Ly for natten?

Green kiggede rundt på kvinderne omkring sig. Såsatte han uden videre, med hastige skridt afsted, ud i aftenens mørke. Han måtte se at finde et sted at sove...han havde ikke tid til al den hyggesnak...

//out//

Yasmin kiggede på manden der gik. *så er der kun os tre kvinder tilbage* tænkte hun, og blev stående. Hun vidste ikke om de ville møde hende med åbne arme eller med trukket sværd. Så for at være sikker blev hun stående. Regnen løb stadig hastigt ned af hende, og hun blev lidt sur over det. *Hvorfor frygter folk også magi? vi gør dem jo ikke noget!* tænkte hun irrerteret. Nu gad hun ikke mere, og kiggede efter et læ. Det nærmeste var det med kvinderne, og hun kiggede på de begge tydeligvis smukke kvinder. Begge flotte med bygning. Hun vidste at vis hun stilte sig ind under, ville hun være meget lille og ville ligne et barn, som hun nu også var. Dog var hun irrerteret over hendes lille højde. Til sidst gad hun ikke mere og stilte sig i udkanten af boden(eller hvad det nu var xD).
Den våde klæbrige kjole var stadig klar hvid, dog klæbte den sig til hende. Hendes bare fødder var isende kolde, og hun rystede. Hun satte sig ned, rystende, og prøvede at skabe varme...

//Safran her.. gider bare ikke skifte char.. er liiige kommet hjem fra miniferie//

Safran kastede et blik på den nyankommende. Vandet drev jo af hende. Arme tøs, tænkte Safran og følte sig dejligt privilegeret i sin vandtætte kappe.
"Tillad mig at stille det, på alle måder velmente, spørgsmål..?" Begyndte hun med en ubekymret, imødekommende lethed i den varme, kattepotebløde silkestemme. "Ville det ikke være en idé at søge tørvejr?" Hun bøjede hovedet let som et tegn på respekt, hvilket ikke gjorde den arrogance, hun lagde for dagen, mindre. "Personligt synes jeg, det er ved at blive en smule køligt.." hun rystede skuldrene og vanddråberne, der før i tusindtal havde fundet hvile i kappens stof, løb ned over hendes person. Igen måtte hun frydes over sin åbenbare dejlighed. ((Bemærkning til alle udenforstående.. Safran føler sig smuk.. Hun er meget optaget af sig selv og ejer stort set ikke evnen til at finde sine egne fejl.. Det betyder ikke nødvendigvis, at hun ER det.. det er en helt anden sag..))

"Der ligger en kro lige om hjørnet, hvis I er interesserede?" Informerede hun og følte sig hjælpsom.. og umådelig selvtilfreds. "Jeg går i hvert fald selv derhen ad nu.." Fortsatte hun, da hun ikke med det samme fik et entydigt svar. Så vendte hun om og begav sig ned af gaden, mens hun ærgrede sig indvendigt over, at ingen så, hvor langt hendes hvidblonde hår i virkeligheden var.


//satser virkelig virkelig virkelig på at kroen er færdigbygget og i orden til besøg.//
Døren gled i bag hende og en varm, lidt dunkel atmosfære - Der dog stod i stærk kontrast til vejret udenfor - overrumplede hende. Udenfor havde hun ganske vist set det hyggelige lys, der strømmede ud af vinduerne og oplyste de faldende dråber og de sejlende gader, men hun havde i virkeligheden glemt, hvor rar sådan en krostue kunne være. De små petroleumslamper, de blanke glas bag det smalle bord, der tjente som disk, det ru gulv. Det var længe siden, hun havde været på Det gyldne Vildsvin, og det var i virkligheden ikke helt sådan her, hun huskede den, men det kunne jo være de havde møbleret om.. hun lod tanken fare igen og trådte længere ind i varmen. Der var en tynd tobaksrøg i luften, men den generede hende ikke. Hun så sig omkring og følte sig med ét hjemme mellem de barskt udseende mænd, der sad ved de små borde og omkring pejsen, hvor en tyk brændeknude lå og ulmede. Hun hægtede langsomt kappen af, mens hendes form ændrede sig. Hun vidste godt, det var dumt at friste skæbnen og lade alt for mange kende den ægte, ubeskyttede side af hendes elskede jeg. Den pige, der kantede sig ind på en stol ved et tomt bord nær døren, var blond, men ikke som Safran. Håret var tykt og rødblond. Det krøllede let som følge af fugtigheden udenfor. Ansigtet var også anderledes. Ikke meget, men alligevel. Der var noget fremmet over den lidt buttede næse, de farve løse øjenbryn, den hjerteformede mund. Man læste noget impulsivt og vildt i de dybe toner i de nu klart violette øjne, men det var ikke så udpræget, at folk, der kom ind fra mørket, ville bemærke det som det første.

//så er jeg her igeen efter laaang tid :D //

Yasmin kiggede på kvinden der snakkede. Hun var lidt ligeglad med hvad hun sagde, hun hyggede sig bare. Da hun hørte ordet, kro og Det Gyldne Vildsvin vågnede hun atter op. *læ? Mad? varme? ja!* tænkte hun begejstret, og rejste sig lidt op. Da kvinden forsvandt ind i døren til kroen, kiggede hun på den anden. Hun trak nu på skuldrene, og lavede en bevægelse med hånden, og mumlede nogle ord. Straks skød nogle planter op imellem brostene og dækkede hendes hoved. "tak" hviskede hun til dem, og fik kort varmen. Planterne forsvandt igen, og hun gled nærmest ind i døren. Hun nåede lige at tage fat i håndtaget, og åbne døren ind i mand. Manden var stor og bred, og tydeligvis fuld. "Undskyld" pev hun og prøvede at mase sig forbi ham. Han spærrede lidt mere for hende så hun ikke kunne. Hans øjne lynede, og hans næse blødte lidt. "Ja det må man da sige, et lille barn, med så store kræfter, utroligt. Måske skulle vi to lære hinanden bedre at kende" sagde han med hans ildelugtende ånde. Hun mærkede vreden blusse op i hende. Hun var jo ikke et barn. Næsten en kvinde. Bare lav. "Nej" sagde hun direkte ud imellem hendes tænder, men manden blev stående.

Yasmin fik med besvær en knytnæve i mandens mave, så han krympede sig. Hun vendte sig om, og begyndte at løbe. Noget i hende sagde hun skulle bruge magi, men hun ville ikke. Da hun så at manden blev stående i døren, sænkede hun farten, men ikke meget. Til sidst da hun var ude af syne, brugte hun magi. Planter skød op fra jorden, og lavede en lille mur rundt om hende. Tilfreds forsvandt hun væk fra gaden, og ud i regnen, mens planterne langsomt forsvandt.

//Out//

//ked af jeg ikke fik svaret.. ventede på de andre..

safran er også out//