Midnatspunkt

Nico gik på en af de mindre stier i skoven. Det var kun få steder at månens lys trængte igennem, men det chikanerede ikke Nico. Han gik bare.
Da der var gået lidt nåede han den store vej. Han sparkede til en af stenene på vejen og begyndte at gå op af vejen.
Skoven var stille. Ikke en lyd kunne høres, bortset fra Nicos traskende skridt. Månen var på sit højeste nu. Men Nico var ligeglad.
Så mærkede han trætheden. Han så sig om, for at se om der var et sted at hvile sig. Der var intet hus, så han valgte at lægge sig under et træ.
Han satte sig op af et stort, bredt træ, der stod i kanten af vejen, og lukkede øjnene.
Det tog lidt tid, men så faldt han ellers i søvn.
Han vidste det nok var dumt at lægge sig i vejkanten af sådan en stor vej, men han var træt og der var ikke andre steder at sove.

Melek kom gående hen af stien, en knasende lyd hørtes under fødderne og hun kiggede ned. En lang knækket ege gren lå der, hende trådte over den og gik videre. En mild brise tog fat i hendes hår og det fløj til siderne.
Melek kunne skimte Nicos skikkelse og det tog hende kun få sekunder, hun standsede op og vendte sig om. Hun fnøs hvorefter hun begyndte at gå videre.
Hendes maske sad stramt, om hendes ansigt og det eneste man kunne skimte var øjnene.

Selvom Nico udemærket hørte lyden af Melek i sin underbevidsthed, blev han ved med at sove.
Der drømme kun mørke. Men der var også denne lyd...
Lyden af at en eller anden kaldte på ham. Men han vågnede ikke.

Hun standsede op kort op og kiggede tilbage, hun begyndte igen at gå videre gennem skoven. *Hvorfor lige mig?!* tænkte hun vredt vredt og standsede op ved en sø. Hun stirrede vredt i vandet, køn var hun uden masken.
Hun tog den aldrig af. Hun lukkede kort øjnene, hvorefter hun åbnede dem og søgte rundt i mørket. Hun nød den kølige brise der kom ned og kærtegnede hendes hår, men idag ænsede hun den ikke.

Nico åbnede sine øjne, da skrigene tog til i kraft. Da han havde åbnet dem forsvandt lyden. Han rejste sig op og så sig omkring. Måske var det alligevel ikke det rette sted at sove...
Han gik ud på stien og gik i den modsatte retning, end han havde gjort før.
Han kunne mærke en svag brise. Brisen tog blidt i hætten, men han holdt den nede.
Imens han gik, så han ned i jorden.
Han så først op da han lagde mærke til at skoven ikke var så tæt mere. Han kiggede op og så på en sø.
Hans blik glider over søbreden og før så øje på Melek.
*...?*

Melek Kune høre hans skridt, hun vendte sig stirrede vred på Nico.
Man kunne ikke se andet end de sorte øjne der stirrede på en.
Masken var fortrukket i et rædelsfuldt ond grin, hun lod sin hånd glide mod hendes dolk, i en lynhurtig bevægelse. Meleks hånd blev den liggende der.
Hendes kjole svang sig let og hendes bare fødder, eftersom vinden tog mere fat. Hendes hår piskede i luften.

Nico ser på Melek. Rykker mig ikke, eller fortrækker en mine. Ser på dig, nærmest undersøger dig. Han retter langsomt sit blik på hendes hånd, der ligger på en kniv. Gør ikke noget ved det.
Han retter blikket mod Meleks øjne igen. Er helt kold.
Mærker vinden der tager blidt fat i min hætte, som om vinden vil have den af. Holder stadig i den, så meget at man ikke kan se mine øjne.

Antal indlæg : 33 Points : 5472 Reputation : 0 Registration date : 01/07/09

Tobii kunne lugte fremmede, hun lå elelrs og sov så fredeligt i ulvekobblet, hun rejste sig, hun var virkelig vrissen, førerulven havde bedt hende om at tjekke territoriet endnu en gang, ellers ville hun ikk få lov til at sove videre, hun knurrede lete af ham og gik videre *Typisk ham!* hun skiftede form som en ulv og løb mod den fremmede lugt. Hun standsede brat op lidt væk fra lugten, træerne var tætte og på den anden side var der en sø. Hun hylede advarselshylet og få sekunder senere Hylede de 15 andre ulve med, lyden af et stærkt ulvekobbel plejede at skræmme ubudne gæster væk, hun sprang frem fra træernes gemmested og skiftede form til hendes menneskelige skikkelse, hun kiggede på de to fremmede og knurrede, hendes knurren var faretruende og hun brød sig ikke om folk på hendes territrie, hendes sylespidse tænder trådte frem

(hun er meget ulveagtig i starten xD)

hendes blik var stadig fæstnet på Nico, hun rørte sig ikke. Hun slog med hovedet og hendes hår svang sig yndefuldt tilbage, bag skulderne.
Melek kunne høre lyden af ulvehyl, men tog sig ikke af det. Nico var mere interssant.
Hun træk sig lidt tilbage, for at få et bedre overblik.

