tilbage fra ballet

Alastor kom tilbage til kroen, han kikkede kort på Era før han sagde "jeg ligger mig ind i rum 3 og sover.....ses imorgen..." Han slæbte sig næsten op af trappen og lukkede døren, han lagde sig ned på gulvet og faldt hurtigt isøvn, imorgen ville han ordne sine sår og blive færdig med bygningen. Herlig aften, det var helt klart det hele værd... 100 og 1%..

//når i joiner, skal i bare skrive som om det var næste morgen =P//

Elarjar ankom tidligt om morgen. Hun skulle bo i byen indtil hendes nye lejlighed var sat i stand og betalt.
Men indtil vidre skulle hun jo have et sted at bo og hun havde hørt så meget godt om lige præcis denne kro.
Hun stod og så på den næsten færdige kro iført den natteblå kjole med stjerne mønstrende. Den var af fint stof og den stod godt til hendes lange lyse, ja nærmest perfekte hår. Over det havde hun en flot og lang rejsekappe i sort. Den var både pæn og praktisk. De spidse elverører stak ud af håret og den ranke skikkelse stod midt i alt travlheden.
En grov hestehandler skubbede sig brutalt forbi hende og råbte eder efter hende. Hun så forskrækket på ham og sagde at det ikke var med vilje.
*Et hyggeligt værelse og nogle varme mennseker ville være rart nu* tænkte hun beklemt og gik lidt nærmere på kroen...
Fik øje på en skikkelse der arbejde med at blive færdig. Hun rømmede sig lidt i forsøget på at køre opmærksom på sig selv...

//Dette er lige da de kom ind//

Era var for træt til egentlig at sige ham imod, selvom hun i grunden godt ville have kigget på hans sår... bare gjort et eller andet ved det. Men lige nu følte hun sig overvældet og udmattet. Adrenalinen fra kampen var forsvundet, og efterladt en underlig træt tomhed.
Kroen havde set anderledes ud da de forlod den. Hun kunne slet ikke finde rundt med alle de... vægge og døre, der lige pludselig var opstået. Hun fik dog lokaliseret det rum hvori hun havde efterladt sit gamle tøj. Træt og ude af stand til at overkomme mere hjernevirksomhed end at hitte et sted at sove, lagde hun sig bare ned på (hvad der nu er at ligge på... hvis der ikke er en seng, så ligger hun sig bare på gulvet) og faldt i søvn.

//Og SÅ er det næste morgen xD//

Den første tanke der fyldte Eras hoved da hun vågnede var, *Hvor er jeg?*. Dernæst, *Alastor!* og til sidst *Av mit hoved.*
Kampen i går havde tæret godt på hendes magi, og det havde ikke ligefrem hjulpet at have sovet så dårligt. Hun satte sig op, og kiggede ud af det, som hun genkendte som krovinduet i Det Gyldne Vildsvin. Det var endnu tidligt om morgenen, kunne hun se på lyset, og hun havde måske ikke sovet så længe som hun kunne have gjort.
Modvilligt rejste hun sig op, og kiggede ned ad sig selv. Hun havde stadig festkjolen fra i går på. Den var krøllet, og stænket med blod, som hun formodede var Alastors. Det opsatte hår havde løsnet sig fra de nåle der holdt det på plads, men de sad stadig og stak. Hun begyndte møjsommeligt at pille dem ud med den ene hånd, mens hun med den anden hånd åbnede døren ud til krostuen. Hvilket værelse var det Alastor var gået til? Hun kunne ikke huske det, og ville for den sags skyld heller ikke bryde ind og forstyrre, hvis han nu sov.
"Alastor?" kaldte hun nu alligevel ud i rummet.

//kroen er stadig hvid som kridt/knogle/andet hvidt stads//
Alastor råbte til Era "jeg er her Era.." han sad i værelset med noget tilsyneladende friskt kød, han kikkede på hende med et smil før han resiterede sin formular
"flesh rebind
bones heal
help my kind
no more pain ill feel!"
kødet fløj op på hans sår og så ud til at blive ind i hans krop, hans dybere sår blev til små mindre snitsår, og hans små sår blev lavet til skrabesår. "sådan....tid til at arbejde hehe....et løfte er et løfte..."


