Blevet væk

Dokur gik rundt på markedspladsen, hun var blevet væk fra de andre og kunne ikke finde dem igen, hun prøvede at finde dem, men kunne ikke, hun spillede lidt på den fløjte hun fik af Fal, hun gik rundt mens hun spillede, hun ledte efter de andre

Fal kom løbende da han så Duruko, han blev helt lettet over at han havde fundet hende. Han løb hen til hende og sagde "Duruko, du kan ikke bare løbe rundt her i byen." Han skyndte sig hen og samlede hende op med et smil hvorefter han sagde "nå skal vi ikke finde dig noget tøj?"

Gæst

Avanya gik langsomt mellem mylderet på markedspladsen. Hun måtte sno sig, for der var mange mennesker. Hun kiggede uinteresseret på en stor, sort lerkrukke, men lagde den fra sig da kræmmeren kom over mod hende. Hun havde ikke brug for noget lige nu og hun gik egentlig bare og osede. Hun kunne mærke hvordan posen med guldmønterne klirrede i hendes lomme og hun smilede glad for at have lidt fri.
Hun var lige vendt hjem fra kamp, og hun havde brug for at få det hele lidt på afstand så hun havde netop besluttet sig til at finde et øl-telt og få noget øl da hendes øre opfangede en fløjtes blide toner.
interessant Tænkte hun, og vendte sig for at se hvem der spillede.

hun stoppede med at spille"undskyld"sagde hun, hun holdte fat i hans trøje da han løftede hende op"jaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa tøj"sagde hun, hun var glad nu

//kunne ikke finde på mere//

Amylia kom gående efter de andre, men en smmule bagude, eftersom hun gik langsomt for at nyde alle de forskellige lyde og dufte og i det hele taget stemningen. Hun kunne ikke få nok af markedspladsen, og glemte næsten de andre, da hun hørte Fal's stemme, og Dokuros fløjten. Amylia satte farten op og skyndte sig hen til dem.

Gæst

Avanya så efter den lille pige der var blevet hentet, og smilede. Hun vendte sig for at gå videre, men i det samme kom en stor mand gående ind foran hende og skubbede hende burtalt væk.
,,Se dig for tøs!" Skældte han.
,,Teknisk set er det dig der skal se dig for, du gik ind i mig." Svarede Avanya roligt, og så hvordan den store mand blev sprutrød i ansigtigt.
,,Hvad siger du. tøs?!" Sagde han truende, og gik over mod hende.
,,Jeg siger at du ikke kan bede andre om at se sig for, når det var dig der ikke var opmærksom på hvor du gik." Svarede hun. Manden sendte hende et blik som var hun noget ulækkert katten havde slæbt med ind, og trådte frem mod hende.
,,Nu skal du passe på!" Sagde han truende. Avanya svarede ikke, men lagde bare, ligesom tilfædligt, hånden på et af sine sværd. Omkring dem var folk begyndt at samles og de fulgte interesseret med i deres sammenstød.

"Er du sikker på at den er frisk?" sagde Nicole skeptisk, og betragtede fisken hun holdt op med den ene hånd mens hun rynkede panden. Hun brød sig ikke om at blive narret, og det foretrak madmor bestamt også at hun undgik.
Fiskehandleren blinkede skælmsk til hende. "Hvad får dig dog til at tro at de ikke er friske?"
I det samme skar en vred mandsstemme gennem luften lidt derfra. Normalt ville Nicole have ignorerret de mange småslagsmål der altid opstod i markedstrængslen, men der var noget ved den rolige pigenstemme svarede den vrede mand igen, der fik Nicole til at spidse øre. Og hun var ikke den eneste. Folk begyndte at samle sig om de to, og Nicole lod fisk være fisk og sluttede sig til dem for at se hvad der foregik.
"Men så på gensyn!" råbte fiskehandleren utilfreds efter hende, men hun hørte det knap nok.

//Smutter over i andet emne - Out//

"fallllll?"spurgte hun, hun var ved at være utolmodig, hun ville havde nyt tøj, så hun kunne spille på sin fløjte, hun sad i Fal's arme

//kunne ikke finde på mere Sorry//

Fal Så at to personer var ved at komme op at slås, han så også Ayla og sagde derefter til Duruko "gå over til Ayla ok??" han satte hende ned og tog hurtigt 3 flotte guldmønter op, hvilket var en pæn del penge. "køb noget tøj, og hvis der er penge tilbage må du beholde dem ok?" derefter sendte han Duruko afsted

Fal vendte sig om og forvandlede sig til en smuk person der så meget rig ud. Han gik langsomt mod pigen og manden og stilte sig ind i midten mens han holdet sin venste hånd for øjet, han hadede mennesker og deres destruktive natur, men derfor kunne han godt stoppe to fra at slås "vær venlig at stoppe dette nånsens....sir hvis dem som en gentleman og sig undskyld til damen....for hvis ikke.." han tog en arm under kappen og holdte om sit store sværd klar til at trække det ud.

//. Blevet væk Frostmourne05

- hans sværd //

hun tog mønterne"okay"sagde hun, hun løb hen til Amylia"tøj?"spurgte hun og viste hende de 3 guldmønter, hun smilte glad, hun så hen mod Fal*Fal?*tænkte hun for sig selv, hun så derefter på Amylia"Tøj nu?"spurgte hun, hun på Amylia og ventede på svar fra hende, hun mærkede at Amylia strøj hende over hovedet, hun så op på Amylia der smilte til hende

//må godt på en måde styre Amylia har fået lov//

//i'm back! ^^ //

Amylia tog Dokuro op, men kunne ikke lade være med at stille sig på tåspidser for at følge med i sammenstødet. Hun kiggede på Dokuro og sagde, "Ja, lad os gå hen og finde noget tøj til dig..." hun smilte og begyndte at gå.

