Fals hus (fortsættelsen ;D)

"Nice historie." sagde hun muntert, og tog en stor slurk te. "Aaaaahw, varm" jamrede hun da hun brændte tungen på den. "Men hør Fal, jeg ved også hvordan det er at være uden noget og uden nogen, men jeg har altså ikke tid til at finde ud af, om dem jeg tager et æble fra er rige eller fattige... jeg vil jo helst også selv overleve..." sagde hun, og sendte Reves et medlidenhedsfuldt blik. "Jeg føler med dig Reves, men hvis du aldrig har prøvet at blive elsket af dine forældere, så har du vel heller ikke prøvet hvor ondt det gør når man mister dem." sagde hun, og tog endnu en slurk te.

Fal smilede til Ayla "sandt men hvad hvis man putter smerten fra det tomrum hvor ens forældre skulle have været ligges oveni?...jeg tror det er hårdt ligemeget hvad...og jeg forstår dig godt..." han kikkede duruko og så gik han hen til sit skab han trak nogle tykke tæpper frem samt nogle puder "Ayla du tager sengen..Reves du kan sove ved duruko eller alene ok?" han smilede da han kastede en pude under Durukos hoved. Han lagder bagefter et tæppe over hende for at holde hende varm derefter log han endnu en pude på jorden nær hende med tilhørende brunt tæppe "det er din plads...det er nok den varmeste hehe" til sidst lavede han sig en selv en pude/tæppe seng til sig selv og satte sig ved den. Han kikkede på Ayla og sagde "virker te´en?"

"nej det har jeg ikke men i forhold til andre formskifter kan jeg kun skifte til tre former men jeg har kunne flere men de forsvandt en efter en vær nat når det var koldt jeg tror det er det der har holdt mig i live" sagde hun og havde virklig løst til at gå rundt, men vidste det var bedst at blive på sin plas

Amylia kiggede med store øjne. "jah... teen virker fint, men jeg nægter at tage sengen! det er dit hus, og jeg er bare en påtrængen gæst! lad mig sove på gulvet, så for du sengen." sagde hun bestemt, og drak resten af teen. Hun kiggede over mod Dokuro, og sukkede for sig selv.
"Men Fal har nok ret, Reves. jeg tror det er hårdt ligemeget hvad."

Fal smilede og sagde "jeg insistere, man skal behandle sine gæster godt...desuden er det bedst du ligger blødt lige nu... teen gør at man ikke kan føle noget nu men når du igen for evnerne igen så vil du kunne mærke hvor øm du er blevet hehe....desuden er det for sent" han gabte og lå sig ned under tæppet for at sove
"sov godt" var alt han kunne sige før han faldte i søvn...at passe børn som Duruko krævede sin energi

"tak for din forståelse" sagde reves og lage sin hale over sin snude og lukkede øjne for at sove.

//kunne ikke finde på mere//

Amylia trak på skuldrene, men lagde sig så bare godt til rette. Hun vendte sig lidt, men eftersom hun ikke kunne føle så meget var det lettere at falde i søvn end hun havde regnet med. Hun sov hurtigt, og hun sov godt. hun havde ikke ligget i en ordentlig seng i måske et år, så det var dejligt at ligge på noget blødt til en forveksling.

Fal sov dejligt..som om et tomrum var blevet fyldt....han kunne ikke beskrive hvor godt det føltes

//kunne ikke mere - logger nu ses =D//

//jeg logger altså også... sorry Dokuro //

hun vågnede igen, hun satte sig op"sovet godt"hun så rundt og så alle næsten sov*alle sove*tænkte hun, hun gik rundt i huset, hun kunne ikke sove mere

//im here...kunne ikke finde på mere//

"nå der var vidst en der ikke kunne sove" viskede reves med et smil til den lille pige, hun haltede hen til hende, skuppede blidt til hende med snuden.

//kunne heller ikke finde på mere//

hun så på Reves"sød"sagde hun og nussede hende på hovedet, hun satte sig ned"ikke sove mere"sagde hun, hun viftede lidt men sin kattehale

//kunne ikke finde på mere//

"tak og ilige måde" sagde hun "det kan jeg se du ikke kan" sagde hun med et smil, og haltede tilbage på sin plads "jeg hedder reves men vids det er for svært kan du bare kalde mig rev" sagde hun med et smil og havde hovede oppe på den potte der ikk var brakket.

hun begyndte at løber rundt i huset, hun grinede i mens hun kunne ikke sove og det gjorde de andre nu og så måtte hun lave et eller andet men det lamede det hun lavede og det var nok ikke så smart, hun tænkte på om gorm var kommet væk fra gyden og de onde mænd

reves humbede hen til hende og tog hende i trøjen med sine tænder og humbede tilbage på sin plas med hende hun slap hende og tog den ende potte på hende hale så hun ikke løb nogen steder hen og larmede "nu leger vi stile lege" sagde reves.

Amylia vågnede da Dokuro begyndte at larme en smule. Hun satte sig op med et stort smil og grinte glad. det car sådan en stor befrielse ikke længere at være alene, at hun ikke kunne lade være med at grine hendes klare boblende latter. Det lød klart som en rindende kilde, og ligeså klart som en. Hun strøg igen håret væk fra ansigtet og smilende så rundt på dem alle.

"kedelig leg"sagde hun, hun prøvede at komme fri med sin hale"slip hale"sagde hun, hun kom fri, hun trillede ind i væggen"av"sagde hun

//kunne ikke finde på mere//

Amylia grinte igen og så over på Reves. "Helt ærligt Rev, hvis din pote er brækket, hvad så med at få en forbinding?" spurgte hun med et skævt smil, og kiggede lidt. så grinte hun lidt af Dokuro. "Kom her din lille frække mis. Så kan vi lege en mindre larmende leg sammen med Reves.

Fal vågnede og satte sig op "der vidst en der har sovet godt hehe..." han gabte træt og lod en hånd køre over hans ansigt. Han lo mærke til hvordan Reves haltede "vil du ha en forbinding til den fod?" sagde han træt.

Fal rejste sig op og gik hen til skabet. Men denne gang gik han ind i det...og da han kom ud igen var hans læderpung tykkere og han havde et pænt stykke silke i hånden

han kikkede på Duruko og sagde "hvis du keder dig kan du komme med mig ud i haven og samle ind til morgenmad hehe"
før han var på vej ud gik han over til reves og rækkede hende forbindelsen

"okey, undskyld men de andre sover og kan ikke lig larm" sagde reves og slikkede sin potte ser var braget.

//kunne ikke finde på mere//

hun lå med benene op af væggen"hej hej"sagde hun, hun grinte, hun prøvede at komme ordenlig op at stå

//kunne ikke finde på mere//

Amylia smilte lidt af Fal, og smilte til Dokuro, og mente at det ville være en god idé at hun kom lidt ud.
Så satte hun sig hen til Reves. "Har du problemer med at få den på?" spurgte hun muntert, og kunne ikke lade være med at nynne et muntert omkvæd af en munter folkesang.

Fal hjalp duruko op at stå og sagde "kom med hehe" han tog hendes hånd og gik stille ud

//ikke mere TT^TT//

"ja især når det er min arm i mennske form, min luffe i hval for og min vinge i due form" sagde reves til hende og lukkede øjne, for at vilde sig lidt.

//kunne ikke finde på mere//

"jaaaaaaaaaaaaaaaaaa ud"sagde hun, hun slap hans hånd og løb udenfor, hun rundt i en cirkel udenfor, hun grinte, hun havde det sjovt

//kunne ikke finde på mere...skal lige hjælpe med vaske tøj kommer igen men logger ikke af//