MASKEBALLET ( d. 21 kl. 19 - ? )

// Iljanas maske og kjole, denne aften (Af Ellinor xD ):


Iljana smilede til tjeneren, i det han skænkede den røde vin op i det guldbesatte glas. Han trak sig tilbage med flasken og hun nikkede som tak. Hun så ud over salen, hen mod indgangen, betragtede de smukke kvinder og fornemme herrere der trådte ind af døren. Lyttede til navnene der blev råbt op..
Hun rakte ud efter glasset og løftede det roligt op til munden, hvorefter hun tog en lille tår - som en fin dame nu gør..

Den pyntede, hvide hestevogn kom buldrende op af den brostensbelagte vej, til paladset. De 4 hvide heste, prustede og stønnede under vognens vægt, og hev og sled i diverse hængsler. Efter det sidste, hullede stykke, standsede de, og lod alt vognens pragt, glimte og skinne i lyste fra de høje vinduer ved paladsets indgang. En tjener sprang elegant ned fra førersædet og greb om det guldbelagt håndtag, der lugtede af nysmørret. Og ud af vognenes slørede dække, trådte en køn, slank pige med løst hængende, krøllet, lyst hår, og en sødende duft, af forårsblomster, hang efter hende.

Ellinor var klædt i hvidt fra top til tå, de skinnende sko, reflekterede den glimtende kjole, der let som en sommervind, skjulte en umenneskelig smuk kvindekrop. De vidde ærmer, udformede sig efter hendes rolige bevægelser, og et sølv diadem, prydede det lyse hår.

Hun smilede, lykkeligt til tjeneren, der frejdigt kom med en mumlende kommentar, som hun stod der i al sin pragt; ”Madame, mit øje skuer et sandt eventyr, de er jo smukkere end selve den klare nattehimmel!” Og det var hvad hun lignede – hver en stjerne på det store blå, fantastisk og blændende.

Ellinor svarede med et ydmygt nik, og greb om kjolens løse overflade, hankede op, og slentrede elegant op af den befolkede trappe. Flere misundelige blikke, fulgte hende og begærlige munde, åbnede sig, men kunne ikke finde ord. Selv smilede hun tilfreds og fortsatte ind i den store, pyntede sal, da dørene blev åbnet for hende.

”Det eneste jeg siger kaptajn, er at jeg har mine ordrer, og er inviteret som ledsager til Hans nåede Baron Stark…” Eiryss lod det hænge lidt, hun havde sagt mandens titelt som var det mere en forbandelse end et erhverv. Kaptajnen betragtede atter engang kvinden foran ham. Hun var klædt i hoser, skjorte og kappe. Hun padsede jo overhovedet ikke ind, at hun så havde en helt plan sort ravne maske gjrode edet hele lidt mere spooky. Hvem mådte op til et maske bal i sådan en påklædning. Hun lignede mere noget fra et mareridt end noget andet. I en blanding af mørkt læder og dunkelt grønt stof, og en sort maske med et langt næb. Kaptajnen rystede på hovedet ”Papirerne er i orden, hun kan komme ind…” han trak lidt på det, men sagde dog ordrerne. Han havde ikke lyst til at tjekke hende. Det var som om hun skræmte ham på en eller anden måde, baron måtte selv om den ballade hun lavede i hendes noget utraditionelle påklædning.

Eiryss havde aldrig brudt sig om fester, det tog for lang tid uden du fik noget ud af det. der var som regel en masse fine finesse der gik hende forbi, men hun havde også altid været en simpel kvinde. Med et smalt smil gik hun ind i bal rummet og forsatte rundt langs væggen for at finde sig bordet med forfriskninger til de jævne folk. Her kiggede hun kort på bunken med brød inden hun flyttede de øverste for at finde et der tydeligvis havde fået lidt for meget. Dette forsvandt dog forbløffende hurtigt ind under hendes kappe hvorefter hun satte kursen hen mod en af de mere befærde områder, imens der langsomt dryssede krummer ned hvor hun gik. Nu var det bare et spørgsmål om at vente, oprørerne havde ofte svært ved at holde sig fra så tydelige mål som dette, og hun var ret sikker på at de havde tager mere end en magikere med. Eiryss børstede krummerne af fingrene og sikrede sig at hendes knive hang hvor de skulle helt omme på ryggen, perfekt. Herefter gav hun sig til at strimle sin "invitation" i stykker, det var næsten synd for kaptajnen, men så igen hun havde betalt en af de bedste for at lave det falske dokument.

