Formiddagssol

Gæst

orken gik på markedspladsen og så på de mange mennesker "gorm mad" gurlede han og så rundt i sin søgen på mad orken vraltede rundt og stødte ind i en masse mennesker men orken lagde åbenbart ikke mærke til det raslede forfærdeligt omme hos dukuro men han vidste det ikke

hun faldte ud af kurven"av"sagde hun, hun tabte fløjten, hun begyndte at lede efter den, men det var svært for der var så mange mennesker her, hun blev væk fra Gorm"GORM?"råbte hun, hun så rundt men kunne ikke se Gorm nogle steder, så hun blev bange, hun havde fundet sin fløjte, nu ledte hun efter Gorm

Gæst

gorm hørte hende kalde og snurrede rundt og massede sig igennem menneske vrimlen hvorefter han fandt det lille væsen og hev hende op i halen "hvad du lave" gurglede orken vredt og smed hende op i kurven med et solidt greb hvorefter han fik mast sig ud af menneske vrimlen

"undskyld Gorm faldte ud"sagde hun, hun puttede ned under tæppet, hun var stadig bange, hun grad lidt, hun holdte fløjten ind til sig, den ville hun ikke miste, hun lå lige så stille under tæppet, hun grad kun lidt eller sagde hun ikke noget

Amylia kiggede sig omkring da en orks stemme tæt på gjorde det umuligt for hende at tænke. Hun så en stor ork og en lille pige, tydeligvis en formskifter. Hun sukkede, og satte sig bedre til rette og prøvede at tænke. forgæves.

Gæst

orken gurglede let og så sig omkring og gik da over til en bod der solgte æbler hvor en pige sad i nærheden orken begyndte højlyt at skændes med sælgeren eftersom den stadig var sulten gorm fik pludselig en underligt trang til at æde et menneske eller en elver den så forvilet rundt med de syle spidse tænder mens klistret savl løb ned over dens hage

Amylia så godt orken, og hu så også hvordan den savlede, men hun havde efterhånden lært sig ikke at forvente noget, eller tro noget om nogen, så hun blev underligt nok ikke frastødt af det, og hun blev heller ikke bange, men hun kunne dog ikke lade være med at betragte dem med skjult nysgerrighed.

Gæst

orken gurglede let og gik ind til en væg hev den gigantiske økse op af bæltet og huggede den ned i en rotte hvorefter han tog den og proppede den i munden og tykkede den stille igennem den så rundt og fik så øje på en pige der stirrede på ham orken puttede stille øksen ned i bæltet og vraltede hen til hen og prikkede til hende med en klog lignende negl

hun kiggede op af kurven"Gorm?"spurgte hun da hun havde hørt ham skændes med en, hun havde fløjten i hånden, hun grad ikke mere og var heller ikke bange mere"Gorm okay?"spurgte hun, hun viste ikke hvorfor gorm skændes med den person, men hun var ikke bange eller noget

Amylia så bare på orken med et løftet øjenbryn og sagde så høfligt: "Ja?"
hun underede sig lidt over hvad han ville, men tænkte ellers ikke så meget over det.

//Sorry, computeren gik ned O.o//

Faldran fløj i formen af en ravn, han kikkede ned over byen, selv om han var højt oppe kunne han tydeligt se formskifteren i den orks kurv han fløj ned med en stor fart....han kunne lide orker mere end han kunne mennesker men hvis han var påvej til at tage en fange ville han IKKE vise nåde.

Da han først kom ned holdte han øje med dem, og fandt hurtigt ud af at de vidst var venner og da han så dem skændes valgte han at hjælpe sin "medskifter" han forvandlede sig til en soldat og løb hen til kvinden og sagde "du der lad vær med at gøre orken vred..." han vendte sig mod orken og blinkede på en måde selv en ork burde kunne forstå.

han gik bag orken og sagde med en lav stemme "skal du have hjælp?" i troen om at der måske var noget galt

Gæst

han vraltede et par gange rundt om hende men fandt åbenbart ingen interesse i hende derefter satte han sig lidt væk og satte kurven foran sig og hev et lille stykke træ og en kniv op på træet var der ridset nogle store ork lignende ting og et slags blodrødt gude billede en cirkel med en masse prikke orken gik igang med at ridse videre "gorm sulten" gurlede han til soldaten der så ud til at tale til ham

hun smuttede hurtigt ind under tæppet"Gorm"sagde hun bange, hun var bange for alle undtaget over for Gorm, hun rystede lidt, hun var bange, hun holdte fløjten ind til sig, hun ture ikke kigge frem igen hun var bange for 'soldaten'

Amylia kunne ikke lade være med at grine af ham manden der havde sagt at hun ikke skulle gøre orken vred. En varm boblende latter.
Hun Kunne bare ikke lade være. så kiggede hun hen på orken, og håbede at se den lille pige igen. Hun så pigen gemme sig under tæppet, og skubbede sig vej forbi soldaten da hun skyndte sig hen imod orken og pigen.