Alastor så en der kom ind, han havde glemt alt om illusionen kun ville vare en dags tid....Nå pyt, han tænkte ikke over det han var for træt til det, alligevel tog han sig selv i at sige "vær venligst stille jeg arbejder, og jeg kræver fuld koncentration" han lød klart ikke som en på sin alder, han havde en maske for ansigtet fra baldet igår, nok godt for ellers ville hun kunne se hans venstre øje som var helt gult med en sort prik i midten som pupil og den ¨sorte hud omkring det, et nekrotisk genoplivet øje...

han tog noget knogle pulver og stillede sig i midten af kroen lavede en cirkel med pulveret. Tog hænderne frem og tog dem ud foran sig og så lidt til siden, hans hænder lyste svagt med en mørk farve "bones obey me, work for me, do my biding and complete this building!" pulvert fra gulvet fløj langsomt op i luften, de bredte sig i rummet, og lavede et flot show. man kunne se de endnu ikke færdige vægge nærmest gro tykkere og større, som om at den groede, men i virkeligheden brugte han pulveret og sin magi til at skabe kroen helt fra bunden.

Han begyndte at svede, hans sår var helet mere eller mindre men alligevel kunne han mærke at han havde kæmpet igår.

Efter 30 minutter var kroen færdig, ingen møbler men vægge, døre, vinduer ja alt bortset fra møbler var lavet, dog stadig hvidt.
han sank ned i knæ og sagde glad "så.....Bare lidt illusion leg og alt dette er ovre....."


//postede, men så postede Era på samme tid så editede lige hurtigt xD//

Elarjar nikkede lydigt til hans bøn og stilte sig bare til at kigge på. Helt musestille og umærkelig.
Hun gjorde mange gange store øjne af hans værk! Det var jo så gennemført det hele!
Men hun agtede ikke at sige noget før han gjorde mine til at det var færdigt...

Era kiggede bekymret på Alastor, og gjorde mine til at træde over og hjælpe ham, da hun opdagede den nyankomne kvinde. En elver. Hun smilede til hende, og indså hvor bizart hele sceneriet så ud. De stod i en kro, bygget af knogler. Alastor var i gang med et ritual, og de var begge stænket af blod. Era turde ikke tænke på hvad der mon løb igennem elverkvindens hoved lige nu.
Hun valgte dog at beslutte at det kunne da ikke blive meget mærkeligere, så hun hastede over til Alastor. "Er du ok?" spurgte hun ømt. Det var utroligt som folk kunne vokse så meget på så få dage. Siden hun havde mødt Alastor, havde Era følt at hun var blevet trukket hurtigt og voldsomt gennem den tid der skulle være mellem barndom og voksenliv, og nu stod og svajede på den anden side, uden rigtig at vide hvad hun skulle stille op med livet.

Alastor smilede til Era og sagde "jeg er bare lidt træt" han hostede lidt, og kun en meget lille portion blod kom op, han kikkede på kvinden ved siden af dem og sagde hurtigt, "øhm, lang historie så...tja, hvad laver du her egentligt?" Han hostede kort og kikkede over til Era og sagde "jeg fik også lavet et badekar, der var vand nedenunder huset så jeg byggede en pumpe og et rum med badekar....Værelse 5 nedenunder" Han kikkede på sig selv, hans tøj var ret så blodigt, tørt blod dog...

Han kikkede på Kroen og kikkede over på elverpigen og sagde "kom lige her..." han tog 2 stykker kridt frem og tegnede et mærkeligt men simpelt tegn i gulvet, han rækte hende kridtet og sagde "tegne dette tegn på væggene og stolperne hvis du vil hjælpe" for en 15 årig virkede han ret så voksen....På den anden side han havde aldrig været andet, han havde ikke haft en barndom jo... Imens tengede hand andre mærkelige tegn på de allerede hvide vægge, hvert tegn ville gøre noget helt specielt når han tilsatte sin magi...

