Drakans Gods [S]

Gæst

Skumringen havde lagt sig udenfor i skoven, over de tætte bregner.
Solen var lige gået ned og han stirrede ud af vinduet, imens karkelovnen slog gnister.
Den røde, fløjlsbløde lænestol gjorde ham tilpas, som han ventede.
Det ville ikke vare længe, før bondetøs.. Hans hustru, ville ankomme.

Elarjar havde kørt i lang tid. I en hestevogn. En helt sort en med rødt betræk indeni.
Hun havde en rejsetaske med hveri hendes nødvendige ting var i.
På havde hun en ny flot kjole. Den var kongeblå. Med V-udskæring, rynker og af silke og alt det der.
Det lyse lange hår var sat anstændigt op.
Hun gik op af de store trapper og blev vist ind til Drakan.
Da stoppede hun inde midt på gulvet. Nejede dybt og elegant som hun havde lært og lod så ham og det næste...

Gæst

Drakan havde set hestevognen standse nede i gården, men den havde skygget for Elarjar.
Da hun trådte ind i salen, rejste han sig fra lænestolen og stilte sig op i biblioteket, der kun var oplyst af den flammende kamin.

Han så tilfredst på den nyankomne og gik en runde rundt omkring hende,
hvorefter at stoppe op kun få meter fra Elarjar.

"Ikke dårligt. Slet ikke dårligt."

Hun sagde ikke noget. Gjorde ikke noget. Så bare ligeud med rank ryg. Præcis som hun havde lært.
Men et lille smil kunne hun ikke skjule. Som den elver hun var, var hun født en smule forfængelig. Og at blive godt komplimenteret for sit udseende var rart.
Da han stoppede op foran hende så hun ham bare i øjnene med sine grå øjne. Hun så bare...

Gæst

Drakan tog et skridt tættere på. Hun lignede slet ikke en bondepige, håret var sat op og kun én enkelt lys tot faldt ned ved hendes venstre kind. Det så dog ganske godt ud.
Den draperede V-udskæring blev oplyst af kaminens slikkende flammer, og Drakan måtte tage sig sammen, for ikke at se ned. Selvom hun var hans nu. Kun hans.

"Har De et navn?" Spurgte han kort. Man kunne ikke regne med at pøblens børn havde navne ..

Hun var tilfreds. Hun kunne se at han måtte beherske sig.
Hun veg ikke det mindste da han nærmede sig.
Hun smilte venligt til ham og sagde:
"Mit pigenavn er Elarjar Ahnmar. Men kald mig hvad De vil, Master"

Gæst

"Såeh?" Han tog endnu et skridt imod hende og stod ganske tæt.
Han satte den lyse lok bag elverøret, da det gik op for ham hvilket pragtigt væsen, der stod i hans bibliotek. En elver. Ovenikøbet en kvinde..

"Det lyder elvisk?" Spurgte han roligt og lod bare hånden blive ved hendes kind, da han havde sat håret tilbage. Et tilfreds smil bredte sig over de frugtige læber.

Hun lod ham. Hun vidste at det var det klogeste ikke at sætte sig imod men at tage andre midler i brug.
Hun nikkede og sagde roligt "Det er det også. Jeg er fuldblodselver. Min familie er nogen af de reneste..."

Gæst

"Imponerende." Han tog hånden fra sig og kom igen til at sænke blikket ned ..
Det åbne vindue, han før havde kigget ud af, lod en kold aftenbrise fylde rummet med en mystisk atmosfære..

Hun nikkede som en slags ærbødig tak.
Da aftenbrisen slap ind, legede den let med den tot han lige havde sat på plads bag hendes spidse øre. Hendes blik søgte ud af vinduet og hun trak lidt ekstra på smilebåndet...

Gæst

//Jeg kommer senere :D Ser Linda P Show! Svarer dér.//

//Okay. Jeg bliver nok på et godt stykke tid...//

Gæst

Drakan så, med et tilfredst smil, på Bibliotekets store ur, der viste midnat.

