1. Du må ikke styre andres brugere. Altså hvis du er Jim, og Jim siger til Morten, "Gå væk!" så kan du ikke styre Morten, og for eksempel skrive, "Morten går." Det er op til Morten, hvordan hans karakter reagerer.
2. Når din karakter siger noget, skal du skrive i "gåseøjne" og når du tænker i *stjerner* - tanker kan dog også skrives i kursiv.
3. Du skal skrive mindst 5 linjer i hvert IC indlæg, da det bliver til færre linjer, når du trykker "Send."
4. Du må kun være et sted af gangen - det vil sige, din karakter må ikke være i flere tråde på samme tid. Hvis du ønsker at forlade stedet, skal du i dit indlæg beskrive, at din karakter smutter, og i slutningen af dette sidste indlæg skal du skrive //out//.
5. Ingen powerplay, Mary Sues og Gary Stus. Din karakter må ikke være perfekt (for perfektion eksisterer ikke), kan ikke klare alt og skal have mindst et par svagheder. Hvis denne regel overholdes, bliver spillet meget sjovere.
6. Det er tilladt at bande og tale grimt til andre karakterer i tråde, når man er IC (in character), men kend dog dine grænser.
7. Og man behandler hinanden ordentligt OOC (out of character)! - Så det håber jeg, I kan finde ud af.
Det var vist alt. Jeg forbeholder mig retten til at ændre, slette og tilføje regler, hvornår det skulle være. Skriv endelig en pm til Amylia, Chris19 eller Edith Ember, hvis du er i tvivl om noget, har spørgsmål, eller bare har forslag til andre praktiske regler.
På vegne af
Stifteren (Green) og Adminteamet (Amylia, Chris19, Edith Ember)
Antal indlæg : 1045 Points : 6863 Reputation : 30 Registration date : 14/12/08 Geografisk sted : I Tusmørket, ved din side
Character sheet Liv: (100/100) Påklædning: Eleonora bærer en hvid kjole i let stof, med lange tætsiddende ærmer og broderede kanter i guld. Kjolens skørt er konstrueret af mange lag tyndt silke, og kjolelivet er korsetpræget. Race: Elver
Emne: Dagbog for Elinor Tirs 16 Dec - 4:43
Kære Dagbog!
Jeg er lige startet og har søgt job som livvagt for Green... tror nu ikke at det bliver til noget.. Måske finder han mig for skrøbelig. Jeg håber nu stadig da jeg er meget loyal og har tænkt mig at melde mig til oprørende. Med hensyn til folk jeg har mødt - er det ikke det store endnu, men jeg håber da at få snakket med en del!
Kæreste Elinor
Eleonora Chat-Veneurs sekretær
Antal indlæg : 1045 Points : 6863 Reputation : 30 Registration date : 14/12/08 Geografisk sted : I Tusmørket, ved din side
Character sheet Liv: (100/100) Påklædning: Eleonora bærer en hvid kjole i let stof, med lange tætsiddende ærmer og broderede kanter i guld. Kjolens skørt er konstrueret af mange lag tyndt silke, og kjolelivet er korsetpræget. Race: Elver
Emne: Sv: Dagbog for Elinor Lør 20 Dec - 4:44
Kære dagbog.
Jeg har snakket med en del, og har fået job som samler i skoven (lægemidler, spiselige planter og andet brugbart). Veneur og jeg begynder evt. snart på et nyt plot hvor Elinor bliver indblandet.
Kæreste Elinor
Sidst rettet af Eleonora Tors 31 Dec - 10:26, rettet 1 gang
Eleonora Chat-Veneurs sekretær
Antal indlæg : 1045 Points : 6863 Reputation : 30 Registration date : 14/12/08 Geografisk sted : I Tusmørket, ved din side
Character sheet Liv: (100/100) Påklædning: Eleonora bærer en hvid kjole i let stof, med lange tætsiddende ærmer og broderede kanter i guld. Kjolens skørt er konstrueret af mange lag tyndt silke, og kjolelivet er korsetpræget. Race: Elver
Emne: Sv: Dagbog for Elinor Lør 7 Feb - 23:42
Kære Dagbog,
Jeg ved at det er længe siden at jeg har skrevet, og der er da også sket en hel del siden; Veneur og jeg har været i skoven ved fuldmåne (Fantastiskt) men så pludseligt skete der en hel masse, folk kom strømmende og jeg ved ikke hvorfor. Veneur siger at det var fordi at jeg udsendte så stærk magi at det tiltrak alle magiske skabninger i miles omkreds, men det kan jeg ikke helt forstå... Eller for den sags skyld huske. Der har gået flere historier om den mystiske nat i skoven, men hvorfor nævner alle den dansende kvinde der ville dræbe et barn? Ganske vist var hun et menneske (barnet) men hvad gør det? Jeg forstår det ikke, hvem var kvinden? Mig?