Hun smilte bare venligt til dem begge og havde egentlig ikke lagt mærke til at det var et ritual og at de havde blod på deres tøj.
Hun så bare interesseret på og fulgte dem på skift med de grå lysende øjne.
Det virkede mærkeligt at bruge knogler til at bygge et hus. Men på den anden side virkede det også som et solidt, billigt og arbejdsvilligt matriale så det gav mening at det var det de brugte....
Hun gispede let da han hostede blod op. For hun kunne ikke undgå at se det... Minderne vældede op i hende og hun kunne mærke hvordan øjnene nærmest hævede af tårene og truede med at springe frem. Alt det skete meget hurtigt.
Da han spurgte til hvad hun lavede her blinkede hun tårene væk og svarede hun simpelt men venligt "Jeg havde tænkt mig at bo her på kroen indtil min lejlighed er færdig. Min far har anbefalet lige præcis denne kro varmt"
Hun så på da de snakkede og da han gjorde opmærksom på at hun kunne hjælpe nikkede hun nærmest taknmeligt og gjorde som han bad om. Hun gjorde det med stor tålmodighed og præcition. Imens lyttede hun ivrigt til deres samtale...

Era øjnede Alastor med kritisk mine. Hun var af den sikre overbevisning at han havde brug for hende. Dog var tilbudet om at få et bad - et varmt bad, et rigtigt bad - utroligt fristende.
Et øjeblik kæmpede en veluddannet magikers instinkt til at gøre noget - hjælpe Alastor på en eller anden måde - med en træt piges lyst til at blive ren. Det havde været uger siden hun sidst havde fået et ordentligt bad.
"Er du sikker på at du ikke har brug for hjælp?" spurgte hun med et suk. "Helt sikker?"

Alastor smilede til Era og kikkede roligt ind i hendes smukke øjne "helt sikker, den sidste fase er den sværeste, men også dne der kræver mindst energi" han så på elverkvindens tegn, meget gode egentlige. Han tegnede færdig, hurtigt rækte han hånden ned i sin pose og trak en mærkelig dog vellugtende ting op, han kastede det til Era "grib, det er sæbe..." sagde han før han vendte tilbage til at tegne de næsten usynelige hvide tegn, til sidst tog han et sort stykke kirdt, stillede sig i sin næsten ødelagte cirkel, tegnede et mærkeligt tegn, et meget complex et... han klappede hårdt hænderne samme og nærmest råbte "DARK ILLUSION, DARKNESS ENGULF AND REMOVE THE TRUTH, LET THE DECIVING BEGIN!" det var en mørk illusion, og en meget stærk en, takket være tegne ville den være nem..
fra hans fødder spredte alle regnbuens farver sig, og flere til, rummet blev langsomt farvet. Og på kun 5 minutter var den nedre del farvet, ovenpå spredte farverne sig også, alt fik deres rigtige farve, vinduer, badekar, vægge...ALT!


Alastor smilede og sagde til elverkvinden "hvad siger du? Flot ikke?"

Elarjar var bare fuldt optaget af at gøre som mennesket havde bedt om.
Hun ønskede sig trods alt så brændende nogle venner, men turde ikke virker for ivrig eller klæbbende.
Da han råbte sætningen car hun lige blevet færdig og havde næsten vendt sig mod ham for at give besked gispede hun forskrækket og da alt det med farverne skete gik hun hurtigt bagud for så ende med ryggen mod væggen. Men så kom farverne op af væggen også og hun gav et forskrækket lille skrig fra sig hvorefter hun fór en midt på gulvet og så sig forsrkækket rundt. Hun lignede et skræmt dyr i skoven. Men det var hendes elverblod i hende der strittede ved den ukendte magi der ikke havde noget med naturen og dyrene at gøre.

Era greb sæben i en hånd. "Tak," smilede hun venligt, og begyndte at gå mod rum 5. Da hun hørte råbet på det fremmede sprog, vendte hun sig dog lige om, og nåede i tide at se farverne sprede sig i rummet. Hun måbede. Hvad hun havde lært om nekrotik var, at det var onskabsfuld dødemaneri. Aldrig havde hun forestillet sig at det kunne bruges til at skabe.