//Kunne ikke finde mere//

//og vi er igen efterladt..? Jeg logger altså^^//

//seems so =(//

Gæst

Den fede mand vendte sig mod den nykommende mand der både var rig og smuk.
,,Hva fanden blander du dig for? Tøsen og jeg skal nok løse det selv, eller, jeg skal nok løse det selv!" Svarede han uhøfligt. Tøsen! Tænkte Avanya og kunne mærke at hun begyndte at blive vred.
,,Jeg er ingen tøs!" Sagde hun vredt til manden. Hun kunne mærke hvordan hendes knogler begyndte at brænde mens de undgik den forvandling der var hendes yndlings. Jo længere inde i forvandlingen hun trådte, og jo mere af den sorte panter man kunne se, jo mere steg den brændende fornemmelse i hendes krop til en uledlighed. ,,Skrid!" Knurrede hun til manden, halvt et menneskeligt væsen og halvt et stort, sort kattedyr med spide hjørnetænder og lange klør.
Manden gloede et øjeblik på hende, så stak han i et hyl, vendte rundt og begyndte at løbe mens han råbte om djævle og dæmoner.
Avanya rystede på hovedet og forvandlede sig hurtigt tilbage til sit jeg og smilede taknemmeligt til den nyankommende mand.
,,Tak for hjælpen." Sagde hun, og nejede, en smule kejtet.

//Sorry jeg ikke lige kunne svarer før.//

Fal smilede til kvinden og mumlede kort for sig selv "endnu en...perfekt.." han bukkede stille og sagde "rart at møde en af os...hehe" han hentydede til formskiftere...
han rakte hånden frem, for at give hånd mens han sagde "godt at møde dig."
Han vente sig mod Ayla og duruko og begyndte at gå mod dem stille og roligt

//sorry kan ikke lige mere =( //

hun ville hen til Fal da han kom tættere på, hun var lige ved at falde ud af Amylia's arme, hun rakte ud efter Fal, hun faldte ned på jorden"av"sagde hun, hendes hættee var faldet af da hun faldte ned på jorden, hun havde ikke selv lagt mærke til det

Amylia kiggede hovederystende på pigen. *Det var et meget meget dumt træk!* tænkte hun. Nu ville manden vide at hun var en formskifter, og så vidt som Amylia havde forstået, så var formskiftere ikke særlig velkomne. Hu så ned på Dokuro, og kunne ikke lade være med at smile lidt for sig selv.

hun sad bare på jorden, uden sin hætte på, hun så op på Fal og Amylia, hun smilte, hun havde ikke lagt mærke til at hendes hætte var faldet af

//kunne ikke finde på mere//

Fal smilede til Duruko og samlede hende op, han tog hendes hætte roligt over hendes øre og sagde til Ayla "jeg tror det er bedst vi flytter os til et mere....still område, hvis jeg kender den fyrs type så vil det her sted snart være fyldt med lejesoldater eller kongelige soldater.." hans ansigt så ud til at være hel rolig men når man så efter blev det ellers rolige ansigt fyldt med frygt.

hun lagde hovedet ind til ham"onde mænd"sagde hun, hun havde fat i Fal's trøje, hun ville ikke falde ned igen*ikk fald*tænkte hun for sig selv"bange for onde mænd"sagde hun

//sorry kunne ikke finde på mere//

Gæst

Avanya så sig om, hun vidste at hun ikke burde have lade sig rive med af mandens provokation, men hun havde ikke kunne styrer sig selv fra at give ham en lærerstreg.
Og manden der havde hjulpet hende, havde han været en formskifter? Hun så på ham, men kunne ikke se de ydre tegn der oftes var på formskiftere, for eksempel havde hun en del ar fra de kampe hun havde været i som panter.
Gå eller blive? Tænkte hun og skiftede vægten fra fod til fod mens hun langsomt lod en finger løbe gennem det hvide tot pandehår.

Amylia nikkede til Fal. Hun ville egentlig gerne vide hvad der ville være sket hvis Fal ikke havde grebet ind.
Hun trak lidt på skuldrene, og strøg en sort slagekrølle om bag øret. Hun tog Fal under armen, og begyndte at gå lidt hen ad maredspladsen og indsnusede alle duftene, og lyttede til alle lydende.

hun holdte sig bare til Fal, hun ville ikke falde ned på jorden igen og hun ville heller ikke fanges af de onde mænd(som hun kalder soldater og sådan nogle), hun så rundt alle de mange ting og hun lyttede alle lydene der, hun blev lidt forvirret en gang mellem da der var mange lyde, ting at se og lugte

Amylia så sig lidt omkring egentlig havde hun ikke noget imod et godt slagsmål. Altså, så længe at folk ikke kom sådan, slemt, til skade, og så længe de havde noget at slås for. Hun så sig lidt omkring, og lyttede intenst. Hun var ikke sikker, men det lød som en klirren af rustninger.

fal vinkede den nykommende formskifter til at følge efter dem.
Han fulgte Ayla mens han en gang i mellem gjorde tegn til at gå til højre eller venstre, "Ayla, hvis der kommer flere vagter...så tag Duruko og skynd jer væk, ok?..." Han sank en klump spyt i tanken om flere vagter, de var nemme at slå desværre..i flertal..Så blev det straks svære, hans rekord var omkring at tage 10 vagter på en gang...men der skræmte han også livet ud af dem, og fik dem til at stikke af.