Skovfæstningen

Gæst

den gamle bekymring kom snigende. som en kat efter en fugl. hvad hvis han ikke kom tilbage, green altså. hvad skulle hun så gøre. hvad hvis hun ikke kunne finde ham igen. hvad hvis der ventede noget ude i tusmørket. noget som havde lyst til at sluge en lille jæger. hun aede tankefuldt fnug, der lige var kommet ud mellem buskene.

Green opdagede en hare der have ryggen til ham, den mindste lyd og den var væk, han måtte være stille.
Han spændte buen.
Da han slap pilen satte haren i spring.
Pilen borede sig ind i harens ene ben.
Den faldt til jorden med et bump.
Lynhurtigt var Green derhenne.
Han trak sin kniv og snittede halsen ove rpå den.
Så vendte han om og gik tibage mod Nina.

Gæst

ninianes ansigt lyste op, da hun hørte lyden af noget stort gennem skoven.
*endelig*
hun kløede fortsat fnug, men nu bekymrede hun sig ikke om Greens ve og vel.

Green kom ud af skoven med harens krop.
Han satte sig ved bålet og tog en lille kæp han havde fundet op.
Han snittede den med få snit skarp i begge ender.
Så hængte han haren på og satte den ind over ilden.
Først da vendte han blikket mod Nina.

Gæst

hun smilede blidt og kiggede på haren. hun tog spidet ud af hans hånd og skar det døde dyr op med sit sværd. hun trak skindet af den, og selv om man ikke kunne se det på hendes ansigt var det ikke noget, hun ligefrem nød. hun vidste godt, at hun skulle tage indvoldene ud først, men hun havde ikke lyst til at kaste op, og bare tanken om stanken fra dyrets mavesystem fik kvalmen til at stige op i hendes hals. hun rejste sig skyndsomt og gik ned for at få noget at drikke og vaske blodet af sine hænder.

Green tog haren fra hende.
Han kunne ikke lade hver med at le sagte, så begyndte han at rense dyret for involde, frøst da han var helt færdig, hængte han det over bålet.
Så gik han nned og skyllede sine hænder, ved siden af Nina.

Gæst

hun så op og vendte så blikket nedad igen og gned det sidste blod ud under sine negle. vandet flød hurtigt, men ikke for meget til, at man kunne svømme i floden. det var bare enormt koldt. hun rettede sig op og blev stående og studerede hans bevægelser. glad for, at han var med.

Han smilte til hende.
Så om favnede han hende pludselig.
Hun klarede det fantastisk flot, efter den besked hun havde fået om sin far.
Han strøg en hånd igennem hendes røde lokker og mærkede hendes læber mod sine, da han kyssede hende.

Gæst

hun stod stille og nød det. lukkede øjnene og lod ham holde om sig. hun mødte hans kys og glædede sig i øjeblikket over, at han lugtede godt. svagt af røg og skov og hest og af noget andet, som hun bedst kunne klasificere som noget i retning af vand. bagefter stod hun bare stille med sit ansigt ind mod hans skulder. hun var ikke sikker på, om hun græd.

Han aede hendes nakke og holdt hende tæt ind til sig.
Sådan stod hende stille med hende i sin favn længe.
Han vidste ikke havd han skulle sige, holdt bare om hende.

Gæst

"hvad skulle jeg gøre uden dig?"
hendes stemme lød næsten helt normal. det virkede lidt skræmmende, at hun kunne sige det på den måde, når hun virkelig mente det. når det var et spørgsmål, der optog så meget af hendes tid, som det gjorde.

"Jeg er sikker på at du ville klare dig" svarede han hende blidt.
Han smilte og lagde sin kind ind mod hendes bløde hår "Livet ville godt nok være langt fra det samme uden dig".

Gæst

hun lænede sig ind mod ham og havde fornemmelsen af at forsvinde helt i hans favn. det føltes trygt og godt, og der var ikke nogen, der kunne se hendes tårer. hun hikkede svagt og mumlede noget, hendes svar lød svagt og uldent ned i hans kappe. det var ikke på et sprog, der blev talt ret meget længere, men de fleste kendte nogen enkelte ord som ja og nej og tak.