Hun fortsatte ind i rum 5, der var et lille rum, hvor et badekar optog det meste af pladsen. Det lignede et rigtigt badekar, skønt Era vidste at det var lavet af det samme som resten af kroen - knoglemateriale. Hun tændte for vandet (hvordan man nu end gør det.. xD) og opdagede at det var koldt. Intet problem. Selvom Era ikke havde magt over vandet, havde hun det over luften. Luften omkring vandrørene blev kogende varm, og inden længe var karret fyldt med varmt, dampende vand.
Hun tog tøjet af (små børn, kig væk xD) og steg ned. Det varme vand føltes dejligt mod hendes hud, og hun gik straks i gang med at vaske sig alle steder. Håret, der efterhånden var blevet fedtet og beskidt, blev grundigt skyllet, selvom hun ikke havde noget olie til det - hun måtte huske at købe noget, hvis hun skulle være her i længere tid.

Hun blev i karret i lidt længere tid end hun egentlig behøvede, og det var uvilligt at hun steg op. Hun tørrede sig (på en eller anden måde, siden hun ikke rigtigt har et håndklæde) og smuttede i tøjet igen. Derefter redte hun det stadig fugtige hår ud, så godt hun nu kunne med fingrene, og trådte ud i krostuen.

//Her er der så gået noget tid, så bare skriv hvad i også laver mens Era bader ^^//

//hvad der sker før hun er ude af badet//
Alastor knækkede finger (på den gode måde altså) og sagde "yep, nu mangler jeg bare en illusion mere, og så skulle stedet være på plads hehe..." han kikkede på kvinden og sagde "kan du gøre mig en tjeneste? rør ved væggen og sig til når den føles....ja som en væg og ikke glat knogle stads" han stod i cirklen to en sidste indåning og sagde lavt "covering of the danmed.." fra hans krop udstødte et meget svagt lys....men det virkede som om det var....sort lys... Han sagde roligt "bare sig til nå det føles rigtigt". Han koncentrede sig så meget han kunne på at få det til at virke ægte....Ingen normal magiker ville vide det var en illusion en ikke kongens bedste.

//efter//

Da Era kom tilbage løftede han hænderne med et smil "nå hvad synes du??" Han var glad fordi han havde aldrig før brugt nekrotik til godskab...på sådan et level.
Han kikkede på Elveren og bukkede svagt før han sagde "jeg vil også trække mig tilbage og få et bad hehe." Han smilte svagt før han gik ovenpå, pumpede nyt vand i og trak fra sin pose et par brædder, men kune lige nok til at varme vandet, "jeg må snart se at skaffe mig nogle flere brændestykker..." mumlede han, han tog hurtigt tøjet af og lod sig glide ned i det dejligt varm vand, han kunne ikke lade være med at nyde det, mest fordi han havde lavet det, men også fordi han ikke havde badet i et meget langt stykke tid.

Da han var færdig tørrede han sig, og rækte ned i posen igen, og tog sit rene tøj op fra den, hvorefter han tog det på. Den gode gamle sorte kappe/jakke, den sorte tøje med et lilla tegn på midten. Og sorte bukser, og self. Hans bog, hvori alle hans formulare var. Han havde kun omkring 3 af de bøger, men han regnede ikke med at miste en eneste i fremtiden hvis bare han passede på dem.

Da farven blev normal over det hele rettede Elarjar sig lidt mere op og sås ig omkring. Nu så det...Virkeligt ud.
Hun hørte hvad mennesket sagde og nikkede.
Hun gik forsigtigt hen til væggen igen og lagde håndfladen på væggen. Der gik et stykke tid... et halvt minut eller lignende. Så synes hun, hun kunne mærke at væggen blev mere og mere massiv og jævn. Hun bankede et par gange for at være sikker og sagde så "Det føles som en væg nu"
Bagefter så hun bare på hvad han gjorde. En anelse mere roligt end før...
Da han sagde at han ville tage et bad svarede hun beskedent "Ja self. Jeg vil også finde et andet sted at overnatte i nat. Men jeg ser frem til at se denne kro i fuld drift snart. Vi ses"
Med de ord vendte hun om på hælen og gled nærmest ud af kroen med den yndefulde gang...