"Det er også ved at blive sent." Han lod sig ikke hæmme, da blikket endnu engang så ned på den draperede V udskæring.

Ved bemærkningen lod hun blikket strejfe uret og derefter så hun på ham igen. Men han havde blikket andetsteds...
Hun smilte skævt og sagde :
"Ja. Og jeg har været under rejse i lang tid. En behagelig seng at sove i ville være rart..."
Hun lod blikket vandre rundt i rummet. Efter en dør til et andet gemak...

Gæst

"Så let slipper du ikke." Smilte han slesk, da hun sikkert ledte efter HENDES gemakker.

"Denne vej." Drakan greb en fakkel på den gamle stenvæg og trådte ud af biblioteket, på vej mod sine egne gemakker.

Hun så et sekund uforstående ud men så huskede hun sig selv på ikke at midste fatningen.
"Jeg forstår" sagde hun kort og let og gik med i skæret fra faklen...

Gæst

Døren gik op til det store godsværelse, hvor hans forældre engang havde sovet.
Det eneste, der var lavet om, var den nye, store træseng med bløde silke lagener.

"Meget vel." Svarede han og var lettere overrasket over, at han ikke havde sagt noget grimt indtil videre. Det skete meget sjældent, at han ikke gjorde.

Han lod kappen falde til gulvet..

Hun gispede let da hun så det store værelse og sengen. Det var så flot og stort!
Noget hun ikke var vant til...
Hun så at han lod sin kappe falde. Men selv stod hun lidt beklemt. Skulle hun virkelig klæde om her?

Gæst

"De ved vel, hvad det betyder, når De går ind i mine gemakker, ikke sandt?" Drakan vendte sig om og var stadig iført de fine klæder.
Han lagde armene over kors.

"Jo vist gør jeg det. Vi er forlovet..."
Sagde hun let og nikkede.
Hun så sig rundt i rummet og fandt hvad hun søgte. Hun gik hen til en stol og gav sig til at tage den blå kjole af... For under havde hun en underkjole...

Gæst

"Hm." Drakans erfarenhed var vist en anelse større end hendes, og alt hans tøj lå allerede på gulvet.
Rummet var helt mørkt, vinduet stod på klem og han havde dynen omkring sig, i den store bøgetræseng.

Da hun endelig stod kun iklædt den lette, hvide underkjole så hun sig omkring efter et spejl.
"Et spejl, Master?" sagde hun spørgende og så over på ham.

Gæst

"Det behøver du ikke. Desuden er her alt for mørkt." Drakan smilte, selvom det ikke kunne ses i tusmørket. Værelset var næsten helt sort..
Gad vide om hun overhoved ville kunne finde hen til sengen?

Hun nikkede stille. Ingen spejl til en elver...
Så hun tog hårnålene ud af håret. Da håret endelig hang ned af ryggen på hende famlede hun sig frem til den taske hun havde haft med og som var bragt op på værelset. Hun fandt hendes børste og vendte sig så igen mod sengen.
Der var så mørkt...
Men hun gik langsomt for ikke at falde over noget hen mod sengen. På et tidspunkt fik hun overbalance men genvandt den igen da hun greb ud efter en af sengestolperne.
Så satte hun sig med ryggen til Drakan og begyndt at redde det blonde, lange hår...

Gæst

Drakan ventede utålmodigt. Han havde ikke haft kvindeselskab siden .. En uges tid siden, nu hvor han tænkte over det.
Han mærkede sengen trykkes lidt ned, da hun satte sig på kanten i den tynde kjole.
Han rykkede hen i den side, hvor hun sad, stadig med dynen over sig.
Tog roligt, men fast rundt om hendes håndled og tvang hende til at slippe børsten, der ramte gulvet med et bump.
Han samlede hendes hår til den ene side, mens hun stadig havde ryggen mod ham, og plantede et kys på hendes nakke.

» Drakans sidste post.