//skal logge sådan noget øv nu var det lige så sjovt med jer alle sammen Sad

men ses imorgen der kommer jeg på igen //

Fal blev vred på pigen der skubbede...han brød sig abselut ikke om mennesker....han tog pigens skulder, selv om han var i menneskeform kunne man se drageagtige skæl på hans hånd han sagde med en dyb stemme "hør godt efter du vil respektere orken og respektere mig er det forstået?" hans øjne blev forvandlet til drageøjne. og han kikkede på hende som om at hvis hun ikke adlyv ville hun sikkert fortryde det "læg dig ikke ud mod en der er kan forvandle dit værste maridt til virkelighed" var det sidste han sagde før han sukkede lavt og kikkede på Gorm og sagde "jamen så må jeg vel hellere gøre noget ved det ikke?" han viste en stor tyk pung, hvorefter han vendte sig om og gik hen til den nærmeste butik. Han købte en masse kød efter som orker tit holdte af det. Mest dårdyr kød men også lidt hare.
Han købte også et stort fad mjød. Og til sidst en læderdunk med vand og en frisktbakt tærte til dne lille formskifter...han ville sørge for hun havde det godt

han gik tilbage med det hele til dem og rakte orken kødet og mjødet, derefter log han den dejlige frisktbakte brumbær tærte ned til pigen sammen med den lille vanddunk. han kikkede på Gorm og sagde "du spise dig mæt nu" han prøvede at snakke sådan at gorm kunne forstå ham
//ses//

Gæst

gorm så begærligt på al maden men ventede med at spise til han havde set at manden ikke rørte ved dukuro igen han proppede al maden ned og hældte også mjøden ned dette tog forholdsvist kort tid taget mængtden i betrakting derefter begyndte orken at rense tænder med kløerne på fingrende "gorm li mensk" gurglede han og rakte en snavset svedig hånd op for at klappe drame på hovedet derefter så han på pigen "dukor sig tak" gryntede han

Amylia var nået hen til Orken og den underlige mand. Hun satte farten ned da hun nærmede sig, og gik langsomt og myndigt hen til dem. "Hvad er der med pigen? må jeg snakke med hende?" spurgte hun med en toneløs stemme. Hun studerede dem nøje, og skubbede en mørk slangekrølle om bag øret.

Gæst

orken knurrede og greb hårdt om øksen "du ikke rør" snerrede den og trådte faretruende frem mod hende orken var langt større end hende og med det store skulderpanser og den gigantiske økse så den faretruende ud "lille mensk væk" gryntede han og skubbede hende i maven med økse skaftet

Amylia trådte to skridt bagud, men nedstirrede bare orken totalt. Hun viste ingen form for frygt, men lagde bare hovedet på skrå. "Jeg er ikke noget menneske, og jeg ville bare se at hun var okay, for hun så ret bange ud!"
sagde hun irettesettende, og nedstirrede ham igen.

Amylia kiggede med afsky på mande og sagde, "Jeg respektere hvem der respektere mig, og jeg er intet menneske! og når man vil hjælpe sin næste, som ser bange ud føler jeg at det er min pligt at hjælpe!" sagde hun roligt og myndigt til ham.

/sidste post før jeg venter på dokuro imorgen ;D//
Faldran mærkede orkens klappen på hovedet, på en måde var det rart selv om at det var en ork. Han smilte og sagde "jeg hjælper dem der skal hjælpes" han bed det i sig at han var blevet kaldt et menneske men han vente sig om til Amylia og sagde med en strang stemme "jeg er bange for at det er udelukket da pigen virker skræmt og det ville forvære situationen at skræmme hende yderligere." han kikkede hende i øjnene skarpt...hans var blevet normal igen, men han sagde med en lav stemme orken sikkert ikke ville høre da den var vant til høje lyde "men jeg vil tillade det.....men skad hende...og du vil ønske at du var i den dybeste afgrund af helvede!" han trådte til siden for at lade hende komme forbi men låste sine øjne på hende.

Da orken sagde nej og hun virkede kold forvandlede han sig til det nogle ville kalde en drakonid...halvt menneske halv drage han gik hen til hende og sagde med en dyb og stærk stemme "han sagde nej...respekter det....forstået?" han kikkede på Gorm og sagde "bare rolig mig ik menske mig skifter mig ven"

Da han hørte kvinden sagde han "sandt men man skal vide hvornår man ikke hjælper men bare gør tingene være....og hvis man ikke ved hvornår det er skal man ikke gøre det!"

/smutter for i aften - ses i morgen ^^ - p.s jeg hader ingen af jer husk at hvis en karakter hader en anden betyder det ikke det samme i RL (real life) ;D //

Amylia kiggede koldt på manden. "Nej, det er ikke forstået! Og du skal ikke komme og true mig! Orken ejer hende vel ikke? Jeg ved hvad jeg laver og hvordan man ikke skræmmer små børn, hvilket jer mænd godt kunne lære noget af! jeg ville se om hun var okay, er dét forstået?" spurgte hun koldt og kiggede koldt på manden der var halvt drage. "og desværre, du er kommet for sent hvis du ville gøre mit værste maridt til virkelighed, så spar dig dine smagsløse fornærmelser!" sagde hun med påtaget rolighed. "Du skræmmer mig ikke, og fjern den hånd fra mig. du respektrere tydeligvis ikke mig, så jeg ser ingen grund til at respektere dig." sagde hun afsluttende, og måtte bruge al hendes selvkontrol for ikke at spytte ham i ansigtet.

Gæst

ork så fra den ene til den anden det så ikke ud til at han forstod noget af det her han greb om øksen i forviring og bestemte sig om at det nok var pigens skyld han udstødte et brøl og huggede ned i jorden lige foran hende "guarrrg du ikke tæt på" snerrede orken og så så på drame "skifte ven" gurglede han og underligt nok hev han og øksen op af jorden og trak ham ind i et kram der ville have knust ethvert menneskes knogler "god ven" gryntede han hvorefter han slap ham

//ja jeg tror også jeg vil kalde det det//

Amylia smilte næsten af orken. "jeg er da også skifter!" sagde hun en smule muntert, og lod ikke til at være påvirket af at der lige havde været en økse ved side naf hende. "Og jeg ville bare hjælpe dig og Pigen." sagde hun forklarende, og lavede nogle håndbevægelser der nok ville gøre hende mere forståelig over for orken.

//Sorry, men jeg skal smutte//