Green prøvede ikke på at oversætte det hun sagde.
"Vil du med tilbage" hviskede han så.
Han så ud over skoven og vandløbet, der var floy herude, i den stille skov.

Gæst

hun trak det et øjeblik endnu, før hun nikkede og forsigtigt trak sig fri. hun begyndte straks at gå op af den lille skrænt. hun havde ikke lyst til, at han så de tårer, der drev ned over hendes kinder. det var ikke flovt, nærmere bare trist. hun vidste jo, at han forstod. det var bare svært at tale om alle de følelser, der var oppe og vende.

Green så på hendes ryg.
Han stod et øjeblik alene og så ud over skoven.
Så fulgte han efter hende.
Gik et stykke bag hende.
Da han kom tæt på ildstedet kunne han lugte haren.
Der ville ikke gå lang tid før den var færdig.

Gæst

hun satte sig ved bålet. ildens lys genspejlede sig på hendes kinder. hun så op på ham og så på haren. hun trak i et græsstrå og kiggede ned igen.
"vil du ikke sidde ned?"
spurgte hun hviskende og nippede græsstrået i småstykker med neglene.

Han nikkede og lod sig dumpe ned ved siden af hende.
De sad længe stille uden en lyd ((håber det er ok)), så tog han haren af bålet.
"Den er vist færdig" sagde han, med hæs stemme.
Han trak sin kniv og den over i to stykker.
Han rakte det ene til Nina.

Gæst

hun tog forsigtigt imod den og brændte fingrene. ((nu ved jeg ikke, hvordan man spiser hare, så wtf...)) forsigtigt begyndte hun at nippe til det sødlige kød. man blev enormt klistret. hun så på ham. snøftede og tørrede sine øjne med bagsiden af en snavset hånd og kvalte et gab. han så så almindeligt venlig ud, som han sad der. rar. ung. måske uerfaren. hvis man ikke kendte ham, ville man ikke vide, hvorfor hun holdt så uendelig meget af ham.

Green tog en bid af haren "Jeg har for at være helt ærlig, aldrig tilberedt hare, selv" han smilte skævt og tog endnu en bid af kødet.
Han tørrede sig med bagsiden af hånden og lænte sig tilbage "Jeg skal nok tage første vagt" sagde han så.
Det var kun rimeligt...

Gæst

hun hikkede af latter et øjeblik, før hendes ansigt blev alvorligt igen. hun nikkede til hans sidste bemærkning, selv om hun ikke tvivlede på, at fnug, der sad og gnavede i en knogle, hvis afstamning var tvivlsom, var den bedste vagthund i verden. hun rykkede en smule tættere på ham, fordi det føltes rarest.

Han lænte sig ind mod hende "Du må hellere få noget søvn" hviskede han så "vi har stadig emget rejseforan os".
Ilden kastede et rødligt skær over hendes fine ansigt.
Green kiggede ind i ilden, flammerne lavede små figure som forsvandt igen.

Gæst

"de dødes ånder er i ilden..."
hviskede hun, som om hun vidste, hvad han tænkte på.
"og i stjernerne..."
tilføjede hun grødet. hendes øjne blev fyldt med tårer, begyndte at løbe ned over hendes kinder. hun tørrede ikke øjnene, lod bare tårerne falde. hun trak benene op og lagde armene om sine knæ. Sad ganske stille tæt op af ham og græd lydløst.

Han så på hende med en trist mine.
Så lagde han en arm om hende.
"Jeg er virkelig ked af at jeg ikke kan hjælpe" nærmest hviskede han "undskyld".
Han holdt hende ind til sig.

Gæst

"bare... bare det her"
snøftede hun åndeløst.
"er en hjælp..."
hun puttede sig ind til ham og gned sine øjne. tårerne holdt op med at løbe.