Lige før regnen

Urias luntede lidt rundt på må og få. Hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle - for at være ærlig havde hun glæmt det. Der var sjovt nok ikke så mange mennesker den dag, men det var muligvis regnskyernes skyld. Mørke skyer, som hvert øjeblik kunne bryde ud i en forbandet torden og bragen. Men ind til videre gik det ganske fint og Urias var ikke så bekymret for det. Hun kunne gå i panik når regnen kom.
Med sine egendele på vandrestokken over skulderen kiggede hun dog alligevel på de få mennesker der stod rundt omkring. Hun skillede sig ud med sit slidte, lette tøj (Som der dog ikke var så meget af på hende) og sine tunge støvler, men det var der jo ikke så meget at gøre ved.

Rico kom løbende gennem markeds plasen, med sin hund vaks på hovdet, og et brød i hånden "han er så nem den bager, og selv om vi har penge er det sjover og tag ting ikke vaks" sagde jeg og så op på vaks "vuff" sagde vaks, rico hoppede op på et tag, og lag mig og så op på himmlen "nå vaks det lader til vi snart skal havde det rigtig sjovt var" sagde rico og så på sin hund som nu lå ved siden af ham "vuff" sagde vaks.

Urias skævede interesseret til Rico og hunden der kom løbende. Gad vide hvad sådan et par løb fra? Regnskyerne? Næppe..!
Urias stragte sig, hankede op i sine ting og så op mod skyerne endnu engang.
Hun ville egentlig gå hen til de to og spørge hvad der var på færde, men pludselig var de væk. Hvad i alverden? Hvis hun ikke havde vidst bedere, ville hun næsten påstå at de var løbet ind i vægen på det hus dér..! Hvorfor skulle hun dog også altid se væk på de forerte tidspunkter?

"det lader til han har opgivet for forfølgelsen, var vark" sagde Rico og regste sig op "vuff" bæfede vaks og hoppede op på Rico's hovde, Rico hoppede ned fra tagget "her er virklig ikke særlig mange mennesker idag var vaks" sagde Rico og så op på sin hund "wuf" bjæffede vaks, mens Rico stille gik vider.

Urias lysnede op da hun så de 2 dukke op igen. Så det var oppe på taget de var? Mysteriet opklaret!
"Hey!" Urias viftede lidt med den ene arm for at få opmærksomhed. "Hey - har du tid et øjeblik? Hvad var det du løb over?"
Hun kunne ikke rigtig gøre for det - Urias var bare født nysgerrig som bare pokker.

"er det mig du taller til?" spører Rico og ser rundt og der efter op på vaks som hopper ned af hans hovde "vi løb bare fra bagern det gør vi næsten hverdag så det er ikke noget særligt, vi gør det mest for vores ejen skyld men også lidt for hans han skal jo havde lidt mosion" sagde Rico med et lille grin "nå mit navn er Rico og det er Vaks" sagde han og pejede ned på vaks som pukede "hvad fedter du for Vaks?"

"Hej Rico. Og dav, Vaks!" Urias bukkede sig ned og kløede hunden lidt bag øret. Han var da lidt sød. "Ja, du har ret, ham bageren ser ud til at trænge til det." Urias smilede bredt og rettede sig op igen. "Ikke fordi at jeg har set ham mere end et par gange. Jeg er lige kommet til byen, forstår du. Det er kun 3. gang at jeg er i Takamir," Hun knipsede med fingrene, som om at der var noget hun kom i tanke om. "Jeg er foresten Urias. Rart at møde dig, Rico."

"hej Urias, rart at møde dig, så du kener ikke byen lige så godt som mig men hvem gør det, og måske Vaks men han er vidst også den endeste, men når man er mig bliver man nød til at kende byen så godt, ikke også Vaks" sagde Rico "vuff" bjæffede vaks, og nød at blive kløet bag øret.