Lindorâ takkede tjeneren der tog i mod hendes lange røde kappe, og gik op ad de store trapper til paladset. Det hele var så smukt, og et øjeblik overvejede hun om hun overhovedet ville blive lukket ind, men rystede så tanken af sig.
"Du er ildens dronning!" Mindede hun sig selv om.
"Du er ligeså meget værd som de der sidder ved det adelige bord." Måske var det hendes holdning, måske var det hendes udtråling eller måske var det den nye kjole hun havde købt til ballet men hun lagde mærke til at mange af de fine mænd smilede til hende.
Hun var også ekstra køn her til aften, med det røde hår løst, for en gangs skyld, så det lå tykt og bølget omkring hende ned til hendes hofter. Hun havde det aldrig løst, for hun mente ikke at det var praktisk, men denne aften gjalt det heller ikke om at være praktisk.
Hun nåede lige at træde ind af de opslåede døre til den smukke sal, før en tjener kom hastende med et fint sølvbæger med sød vin i og rakte det til hende.

,,Tak." Sagde hun, og sippede til vinen inden hun gav sig til at gå rundt i den store sal.
Hun smilede da hun så de smukke blomster, og tænkte ved sig selv at Naur ville have elsket det her. Men hun havde efterladt ham hjemme på værelset hun havde lejet i kroen, en abe var ikke så velset at have med til fine fester. Selv ikke en abe så smuk som Naur.

//Lindorâs kjole og maske.

//

Da Green gik forbi vagterne på trappen, kiggede de efter ham. Hans påklædning var lavet af dyrt stof, men den var ikke flot. Grunden til at han ikke mødte op i en flot, klodset smoking var, at han ville være parat, hvis en eller anden skulle angribe ham. Han ville kunne bevæge sig, ordentligt.
Han trådte ind af døren og kiggede rundt i den overdådigt udsmykkede balsal.
Mange af hans folk, var her allerede. Han regnede med at de alle ville møde op. Han REGNEDE med det, men han vidste intet med sikkerhed, de havde ikke fået nogle ordre. Han regnede faktisk bare med at hygge sig i aften. Ikke nogen mordforsøg eller andet i den retning, bare en normal fest.
Han smilte ved tanken, hvornår havde han mon sidst prøvet det? Det var længe siden, meget længe siden.

Lindorâ fik øje på Green og gik over mod ham med svævende, elegante skridt. Det ville ikke overraske hende hvis han ikke genkendte hende. Han havde aldrig set hende med løst hår og uden den krone hun ellers altid gik med, men hun havde valgt at ligge den derhjemme for ikke at blive forvekslet med nogle.

,,Hej Green." Sagde hun, da hun kom over til ham. Hendes øjenlåg var belagt med en let make-up, noget hun ellers aldrig brugte, og hendes kjole vidste det frem den skulle.

,,Dejligt at se du kom." Smilede hun.

// FAL DER ER HER//

Fal smilede da han var ved paladset han kikkede på Ayla og sagde "så er vi her." Han vidste ikke hvad han skulle sige, så sagde bare hurtigt "her er sørme flot ikke?" han kløede sin nakke og smilte.

*du ødelægger bare ikke denne aften!!!* tænkte han mens han roligt gik med Ayla ind til festen. Hans tøj var fint, en klassiker. Og hans hår var som altid kort og lyst. Hans øjne blå, og hvis man ikke kikkede efter lignede han en af de der eventyrs mennesker.

Amylia gik tøvende ved siden af Fal, og der var rigtig flot.
Hendes blege hud var en smuk kontrast til det bølgede sorte hå, der sad i en kunstfærdig hestehale.
Hendes kinder blussede med et rødligt skær, fordi hun havde nevet sig i kinderne.
Hendes kjole var også smuk.
Den bestod af tre lag; den yderste del var en flaskegrøn silke, med elfenbensfarvede kanter. Der var ingen stropper eller ærmer, eftersom kjolen gik fra armhule til armhule.
Omkring livet var der endnu en elfenbensfarvet kant, men det var en del af den mørkegrønne yderkjole.
Lidt efter livet gik yderkjolen skråt ned, og stadig, med en elfenbensfarvet kant. Derefter kom der et mellemlag, men det var dog kun i nederdelen.
Det var af den samme mørkegrønne silke, med elfenbensfarvet kant. den gik også skråt ned efter livet, men i modsatte retning af yderkjolen.
Så var der masken, den var også grøn med Elfenbensfarvede kanter. Hun havde selv nogle øreringe, der var af tre spiraltråde af metal, med en aflang grøn perle i bladform i enden. I meget forskellig længde.

