Fals hus (fortsættelsen ;D)

"hmmmmm okay"sagde hun så"gøre onkel Fal glad"sagde hun, hun skubbede lidt igen"ikke skubbe jeg siger det til Onkel Fal når vi kommer hjem igen"sagde hun, hun kravlede op på Reves's ryg"hyp hyp"sage hun som om Reves var en hest men det var hun jo ikke

Amylia var langt væk i hendes tunge søvn. Hendes krop havde, som Fal havde sagt, lidt overlast. Men søvnen hjalp godt. Og hun ville nok blive svær at vække i den næmeste fremtid.
Der var ikke én drøm i hendes søvn, og hun lå dødstille, bortset fra hendes brystkasse der langsomt hævede og sænkede sig.

//Ey People, der er bal, så skal vi ikke springe lidt i tiden og sige at der lige gik en uge eller lign.? Og Amylia har købt kjole, og alle sår er helet og alle er glade? xD Bare sådan? Så ugen lige er gået?//

//håber er ok men ellers har Fal og Ayla problemer med at komme til maskeballet XD//

der var gået en uges tid og Fals sår var helet mere eller mindre, han kikkede på Ayla og man kunne se han havde noget gemt bag sin ryg.
Han sank en klump spyt og sagde mens han kløede sin nakke "d.der er b.bal her.. I aften, og jeg tænkte på om du ville gå m.med m. mig ti..til ballet?? Det er masekbal så ingen vel kunne genkende os.."

Amylia sad lidt og bare stirrede i lidt tid. "Bal..." Hun så lidt raværende ud. *Så sig dog ja! Sig ja!* skreg en lille stemme inde i hende, men det var lgiesom hendes krop ikke ville lystre. "Jeg... bal... det..." Hun lkudrede i ordene, og det hele lød lidt forkert, men så rømmede hun sig og sagde. "Det... det vil jeg meget meget gerne!" Hun vidste ikke helt hvad hun skulle gøre, så hun valgte bare at gøre ingenting.

i fals hoved skreg han konstant *HUN SAGDE JA HUN SAGDE JA WIIIIIII!!!* Han kom til at bevæge det han skjulte og det vidste sig at være en kjole //håber ok// han rømmede sig og sagde "jeg tænkte...du ved at du ikke havde en kjole..så...øhm her..." Han tækte hende kjolen før han kikkede ned i jorden og sagde
"jeg ved ikke om du kan lide den...men håber den er ok."

//Det er meget meget ok! ^^" //

Amylia så kjolen og tabte totalt fatningen. Hun var måske nok ikke så feminin, men hun var trods alt en kvinde, og un kunne ikke få øjnene fra det dyre stof. "Jamen... Fal... den er så... smuk." hun kunne ikke finde andet at sige, og hun rejste sig langsomt, og kiggede på kjolen. Så smilte hun stort. "Jamen så skal jeg da nok lige gøre mig klar til fest!" Grinte hun, og tog sit hvide hårbånd op af en af hendes små tasker.

*whew godt hun kunne lidt den* tænkte han før han lagde den på sengen. Han smilte og sagde "jeg....øh... går nedenunder og gør mig klar til festen....tøj og alt det"
han gik ind i skabet og ned i hulen, metaldøren blev smækket op og man kunne svagt høre et glædes jubel efterfuldt af et hurtigt stop da han indså han kunne høres.
han kom op igen godt påklædt og sagde "så er jeg klar"

Amylia smilte. Hun havde på den korte tid ået kjlen på, og sat hendes hår op i en høj hestehale hvorfra håret strittede kuntstfærdigt. Hun havde taget sin medaljon om halsen så sølvkæden kunne ses, men selve medaljonen var skjult under kjolen. Alt i alt var hun meget smuk.
"Skal vi gå?" Spurgte hun usikkert, og tog fat i Fals arm og begyndte at gå.

//Out, ses ved Paladset?//

ja" sagde han med et smil. Han begyndte at gå roligt

/out/

hun sov mens Fal og Amy gjorde sig klar til bal, da hun vågnede var de gået, hun så rundt*hvor Onkel Fal og moster Amylia henne?*tænkte hun, hun gik rundt og ledte efter dem"Onkel?!"sagde hun højt men hun fik ikke noget svar tilbage, hun kravlede op på sengen og lagde sig under dynen for at holde varmen for der var ikke tændt op og det kunne hun heller ikke selv og hun kunne heller ikke lave mad selv, hun var sulten, hun ventede på Fal og Amylia skulle komme og varme hende og give hende mad

Gæst

En dybt og klam stemme fyldte rummet i det Yamon endnu en gang trådte ind i rummet. Han havde lagt mærke til at det fleste var gået ud, endelig havde han chancen for at tage hævn på de der ødelagde hans plan. Da han hørte en lille råbe på sin åhh så klamme onkel kunne Yamon ikke lade være med at rulle øjne af væmmelse. *Hvor klamt*, tænkte han i det han svarede med sin sukkersøde, klamme stemme: "Ja min pige?"