Antal indlæg : 171 Points : 6022 Reputation : 9 Registration date : 28/02/09

Amon kom stille gående med et smil på læben. Han hilste på folk på gaden, og nogle gamle damer hilste på ham. En gang imellem kastede han mønter til folk der prøvede at sælge noget. Hans skridt var langsomme, afslappet og lydløse. Han havde stadig det sorte tøj på, fordi lysten ikke var høj nok til at han gad at skifte. *Hmm, nu ved de i det mindste at jeg er her...Så de har ikke den fulde magt* hans tanker var over i magt fordeling, som var ved at ske, landet vil blive delt op i flere dele. *Mit arbejd skal nok komme igen, de vil blot prøve at dræbe hinanden, ellers kan jeg bare tjener af vand show.*

//Må jeg være med her? Hvis nej så sletter jeg bare indlægget, helt fint med mig :D...//

"Hvor længe har du boet i byen, Rico?" Urias var oprigtigt interesseret, så hun smilede venligt til ham. Hunden, Vaks, havde gang i at gå rundt i cirkler om hendes ben. Blød, det var den. "Takamir er nu en skøn by."
Urias kom til at se hen over Rico's skulder, og fik øje på en mand af hendes egen race. Jamen dog - han var jo lige til at blive blød i knæene over! Hun rystede lidt på hovedet og vendte opmærksomheden mod Rico igen.

//Det må du helt sikkert! ^^ For min skyld i hvert fald.

"jeg har boet i byen hele mit liv" svarede Rico vaks snuste og begyndte at knurre og gø "hvad er der vaks" spurte rico og fik øje på Amon "nå derfor" sagde rico og tog vaks op "rolig vaks jeg ved det godt men du må slappe lidt af det er ikke sundt for dig, at blive så ophidset" sagde Rico og kløgede vaks bag øret, som langsomt begyndte at slappe af.
//for min skyld ingen alarm//

Antal indlæg : 171 Points : 6022 Reputation : 9 Registration date : 28/02/09

Amon stoppede da han hørte hunde lyde. Tankerne var som et lille show for hans øjne, så han var nød til at kigge rundt et per gange før hans opfattelse kom til sig selv. *Rico og den hæslig hund...hehe* tænkte Amon.
Amon gik lidt videre og stoppede da han var til venstre for Rico. Han havde set en pige//eller dame//, men han troet blot hun var forbi gående, men da han var kommet helt tæt på, så han at de faktisk var i gang med at tale med hinanden.
"Goddag Rico. Goddag frøøøøøøken...?" han så lidt spørgende på hende, og ventede på at hun fuldført hans sætning.

"Urias." Urias storsmilede til ham og rettede sig op igen. "Eller Uri, hvis du synes det er lettere - jeg er ikke så meget for alt det formelde, du ved." Hun så lidt fra Rico til den fremmede. "Kender i to hinanden? Og hvad skal jeg i øvrigt kalde den herre?"
Det begyndte at dryppe lidt fra de tunge skyer, gjorde det ikke? Nå - Det kunne jo også være ligegyldigt.

"hej Amon, ja vi kender hinanden, jeg befriede ham for et liv som slave, om det så var det rigtige at gøre det ved jeg stadig ikke" sagde Rico mens Vaks stadig knurrede "rolig vaks han for ikke lov til at irretere dig igen, det lover jeg" hviskede Rico, mens Vaks kravlede op på hans hovde og tog nogen regndråber med tungen.

Antal indlæg : 171 Points : 6022 Reputation : 9 Registration date : 28/02/09

Amon smilede til hende "Urias" sagde Amon og kiggede på hende "Et smukt navn, det må jeg nok indrømme. Tja, jeg har afsløret mit rigtige navn, så du kan ligeså godt får det." sagde Amon og lo let "Mit navn er Amon Anubis, en af magien trofaste tjener" præsenteret han sig, og bukkede for hende.
"Og ja, Rico har "reddet" mig for et liv som slave" sagde Amon, og lad mere tryk på reddet.
Amon bemærkede også at de snart vil blive vasket af regnen, men det skulle nok gå. Hans sorte tøj var læder, så ingen problemer. Amon bemærkede Urias' ikke så almenlig smil, og blinkede med venstre øje til hende. Hun var elver, men lignede alligevel ikke så meget en elver. Hvad mon der er sket med hende, måske en forbandelse..?

"slave?" Urias skød det ene øjenbryn i vejret og så tænksomt på Amon. "Hvordan i alverden endte du i den ubelejlige situation?" Hun smilede til Rico og gav ham et skævt smil. Nå, så drengen og hunden havde redet Amon? Jamen dog, jamen dog, det ville garenteret blive til en god historie! Hun måtte notere sig at hun skulle høre den, mere detaljeret, på et tidspunkt.

"jeg ved stadig ikke om jeg gøre det rigtige den dag, der var jo en der virklig fornæmet min hund" sagde Rico mens vaks vidst tænder mod Amon "rolig Vaks jeg ved det godt" sagde Rico og så op på himlen hvor vandet var begyndt at falde, han så lidt på dem begge *åh gud* tænkte han, og gik et skrit tilbage.