Så har jeg mødt en hel del uhyggelige personer; et billede af en mand/dreng klædt i sort og halvt sort krop og et gult øje bliver ved med at dukke op i mine drømme? Hans grumme smil og blege hud, fordærvede lugt og trusler om død. Jeg kan ikke længere sove om natten, alene. Men det hjælper når jeg ved at Veneur er i nærheden.
Jeg stoler virkelig på ham nu, han er fantastisk. En helt anden end ellers, der er aldrig nogen der har været sådan overfor mig før? Jeg ved ikke hvad det er der er sket men her kommer historien; *Han havde lige båret mig væk fra hele scenariet i skoven og havde lagt mig stille og forsigtigt ned på en bred udstrakt gren der mindede om en køje, han trøstede mig da jeg uopfordret begyndte at græde, hvilket normalt ikke sker når andre ser det. Men han aede min kind, længe og roligt og talte så beroligende til mig. Med et gik det op for mig at han virkelig mente hans bekymrede snak, han mente at han ville passe på mig, at vi hørte sammen.
Kæreste Ellinor
Eleonora Chat-Veneurs sekretær
Antal indlæg : 1045 Points : 6863 Reputation : 30 Registration date : 14/12/08 Geografisk sted : I Tusmørket, ved din side
Character sheet Liv: (100/100) Påklædning: Eleonora bærer en hvid kjole i let stof, med lange tætsiddende ærmer og broderede kanter i guld. Kjolens skørt er konstrueret af mange lag tyndt silke, og kjolelivet er korsetpræget. Race: Elver
Jeg er begyndt at forstå de ældstes fortællinger om at være et sammenhørende stykke, revet i to dele. Fortællingen om sjælens anden halvdel, den man ikke selv ejer. *Eleonora tog sig til kinden og mærkede den kolde hud, mod sin blege håndryg.* Jeg ved han er min anden side, den side jeg mangler og eftersøger. Veneur. Han er fornuften som ryster mig ud af dårlige dage, den trøstende hånd, når min sjæl ser sort, den vrede beskytter, når mine gerninger viser mig den forkerte vej, og den opmuntrende, når solen stråler over os, men jeg nægter at se. Han er mit et, mit alt, og min egen. *Hånden bevægede sig op i håret, og fandt en tot at snore omkring en rystende finger.* Min egen, og det jeg er mest bange for at miste. Jeg selv ønsker frihed, og holder denne person fanget i mit hjerte. Noget vrider sig indeni mig ved tanken. Føler han tremmernes rum? Føler han sig indespærret?
Lige meget hvor meget jeg prøver, da lykkes det mig ikke at lukke ham ud derfra.
At være to om ét liv, betyder mere end én ting. Jeg kan komme på en ting? Forandrer du et valg, forandre du en fremtid. Jeg forandrede et valg – valgte en anden vej. Ash ønskede min hånd, jeg frabedte mig hans vej og liv, og valgte en anden. Det endte med at forandre mig selv. *Hun så ned af sig selv.* Se mig nu… Jeg er… anderledes… Jeg er noget andet, end den de ønsker. Jeg er hvad jeg selv ønskede.. Men burde jeg så ikke være glad? Burde jeg ikke springe af lykke over at være mig selv?
Mit hår er rødt som den sprudlende ild som brænder i mit indre. Brænder for at opleve, for at være fri. Ild… det lyder så varmt, så opslugende, så farligt. Opslugende. Det er hvad jeg frygter. At blive fortæret af forhåbninger og bånd som holder mig på plads. Jeg vil være som Veneur. Han kan flyve hvorhen han ønsker – flygte fra alt der skræmmer, og som opsluger…
*En kuldegysning huserede hendes krop et øjeblik, og lod hende tilbage, helt tom og sørgmodig.* Jeg er hvad jeg frygtede. Bange, nervøs, alene og skrøbelig... *Hendes tanker spyttede det sidste ord ud, som smagte det ilde.* Det krusede, sorte hår. De mørke, modsigende øjne. Den smalle og dog stærke kropsbygning. Jeg ser endnu en del af mig, gå i en anden skikkelse. Amylia Evaniture Philadilairis. Pigen som i mørket var en ånd af håb. Fra intet, svævede hun, greb om mine skælvende skuldre, og førte mig ind i sin beskyttende favn. Jeg sidder der stadig, kigger ud, og beslutter mig for at kravle længere ind, hvor ingen kan se mig. Hun er mit lys, mit mørke, min måne, min stjerne, min føde, min væske, min varme, min kulde. Hvad skulle jeg gøre uden hende? Hvad gjorde jeg før? Løb ud i en skov og græd mig halvt ihjel? All, du må ikke forlade mig!
*Eleonora knugede hænderne sammen, så knoerne blev hvide, og blodet begyndte at pible frem fra håndfladen hvor neglene havde boret sig ind.* Jeg er noget der er delt i 3. Alene er jeg fortabt, sammen med dem, er jeg fuldendt.