Da de begge var væk, smuttede Era ind i det rum hvori hun havde sovet, og skiftede den blodstænkede balkjole - som hun i øvrigt burde få vasket på et tidspunkt - ud med den normale, hvide kjole. Hun burde også anskaffe sig mere tøj. Og hvis hun skulle etablere sit nye liv her, var der en del flere ting hun ville få brug for.
Hun foldede balkjolen pænt sammen, og lagde den på gulvet i værelset, hvorefter hun trådte ud i krostuen igen. Her så tomt ud uden møbler. Hun satte sig ned med ryggen mod væggen, og kiggede afventende på rummet med badekarret.

//Out//

Alastor kom glad og smilende ud af Badeværelset, han følte sig født som på ny.
Han så Era i sit rene tøj og sagde muntert "rart at være i normale klæder igen synes du ikke??....Jeg glæder mig til kroens ejer kommer tilbage, jeg tror han vil kunne lide stedet tror du ikke? Her mangler bare møbler og så er stedet igen en kro.." han sukket lettet, han syntes selv at stedet så meget godt ud.

*jaja hurraaa du kunne bygge med knogler og ligge illusioner.... Jeg kan rejse døde og forbande folk på et højrere plan end dig!*
*jalou?*


*aldrig, nå i det mindste får vi tag over hovedet og mad at spise hver nat fra nu af..*

Alastor så ud som om han dagdrømte i et halv minuts tid før han rystede hovedet og sagde "undskyld...jeg snakkede....med...migselv...du ved...ind i hovedet....Ham.." han grinte lavt for at prøve at bryde den næsten uundgåelige stilhed der ville komme om lidt

"Mmh," sagde Era bare. Også hun så ud som om hun var et andet sted i tankerne.
"Jeg ville virkelig ikke have at du kæmpede," sagde hun så, efter et stykke tids stilhed. "Det er min sag. Du har intet at gøre hos oprørerne." Hun kiggede ikke på ham, men stirrede bare ud i luften uden at se noget. "Jeg kan tage vare på mig selv."
Hun drejede hovedet, og kiggede på Alastor. Hendes øjne var blanke. "Og det var dig, der kom til skade, ikke mig. Det er bare ikke rigtigt."

Alastor sukkede lavt han satte sig ned på gulvet og kikkede på Era, hans øjne var både triste og lidt ligeglad glad over at det der var sket.
"Era, jeg ved godt du ikke ønsker jeg skulle kæmpe for din sag, det ved jeg. Men se på det sådan her, du er min ven, den eneste ven jeg tør betro noget som helst... Jeg kan og kunne ikke flygte, eller se på mens min bedste ven skal i kamp og se døden i øjne, især ikke når min ven ikke kan besjre døden... Desuden så er oprørene måske villige til at overse min magi fordi jeg holder med dem..." Da hun kikkede på ham sagde han koldt, og død seriøst "og hvis ikke jeg havde været der var det måske dig... Jeg er ligeglad om jeg skulle skæres i tusinde stykker hvis det betød at du ville have bare 1% større chance for at overleve".
Han hostede kort og sagde "undskyld det var ikke min mening at være så....kold......Men alt i alt, jeg kan ikke se den anden vej når det gælder den eneste person jeg stoler på.... den eneste jeg holder af..... Jeg håber du forstår..."

*ååh for guds skyld piv pivvvvv i burde begge to bare holde mund, før jeg kaster op her!!! jeg mener grunden til du kæmpede var sku da fordi du ville dræbe, indrøm det dog!*


"NEJ DET VAR IKKE!" Råbte Alastor uden at tænke på Era var der, han tog sig straks til panden og sagde lavt "undskyld...jeg har en lille diskution igang i mit hoved"

Era smilede og kiggede ned. At han ville gøre så meget, bare for hende. Det slog hende ikke at hun faktisk ville gøre det samme for ham.
Da han råbte, kiggede hun igen op. Engang ville han måske have skræmt hende. Men ikke længere, tænkte hun. Var der overhovedet noget, der kunne overraske hende længere?
"Hvad... snakker i om?" spurgte hun forsigtigt, i et oprigtigt forsøg på at vise at hun var ligeglad med at der var en ond person i ham, så længe hun vidste at det gode stadig var der.