//FAL DER ER HER//

Fal smilede til Ayla og sagde "så..skal vi gå til buffen først...eller vil du hellerer danse?" Han prøvede at holde en facade men man kunne høre han var lidt nervøs. og hans ansigt rødmede en smule.
Han gik langsomt ind iblandt de folk der var kommet nu, og musiken var vidunderlig. Klassisk og rolig, han kikkede over på maden, der var sørme ikke sparet, flere helstegte grise, og alt muligt andet!

//sorry short =(//

"Jeg... Jeg ved det ikke." sagde hun, og rødmede meget. Hun så ned i gulvet da hun mumlede, "Jeg har aldrig været til sådan et rigtig fint bal før..." Hun tænkte lidt på Buffeen, det så godt ud, men hun kunne jo også danse...
Hun tænkte lidt over det. Hendes far havde lært hende at danse, så dét kunne hun i hvert fald. Men hun kunne også spise... Hun vidste det ikke, og så usikkert på Fal.

//Short? Mit er kort!//

//FAL HER//

Fal smilede og sagde "hvad med vi danser lidt, så får vi appetit til maden..." Han kikkede lidt ned i jorden og indrømmede "men jeg har aldrig rigtig danset før, jeg efterlignede engang de private folks dans da jeg var lille....Men jeg har aldrig rigtig danset.." Han rømmede sig og sagde muntert "men lad os prøve alligevel"

Fal gik hen til dansegulvet og sagde "ok det var.." derefter mumlede han, han rækte ud after Aylas hånd og sagde med en stemme halv alvorgelig og halv for sjov "vil de danse med mig smukke kvinde?"

Amylia fniste lidt, og lagde sin hånd på hans skulder. "Det skal være mig en sand fornøjelse" Fniste hun, og smilte opmuntrene. "Og bare følg musikken. Lad dig Føre frem" Smlte hun, og begyndte først at svaje i takt til musikken for at se om han var med så langt.
Hun var til Bal. Hun kunne ikke lade være med at smile over hele ansigtet. Hun var til Bal! Og så med Fal!

Bala var ankommet noget tid efter at festen startede.
"Ingen adgang for tigger" sagde vagten. Bala kiggede op på ham "Tigger, kalder du mig for tigger?"
"For så fart på og forsvind herfra!" sagde den anden vagt "Stedet her er ikke for tigger!" Bala kiggede på den anden vagt "Måske har du ret, men jeg har den fulde ret til at træde ind uden at en folk uvidende unger med legetøjs sværd stiller sig i vejen" sagde Bala koldt, hvorefter han gik forbi dem. Da de to unge vagter så ham slippe forbi, trak de deres våben og lynede dem mod hans strube. Bala kiggede fra den ene til den anden. "Det skulle I ikke havde gjort" sagde han, og hans hånd gled smidigt ned til han daggert. Han trak den hurtigt og slå den ene sværd væk og lod sig falde på knæ, hans højre knæ hamrede lige ned i foden på den anden soldat. Under de slidte bukser var der lidt metal. Soldaten blev hvid i hovedet og tabte sværdet. Bala rejste sig op igen og gik videre.

Salen som han gik ind i var en meget stor og smuk sal, men der var noget andet som forhindrede ham i at fæle sig fri. Dem der var i nærheden kiggede på ham. Han lignede ikke ligefrem en af de kongelig. Bala gik bare videre til han fandt et godt sted, hvor han nogenlund kunne have overblik.

Fal stammede svagt og sagde "o.ok " han tog sig selv i at rødme og mumle "en...to..tre" mens han tog hverett skridt, han kikkede ned i jorden mens han dansede. Alligevel kikkede han kor top på Ayla og sagde "du...du..ser virkelig smuk ud i den kjole.." Han rødmede og hans øjne fløj nærmest væk, mest fordi han var nervøs.

Han dansede og dansede og efter et par minutter havde han forstået dansen "jeg tror jeg forstår det nu..:" sagde han med et smil.