Antal indlæg : 33 Points : 5472 Reputation : 0 Registration date : 01/07/09

///>Hun står 2 meter fra melek og nico, og hun stor og ser truende ud. (don't ignore her xD)

Undskyld det tog så lang tid, men har lige skrevet det to gange uden den gav mig lov -.-

Nico så op på Tobii. Så kort på hende og så, så ned i jorden.
*En formskifter?* Han smilede kort og så da op. Han kiggede lidt på Tobii og så atter på Melek.
Han vidste ikke hvad han skulle gøre. Han stod helt stille og så skiftevis på de to piger.
Mærkede vinden kærtegne hans ansigt under min hætte, men holdt stadig godt fat i hætten.

Melek ser kort samme vej som Nico, og hun bliver rasende.
Hun ser hvæsende Tobii og igen på Nico, hun har på fornemmeslen der snart sker noget slemt.
Endnu en gang tager vinden til og hendes kjole slår om hendes fødder, hun kigger mod Nico og beholder blikket der.

Antal indlæg : 33 Points : 5472 Reputation : 0 Registration date : 01/07/09

i må virkelig undskylde men komemr først tilbage igen kl 20:00 præcis plis ikk skriv for langt fremad :)

Nico blev ved med at se frem og tilbage på de to piger. På en eller anden måde vidste han at det her ikke var særligt godt.
*Måske skulle jeg været blevet og sovet?*
Han ser på Tobii og ser så på Melek, møder hendes blik. Han ved ikke hvad han skal gøre. Han køre langsomt blikket hen på Tobii.
*Jeg skulle helt klart været blevet og sovet...*

Tobii: Det skal vi nok prøver på ^^ Ikke Melek!? xD

Antal indlæg : 33 Points : 5472 Reputation : 0 Registration date : 01/07/09

tobii var rasende, men af en eller anden grund virkede de bekendte som om de var som hende. Hun betragtede hannen hans øjne var røde, hun betragtede dem med stor nysgerrighed, så kiggede hun over på pigen hun brød sig ikk om det. Hendes knurren blev til en lav snerren. Hun kiggede på drengen og sagde med en stemme der lød som en ubehagelig væsen "hvad laver i på de sølvs territorie?!" hendes tænder var stadige blottede men hun var ikke nær så anspændt som før. Hendes violette farvede øjne betragtede drengens røde øjne, de var så pæne tænkte hun

Nico ser på jer begge, men bliver fanget af Tobiis ord.
"Altså... Er det meningen vi bevidst skal være her?" Han så stadig på Tobii. Finder noget mærkeligt ved hende... Noget bekendt...
Han slog det væk. Han så på hende og ventede på et svar.

Antal indlæg : 33 Points : 5472 Reputation : 0 Registration date : 01/07/09

"eh?" Tobii lignede et normalt menneske igen afslappet og forvirret. "vidste i ikke i trådte ind på de Sølvs domæne?" hun så forvirret på ham. hun trådte nærmere, hun havde ikke glemt pigen der også var der, men hun var endnu mere betaget af drengen med de røde øjne, hendes yndige violette øjne stirrede men på en blid måde på ham, hun gik rundt om ham, Kaum var kommet den store hvide ulv betragtede hendes undersøgelse af drengen men holdte et skarpt øje med pigen. den var nervøs, den pev efter hende "Kium sshhh" sagde Tobii bestet men blidt til ulven, som øjeblikkeligt tiede. Hun havde ikke i et sekund fjernet øjet fra ham, hun stod nærmest en meter fra ham nu "kender jeg dig?"

// må jeg hoppe ind i emnet? xD //

Nico kiggede undersøgende på pigen der gik rundt om ham.
"Nej, det vidste jeg ikke..." Han tænkte lidt over hendes mærkelige opførsel, men lagde så mærke til den anden ulv.
*Hun må være en formskifter, der formskifter til en ulv... Og hun lever med dem*
Han smilede tavst, mens han så på pigen.
"Det... Det ved jeg ikke?" Han så på hende.
"..."

Mira.: Det kan du sikkert godt xD Åh nej! De tre piger jeg skal vælge i mellem... I samme forum!!! -.-

// du behøver jo ikke vælge med det samme xD //

Mira kom gående hen af en lille skovsti!, hvor dyr normalt kun gik.
Hun havde sin grønne kjole på, enkel og med v-udskæring! - dog selvom den var enkel, var den flot til hende!
Den dansede let om hendes ankler mens hun gik. Hun så op, mørket havde indhentet hende! og hun havde valgt denne lille vej, da hun havde hørt mande stemmer i nærheden. Hun vidste at man ikke kunne regne med mænd efter natten frembrud, og havde derfor gået udenom dem.. Lyset som hun havde haft med, havde hun efterladt!
Håret var sat op med enkle perler, og var derfor ikke i vejen..
De grønne øjne lyste lidt i skæret for månen, og selvom hendes hjemtur, ikke var gået som planlagt, havde det lille glimt af liv ikke fjernet sig, fra hendes øjne!