// Husk at vent på Reves! ^^" //

Gæst

//Jaja

//

//ska vi nok//

hun satte sig op da hun hørte en svare"Onkel?"spurgte hun, hun hoppede ud af sengen og gik lidt rundt*hov er Onkel og Moster ikke til det der bal?*tænkte hun for sig selv"hallo?"spurgte hun, hun gik bare rundt, hun havde ikke set Yamon var kommet ind og havde svaret hende

Gæst

Yamon gik om bag ved den lille pige. Han kiggede med et had og foragt ned på denne lykkelige skabning. Han bøjede sig ned i hendes højde og kiggede på hende. "Bøh, lille pige", hviskede han klamt. "Kan du huske mig", spurgte Yamon. Han havde i sinde at tage hende med sig... Hun kunne nemt vise sig at være brugbar, især når han ville have ham dragen til gengæld. Det var kun alt for godt han vidste hvor svært der var af besejre en formskifter, men havde han denne lille møgunge med sig ville det blive meget, meget lettere. Måske kunne rådet bruge hende... Ligesom de brugte Yamon da han var lille...

hun gav et skrig fra sig"ikke dig igen"Sagde hun, hun løb hurtigt hen bag sengen og gemte sig"gå din vej!"råbte hun, hun var bange, hun kravlede ind under sengen, hun håbede at han ikke kunne fange hende nu, men hendes katte hale stak frem og var let at få fat i og hive hende ud der fra

Gæst

Yamon kiggede på den ynkelige pige. *hvor dum er du lige når man tror man kan gemme sig for mig MENS jeg står og stirrer på dig*, tænke Yamon. Måske skulle han sige det, men han gad ikke spilde ord på en som hende. Sådan et lille naivt fjols. Svævende rundt i sin egen lykkelige boble. Hun kan jo ikke engang tale. Yamon gik hen og hev den lille møg unge ud fra sengen og skulle til at putte hende i sin sæk...

"hold dig fra hende hun har ikke gjort dig noget" sagde reves og kom frem fra sit skuld under sengen hun viste sine hvide ulve tænder "du trode vel ikke de lod hende være alene vel, duko gem dig du skal ikke se det her" sagde reves og stritede med pelsen.

Gæst

Yamon grinede indædt, højlydt og ondskabsfuldt. "Dumme lille køter. Jeg kunne da sagtens ordne dig hvis jeg gad", sagde Yamon. Pegede på hende og sagde: "Du får tre sekunder til at rykke dig... Ellers!". Yamon vidste at en lille ulv ikke ville udgøre en trusel mod en af hans rang, men end ikke et sekund sænkede han paraderne. Han var parat til hvad som helst for at komme hen til den lille pige...

hun forvandlede sig til sin menneske form, og tog sine vifter frem "jeg er ikke bange for dig, jeg har intet at miste i en kamb og grunden til du kom var fordi de to er til bal" sagde hun vredt og truede med sine vifter.

Gæst

"Det er jo flot. Grunden til at jeg er kommet er at de andre er til bal. Uhh hvor er du dygtig, smukke. Sænk nu de vifter, så kan det være der er en gave til dig", sagde Yamon hånligt og klamt. Han ville nu ikke vente for i det samme han færdig gjorde sin sætning slog han af al kraft efter hendes hoved. Hvis Reves lå og sov ville det ikke være et problem at tage den lille, dumme tøs...

reves forvandlede sig til en due og fløj uden om slaget, og bag Yamon og forvandlede sig til en ulv og vidste igen tænder "du skal ikke være så fræk over for mig jeg vil miste livet for den unge" sagde hun og gik frem og tilbage bag Yamon.

Gæst

Yamon pegede ned på den snehvide ulv. Han satte en finger tæt ved hendes ansigt og mumlede noget uforklarligt. Noget der ville få hende til at stivne i lang nok til at tage møgungen med i sækken. Yamon skød den lilla stråle af sted og grinede indvendigt over det dumme dyrs latterlige forsøg på at beskytte noget så klamt som den lille, klamme unge. Yamon smilede ondskabsfuldt...