Antal indlæg : 171 Points : 6022 Reputation : 9 Registration date : 28/02/09

"De kan jeg fortæl dig senere" sagde Amon *Eller bedre sagt, når vi er alene* "...men I må hellere find jer et sted, hvor I kan få ly for regnen. Jeg var på min vej til vandet, kan bedst lide at befinde mig der når det regner" afsluttede Amon.
"Jeg må hellere videre nu. Rico, resten af din belønning" Amon tog en lille pose med mønter i, der var omkring 30 guld "Det har været mig en glæde at møde dig, og jeg håber vi ses igen" han nikkede og begyndt at gå.

Urias så efter Amon. Derefter mod Rico. Hvad nu? En dreng med den sødeste hund, der desuden kendte byen godt? Eller en mystisk elver-person med en spændende historie at fortælle? Det var da et forfærdeligt dilemma at stille Hende i!
"Hva'..?" Urias smilede ned til Rico. "Har du bare tænkt dig at lade ham gå? Regnen rører mig ikke det mindste."

Antal indlæg : 171 Points : 6022 Reputation : 9 Registration date : 28/02/09

Amon vendte sig om og kiggede på hende, stadig smilende. Han havde hørt hvad hun havde sagt "I er begge velkomme til at følge mig, hvis I ønsker, men I bliver nok våde" sagde Amon, regnen vil snart få ekstra kraft på, så de måtte hellere skynde sig. Amon kiggede på dem, og for at drille dem, begyndt regnet at glide væk før den ramt ham. Ventende på deres svar, så Amon på dem *Hmm, I må hellere skynd jer.. Det er ikke godt at komme for sent* tænkte, og lo i dybden.

"regn er jeg lige glad med, det er mit yngligs vejr så det gør ikke mig noget, men hvis en hvis person lader min hund være kan vi godt gå med hvis du vil, eller vil i to heller være alene" sagde Rico og så på Vaks som var blevet roliger, Vaks hoppede ned ved sidden af Rico og så på dem alle tre, hver gang han så på Amon vidste han tænder.

"Jeg har vandret skovstierne og gaderne i denne verden tynde med mit omstrejferi, så vejret har jeg vennet mig til - uanset hvor slæmt det så måtte være." Urias smilede til Rico og bukkede sig ned. Hun smilede til Vaks, ind til at den hoppede op i armene på hende. Hun kløede hunden lidt bag det ene øre og følte sig allerede som om at de to var perlevenner. Hun smilede over til Amon, inden at hun begyndte at gå over imod ham. "Du må lære mig det dér regn-trik på et tidspunkt."

Vaks hoppede ned fra Urias og løb hen til Rico "desvære Urias men Vaks og Amon er ikke lige så gode venner" sagde Rico, mens Vaks gøede lidt af Amon og vidste tænder "eller skulle jeg sige det på en anden måde hvis ikke Vaks lystrede mig var han nok allerede løbet eller angrebet Amon, men Vaks kender sin plads så det gør han ikke" sagde Rico og tog Vaks op.

Antal indlæg : 171 Points : 6022 Reputation : 9 Registration date : 28/02/09

Amon kiggede på Urias. Han smilede til hende. Der var ikke mere han skulle her. Han vendte sig om "Det var blot et tilbud, og at du afviser det vil ikke gør det mindste, men jeg bliver nød til at være ved vandet før regnen tag til i styrke" sagde Amon med en stemme der ikke bar nogle som gelst spor af vrede eller lignende, blot en lille glad klang. Han begyndt at gå, hvis Urias ønskede kunne hun jo bare følge ham. *Slave og herre, jeg er slaven, og han er herren. Det vil være en god joke for slangerne* tænkte han og smilede ved tanken.

//OUT!! Hvis nogen følger med så skal vi over til vandet. //

Urias skævede lidt til Rico og smilede så forlegent. "Undskyld, Rico, min ven, men jeg er simpelthen for nysgerrig!" Hun begyndte at lunte lidt efter Amon. "Kom med hvis du vil, men jeg vil altså stadig gerne høre den historie, hvis du forstår mig. Jeg tror at min nysgerighed er medfødt..!"
Hun løb de sidste på skridt over mod Amon og begyndte derefter at gå ved siden af ham med et smil. Han var højere end hende - det var der alligevel ikke så mange der var..!

// OUT - Ja, så lad os da gå til vandet. ^^ Håber at du følger efter, Rico, det ville jo sikkert være super hyggeligt!

» lige ankommet...
» lige kommet til
» melder lige sin ankomst!