilbage til base.
"TILBAGE!" tåbte han lige inden han forsvandt for pladsen.

//OUT//

Veneur blev kort i en tiger kiskikkelse før jhan forvandlede sig inge, Det var en stående tiger han havde forvandlet sig langsomt til og brugt so m srkræmme midel. han stod stadig klar med begge sine sværd til at kæmpe mod dem som ville kæmpe imod amh

Gæst

Niniane satte sig langsomt op med en hånd om sin nakke, der hvor Haldonirs knæ havde ramt. hun så først hurtigt på Veneur, og så bare ned i jorden. havde det ikke været hendes skyld? spurgte hun flovt sig selv. Green og Ephera kunne være forsvundet mellem vagternes hænder, hun var bare en lænke om benet for dem, var hun ikke? og Veneur. han havde haft alle midler til at slå Haldonir ihjel, men så var hun selvfølgelig i vejen.
"undskyld..."
sagde hun lavt og holdt tårerne tilbage.

"det gør ikke nået, du er bare uheldig og han dør næste gang jeg møder ham. Du er bare den person han vil nedlægge fordi, du har evnen til at få folk til at sige fra imod ham. jeg har måske evnerne til at slå ham ihjel, men jeg har ikke even til at få folk til at æytte og forstå som du har. Green har lederegenskaberne, jeg har det kolde overblik og kampevnerne men du har det vittigste stærkerer end vores. Du har det gyldne hjerte, og evnen til at få folk til at lytte" sagde han til hende roligt. Han så på hende og gav hende i hånd shun kunne kome op og stå

Gæst

hun tog hans hånd og kom på benene. hun så lige på ham nu.
"Tak. hvad skulle jeg gøre uden venner som jer?"
spurgte hun og knyttede den anden hånd hårdt i. nu skulle hun ikke græde. hendes kjole var mørk af blod, men det gjorde næsten ikke ondt mere.
"Haldonir forstår virkelig ikke at vælge sine mænd med omhu... "
det sidste kom med et fnys af latter, da hun kom i tanke om hvordan mændene havde fået tæsk af Eph.

"ha nvælger dem faktisk godt, han glemmer bare en stor ting, de er altid fordømmende især overfor en som eph, de ser hende som en som ikke kna finde ud af at kæme før det er forsent., De kan godt værer sværer end du tror, stol på det. jeg har prøvet det før. " sagde han ti lehdnde.

Gæst

"du har ret."
svarede hun og overvejede det. ved hendes første møde med Haldonir havde han grinet af hendes sværd, og hun havde været sikker på at det grin ville bringe hende sejren. hun strøj en tot hår væk fra øjnene, med den hånd, der stadig knugede Haldonirs kniv. hun bemærkede at den var rød af blod og kylede den fra sig.

"jwg tror hellerer at jeg måtte hjælpe dig til stedet, hvror du kan fåhjælp. " så jeg skal nok bærer dig ninia." sagde veneur og så på hende. Hna så på hend eroligt. han ventede til at de var på vej mod basen, så hun kunne få hjælp og han kunne slappe af.

Gæst

((sorry, jeg forstod ikke det indlæg... vær sød at forklare det. (det er ikke min skyld at jeg er blondine -_-) ))

Arak smilte da alles blikke blev vendt den anden vej.
Det var nok på tide at komme tilbage.
Han kiggede rundt en sidste gang inden han smilte, hev Balt, i ærmet og forsvandt hen over pladsen.

//out//

((både Arak og Green befinder sig nu andre steder))

(((han cventer på at at du begynder at gå mod oprørs basen og bare rolig, eg er klog , men stadig blond

Antal indlæg : 886 Points : 5784 Reputation : 1 Registration date : 22/07/08

Baltazar fulgte villigt med, ivrig efter at komme hjem til tyvebasen igen.

//Undskyld undskyld for det korte indlæg D: Men out//

Gæst

((tak^^ jeg får topkarekter i fysik som den eneste... selv om jeg er den eneste, der er naturlig blond...))

hun begyndte at gå/fulgte med ham. hendes nakke gjorde ret ondt, men hun tænkte ikke rigtig over det.
"hvorfor vidste du at det var lige det tidspunke du skulle komme på?"
spurgte hun, og kiggede interesseret på ham. det var dårligt formuleret, men meningen var klar nok, hvordan vidste han, hvor og hvornår der var brug for ham?

"ved jeg ikke, jeg har bare en eller anden guddommelig gave til at kunne forudse hvor der er brug for hjælp og hvornår jeg skal komme" sagde han roligt, men med en undertone af sarkasme. han var så på vej til basen

///out og går i samme emne som eph oh ann

// Af nysgerrighed... Er der nogen karakterer tilbage i dette emne? o.O //

Gæst

((nej eller... npcer...? ))

//hermed er alle npcer out.//

// Okay så! xD //

((Barahir er her vidst...))

// Nåårh ja O.o Barahir, skynd dig at komme ud, dette emne er ikke spændende mere! o___O xD //

Barahir forsvandt igennem mængden og væk fra markedspladsen.

//OU//

» Kedsomhed