Alastor kikkede op på Era og sagde med et suk, "han giver aldrig op... Han bliver ved med at prøve at overbevise mig om at jeg nyder de ting jeg gjorde og har gjordt for at overleve og beskytte... Du ved...Dræbe... Og bruge min magi til negative ting..." Han sukkede "og det værste var han engang var meget tæt på at få mig overbevist.." Han rømmede sig og sagde "men pyt med det, jeg er ikke en idiot. Så jeg giver ikke op, og jeg nyder ikke at se folk i smerte..."

Han smilede og sagde "vi har alle vores uløselige problemer, der er intet andet at gøre end at leve med dem."

*årh kom nu, du ved lige så godt som jeg at før eller senere knækker du sammen igen og så tager jeg over!!! Desuden er jeg jo nød til at blive lukket ud før eller senere for ellers kan du jo ikke holde mig nede vel?*

Alastors ansigt vidste en blanding af frygt, vrede og irritation. Han mumlede lavt for sig selv "bliver du aldrig træt af at prøve?"

Era smilede stille og fraværende. Hun stirrede ud i luften, uden rigtig at kigge på noget, mens hun tænkte på de sidste par dage. Især ballet. Der havde været rigtige oprørere der! Hun havde en brændende lyst til at tage tilbage, og snakke med dem, undersøge dem, være en del af dem. Men så var der Alastor... Hun kunne ikke bare rive ham med ind midt i en kamp, der ikke var hans. Hun sukkede. Tænk at ting engang havde været simple.
Chris måtte komme tilbage på et tidspunkt, vidste hun. Det var trods alt hans kro. Og han var en oprører. Måske endda en vigtig en. Og hun var faktisk hans kokkepige, det havde han lovet.
Så nu kunne hun bare vente. Men hvem vidste hvor lang tid det kunne tage for Chris at komme tilbage? Og Era var sulten. Det var ved at gå op for hende at hun ikke havde fået nogen morgenmad.
"Jeg er sulten," mumlede hun. Det var mere en tanke sagt højt end det var rettet mod Alastor.

Alastors mave knurrede kort før han kikkede på Era og sagde "ok, du smutter ud og får dig noget mad. Jeg skal nok skaffe mig selv noget, desuden har jeg noget jeg skal have klaret...." Han prøvede at smile så godt han kunne. Alligevel kunne man godt se hans ansigt var svagt bekymret. "Bare rolig jeg kommer tilbage snart. Og hvis du møder Chris sig at kroen er færdig og der enda et bad installeret..."
Alastors tanker var et helt andet sted end på jorden, han tænkte over igår, idag og fremtiden... Han sukkede let, den så både god OG dårlig ud på samme tid.
Han rørte amuletten om sin hals. Den sad nærmest fast i ham nu. Mere magisk bundet en på en anden måde, siden at det var en sjæle amulet knyttede den sig med det samme til det første levende væsen der tog den. Den havde abselut ingen kræfter over ham, men han kunne ikke fjerne den selv hvis han ville...

Alastor gik ud af døren og kikkede tilbage "jeg kommer snart tilbage hehe". derefter forsvandt ud af kroen.

//OUT, mere så vi ikke løber død i emnet. =P //

"Vi ses," mumlede Era med et smil. Hun blev dog siddende lidt, mens hun overvejede hvad hun skulle gøre. Hendes tanker kredsede stadig om ballet og oprørerne, selvom hendes mave sagde morgenmad. Hun havde stadig penge i sin pung tilovers fra det Alastor havde givet hende til kjolen. Hun følte sig lidt pinligt berørt over at blive nødt til at bruge hans penge, men det var trods alt hendes eneste mulighed, indtil Chris kom tilbage.
Med de tanker rejste hun sig op, og forsvandt ud af døren.

//Så fik man endelig taget sig sammen til at blive out xD//

//Kommer der nogen hvis jeg joiner her?//