Hun stoppede, da hun hørte snakken forude, omkring 25 meter fra der hvor hun nu stod..
Lettet hørte hun også en kvindestemme, og besluttede sig at gå nærmere!
Et lille smil var på hendes ansigt!

Antal indlæg : 33 Points : 5472 Reputation : 0 Registration date : 01/07/09

//haha det skal nok gå Nico :D

Tobii rømmede sig og blev flov "u-undskyld min opførsel?" hun var usikker på om det var det rette tidspunkt at undskylde på, i ullvekobblet havde man aldrig sagt undskyld bare irretesat hinanden, hvad med mennesker?
Tobii stoppede op stadig en meter fra ham men denne gang stoppede hun bag ham, hendes hår dansede let om hende da brisen kom, hendes øjne skinnede uhyggeligt men smukt på samme tid i månens skær. Hun stirrede shokeret på ham "Sjæl" hviskede hun blidt, hendes stemme dirrede i luften, imens hendes øjne blev blidere. PLudselig stivnede hun hendes ulveøre kom frem og hun lyttede intenst i retningen af skridt, hendes hale kom også frem og var stivnet lige som hendes krop, Kaum gjorde det samme, Kaum begyndte at knurre voldsomt. Tobii virkede ikke nær så voldsom hun knurrede let og en brummen helt inde fra hendes mave trillede frem i luften. De ventede begge stift "der er nogen!" advarede hun pigen og drengen

Nico nikkede da pigen undskyldte sin opførsel. Han stod helt ubevægelig som før, og ventede.
Da han hørte pigens svage hvisken begyndte kan at tænke.
*Sjæl...?* Han slog det hurtigt væk da den anden ulv begyndte at knurre, og han lagde mærke til at han selv hørte skridt, ikke langt væk.
Han kiggede i retningen af lyden, og da pigen advarede dem vidste han ikke hvad han skulle gøre. Skulle han bare blive stående, og håbe på at det var et fredeligt væsen, eller skulle han stikke af ?
Han valgte det første da han hørte bedre efter.
"Det... Det er en kvinde...?" Han kiggede mod lyden, og ventede.

//Argh, det er stadig slemt -.- Jeg skal jo vælge på et eller andet tidspunkt ._. Jeg er sååååå dårlig til sådan noget xD//

Da den knurrende lyd kunne høres, så Mira automatisk bagud..
Ingen!
Hendes smil var forsvundet fra hendes ansigt og erstattet af en mere seriøs mine.
Men hun gik stadig fremad.
Efter en opvækst med en masse dyr om sig, var Mira ikke bange for dyr, langtfra!
Hun stoppede et øjeblik, og kunne nu ane personerne i mørket!
* Formskifter!* Tanken strejfede hende med det samme, hun så en anderledes skikkelse, og selvom hun aldrig havde stået ansigt, til ansigt med en formskifter.. vidste hun at pigen var en!
Hun begyndte igen at gå imod dem, og trådte tilsidst ud hvor de stod..
Månen lyste ned på dem, og afslørede de tre personer og en ulv.
Hendes øjne glimtede i lyset og hun smilte lidt, for derfor at vise, at hun ikke var fjentligt stillet.
Hun betragtede den hurtigt hver og en.

// såså så xD du klare det sikkert helt fint //

Nico så stadig på der hvor lyden kom fra.
Da kvinden kom ud, så han undersøgende på hende.
*Hvorfor er det lige at jeg står her med tre kvinder?* Nico sukkede. Så, så på den nye kvinde. Han vidste ikke hvad han skulle sige.
Han stod nu her, nærmest omringet af kvinder, uden at vide hvad han skulle stille op eller gøre.
Skulle han bare vende om og gå? Eller blive...
Han valgte det sidste.
*Det er jo mest spændende...* Så stod han og ventede, på at nogen sagde noget.

Antal indlæg : 33 Points : 5472 Reputation : 0 Registration date : 01/07/09

Tobii smilte, et jag af følelsen af at være lykkelig strejfede hende, hun forstod det ikke hun følte sig draget til hende! hun kunne lugte sødmen af hendes hår, og hun lugtede ingen frygt! Denne pige havde intet imod vilde dyr, selv Kaum som ellers var sky over for mennesker og nye ting løb uden tøven hen mod hende med glæde, hans hale viftede voldsomt, han var tryg omkring hende. Tobii slappede af, hun fangede sig selv i at logre, hun tog fat i halen. hendes ører forsvandt men halen blev, det var blevet en vane forat udtrykke hendes følelser. Hun grinte let og kiggede på drengen "pas på...." hun kiggede på de 2 andre piger til stede og grinte højlydt "tæverne er i løbetid!" Hendes smil fyldte næsten hele hendes ansigt. Hun gik et skridt nærmere drengen og hviskede "Jeg hedder forresten Tobii" hun var ikke utryg imellem de tre andre, hun regnede med drengen var formskifter, hans røde øjne afslørede det hele ligesom hendes violette øjne.