Amylia rødmede stærkt da han kaldte hende smuk, og kunne næsten ikke sige noget. "Tak." fik hun tilsidst mumlet.
hun Dansede stille og roligt rundt med Fal, og da han sagde at han forstod det, Lo Amylia dæmpet. "Godt! Så prøv at flyt det mere rundt, så det bliver endnu mere rundt!" Lo hun, og hendes øjne strålede. Fal var da også smuk! Måske ikke som alle andre, men smuk på sin helt egen personlige måde.

Den lette kjole af silke, svang sig efter Ellinor da hun langsomt slentrede ind i den fyldte sal. Med en naturlig makeup holdt i de sølv-gyldne toner, skinnede de lyse øjenlåg i lysets kønne skær. En travl tjener, kom nærmest løbende imod hende, med en bakke i den ene hånd, gjorde han en bukkende gestus og tilbød hende et glas. Ellinor valgte den lyse champagne, og hun nippede let til den bitre drik. Ubemærket, skar hun en lille grimasse, og så sig så om; Mange flotte kvinder og mænd var kommet til, og nogle få lagde hun specielt mærke til (Alle dem der er med i emnet). Hun så op mod det kongelige bord, og nejede ydmygt til den smukke kvinde, som hun formodede var prinsessen (Iljana).

Hun fortsatte mod dansegulvet, men blev forsigtigt stoppet af et let klap på skulderen, på hendes vej; En ung, flot udseende mand, bukkede elegant og kyssede let, hendes frie hånd, ”Må jeg få denne dans Frøken?” Hans stemme var blid, og hans blik, lokkende, Ellinor overgav sig, og fulgte ham ud på det fyldte gulv.

//FAL//

Fal lo lidt med hende, han tog fat roligt og begyndte at prøve at lede dansen, han bevægede sig lidt mere rundt denne gang og kunne nu kikke hende lige i ansigtet uden af snuble eller andet.
Fal havde intet at sige, hvad ksulle han dog sige? hun så. så smuk ud! Og verdenen omkring dem virkede uvigtig.

Efter af have danset i et stykke tid sagde han med sved på panden "skal vi tage noget at spise? Hehe"

Amylia lo en boblende lykkelig latter. "ja Fal, lad os bare det." hun fniste piget og svingede en gang rundt. Bare for at mærke fornemmelsen af kjolen der viftede om hendes ben. Hun tog fat i hans hånd, og gik over mod bordet med Buffeen. Hun kiggede lidt på Fal. Ville han lade hende holde hans hånd? Hun smilte stort, me en smule usikkert.

Era kom gående mod paladset. Aftenluften var kølig med Alastors (regner med at du er med xD) hånd var varm i hendes.
Da de endelig nåede porten blev de ikke stoppet - festen var for godtfolk lige så meget som den var for de adelige.
(Til dem der ikke lige kiggede på markedspladsen) Era var iført en halvlang, natteblå kjole af fløjl, udover et mørk turkis-grøn underskørt af bomuld. Strømpebukserne og underblusen (eller hvad den hedder) var guldfarvet, med hvid-gennemsigtige flæser i ærmegab og halsåbning. Fødderne blev prydet af mørkeblå, smidige sko.
Hendes hår var sat sirligt op med messingnåle, og arrangeret således at en lok hår faldt over hendes spidse ører. Masken, der var sat fast med snorer, var lavet af papmaché, og beklædt med samme stof som overkjolen. På den var små snørklede mønstre af noget guldfarvet glimmerværk, og i kanten løb et snoet bånd med mørk-turkis og guldfarver. Oven i alt det, sad en enkelt påfuglefjer i højre side af masken. Om halsen bar hun stadig den sten som Alastor havde givet hende. (Læg venligst mærke til at det er holdt i samme farver som en påfugl... just FYI)
De kom ind i den store festsal. Era kiggede sig omkring - hun havde aldrig set sådan pragt før, og hendes mund formede et stort "O".

//ALASTOR//
Alastor gik med Era, og selv om han godt vidste risikoen smilte han til vagterne og nikkede pænt goddag. Utrogeligt! De så ikke at hans øje var dødt.....Den maske var virkelig herlig at have. Han kikkede på Era da de stod derinde, og han kom selv til at tabe kæben lidt før han sagde
"øøhm...Så...skal vi tage noget at spise???.." Han turde ikke rigtig indrømme at dans ikke var det han var bedst til. Han var lidt flov over det, da det jo var et fint bal.

Alastor så på buffen og tog sig selv i næsten at savle, han havde spist kanin kød og andet i så lang tid at han havde glemt sådan god mad overhovedet eksistereddde

//FAL//
Fal tog Aylas hånd før han sagde "så lad os få noget at æ...spise hehe".


Fal smilede og gik hen til buffen, han tog en af deres overraskende flotte sølvtallerkener. Og begyndte at pænt poutte mad på...ok måske ikke helt så pænt....Det var trodsalt meget god mad der var, Pladen blev faktisk lidt overfyldt....baarreee en smule. Han tog et glas med vin, rødvin. Normalt brød han sig ikke meget om vin, men tjeneren insisterede nærmest...Bare fordi han havde valgt en bestemt ret burde han have den vin. Nå pyt det samgte faktisk lidt godt.

han gik mod et bord og holdte en pæn plads til Ayla

Amon var nået frem, han havde først set en bekendt hest, og derefter to vagter der ikke havde det så godt. Han var gået videre. Han blev standset for tjekkes for våben. "Det vil jeg ikke råd til at gøre" sagde Amon til den gamle vagt foran ham. "Hva" svarede den gamle. "Jeg er Yahba Mena, agent i kongens specielle styrke, og overhoved for kongens spionråd" sagde Amon, dybt ind i lo han af sit fulde hjerte. Den gamle vagt så lidt usikkert på ham. Amon tog en seddel frem "se selv" sagde Amon til den gamle og lod papiret hænge lig foran vagten, få sekunder efter fjernede han den. Vagten kiggede på ham med øjne som viste frygt "Værsgo sir! underskylder min forsinkelse, men kongens ordre er love for mig..." den gamle blev afbrudt "Det går nok, jeg skal nok taler med kongen om din sag, forhåbentlig bliver forhøjet snart" sagde Amon og gik videre.

Salen var stor og smuk, og det der var endnu smukke var alle de kvinder der var der. *Det skal nok blive en hyggelig aften* tænkte han. Kongen datter havde dannet mange planer i hovedet på ham. Så nu skulle han bare være den bløde søde Amon. Han gik frem til danse gulvet på vejen spurgte han en af de mange damer om de skulle danse. Hun smilede til ham og gik med. Amon var ikke ligefrem en dansemester, men han var en veltrænet danser.


//Så skal der danses//

Amylia kom op til Buffeen, -Og gloede.
Så meget mad på så lidt plads? Hun Stirrede bare. Alt den mad. Så meget mad havde hun aldrig før set på det samme sted. Hun skyndte sig at lukke munden, da hun blev pinlig bevidst om at den stod åben. Hun begyndte langsomt at tage noget, men hun tog ikke særlig meget. Til gengæld en lille smule af hvert. En tjener kom hen og tilbød hende noget vin, og uden at tænke over det, tog hun bare imod det ig nikkede som tak. hun skyndte sig hen til Fal, og smilte igen stort.

Eiryss der havde stået og hængt i noget tid, smed hurtigt hovedet, op der var noget der lige havde ændret sig markant. de personer der var hende nærmest tog overrasket et skridt tilbage over hendes hurtige bevægelse, men hun gav dem et beroligende smil og kommentaren ”Undskyld, jeg tror blot jeg hørte nogen kalde”. Inden hun nikkede rundt og gav sig til at søge op efter, her var nogen riv galt. Eiryss fandt hurtigt noget lidt mere privatliv, og satte sig på hug bag en sølje. Hvorefter hun trak sin handske af og begyndte at tegne runen for vind, beskyttelse og viden. I håndfladen imens hun sagte mumlede på elvisk ”Vis mig kætteren”. Hun havde mærket en del af de urene magikere denne aften, men det var som om der var noget der havde ændret det. Eiryss rejste sig op og ventee på at besværgelsen tog effekt. Det ramte hende som en hammer. Hun havde på ingen måde regnet med at der ville være så mange af dem på så lidt plads. Ligeledes havde hun regnet med at hun ville være i stand til at skelne dem fra hinanden, men hun fik smidt indtryk på indtryk i hovedet. Halvt gispende vaklede hun rundt om søjlen imens hun tog sig til siden af hovedet. ”Purkam…” Snerrede hun vredt. Imens hun gjorde et forsøg på at finde ud af hvilken vej salen vendte.

//Damsels in distress or not...//