Formiddagssol

Gæst

"ingen af delene" sagde han.
"forkert svar" sagde han, soldaterne troede nu kom der kamp, men nej.
Mortimer fik dem til at åbne et hul hvor de kunne gå igennem.
"dette hul vil være åben, i meget kort tid" sagde han.
*det er deres valg* tænkte han.

//jo selvfølgelig =)//

Amylia tænkte hurtigt og sagde: "hør, jeg har et pressende ærinde. Taler du først for du mit svar. " hun så meget alvorlig ud, men så flækkede hendes ansigt i et bredt grin. "Jeg har faktisk travlt, men hvis du gerne vil have en hyggesludder er det fint." Hun tænkte på hvilken race han kunne være, og tænkte så det bragede.
"men hør... jeg er med menneskene. De andre er neutrale. Hvis du bare lader Ham der, (Hun pegede på Fal) gå ud på markedet med hende der, (Hun pegede på Dokura), så skal jeg med glæde besvare alle dine spørgsmål."

//Skal nok sætte farten ned Wink

//

// sorry, jeg bliver hentet.. skal logge//

//ses//

hun var bange for Mortimer"onde mænd som far"sagde hun, hun stolede ikke på ham eller hans soldater, det var ikke normalt at se en lille pige med katteøre og hale, det var tydeligt hun var skifter(formskifter), hun så bange ud

Gæst

//ses//

"i må frit gå ud" sagde han.
Han havde lyst til at sende mændene på dem, men nej, så kold var han dog ikke.
*KOM NU!* tænkte han.

//sidste post og jeg smutter ;D//

Fal holdte godt fast i Duruko og begyndte langsomt at gå han kikkede på gorm og hviskede "byens østport...solnedgangs vej" han gik langsomt men fast mod markedspladsen med duruko da han var ved at passere sendte han det der kunne være et dødsblik..blandet med foragt og en smule frygt...

"vi ses senere......" lige de sekundt efter at have passeret fyren stoppede han og sagde med en dyb stemme "skad mine venner og helvede vil blive et sted du gerne ville være"

Gæst

Han lod, dem gå roligt.
et par sekunder spurgte han soldat ham.
"kan vi ikke komme efter dem?"
Han nikkede.
"gør hvad i vil med de ældre, ikke pigebarnet!" råbte han efter de løbende soldater.

hun kiggede over Drame's skulder, hun så soldaterne"Soldat"sagde hun og pegede"dumme mænd"sagde hun osse, hun var bange og det var stadig tydeligt at hun var forskifter, hun så bare over Drame's skulder

reves blev hurtigt til en due og fløj op på et tag ingen skulle sig hvor hun skulle være, eller ikke være, hun mente man selv måtte vælge og at andre ikke skulle bestemme over end som hendes mor og far havde gørt mod hende, så hun blev på markedt.

Antal indlæg : 46 Points : 5772 Reputation : 0 Registration date : 31/07/08

Mirajane vågnede bare brat og opdagede sig omriget af nogle soldater, som spurgte hende om et eller adet, men hun var lige vågnet så hun hørte ikek havd de sagde, hun så sig bare omkring og sagde som en der lige var vågnet til Mortimer "hhhhhhvvvvvvaaaaddddd llllaaaavvvvveeeerrrr iiii hhhheeeerrrrr ssssiiiir" hun var meget nervøs nu, omringet af soldater, med et ydest smuk lavet sværd, som mange gerne vilel hame, med en smaragd medaljonen, det gjorde hende meget nervøs, så hun vidste ikek hvad der skete.

Fal satte i løb da han så soldaterne han så på Duruko og sagde "kære jeg håber du kan tilgive mig..." han bremsede og drejde på samtid mens hans ansigt blev til en drages....han kikkede ondt på soldaterne og sagde "hvis i virkelig ønsker død...så kom" han havde aldrig været mere seriøse i hans ord...nu havde han noget andet end sig selv at passe på......han kunne ikke blive og kæmpe med dem...han måtte flygte...han bad af hele sit hjerte der ikke var en bueskytte iblandt dem... han trak vejret dybt og spyede af alt han kunne ild....det skulde nok blinde dem i et par sekunder...hurtigt skiftede hans ansigt tilbage til normalt og han kikkede på Duruko med blide øjne "hold fast...." han bukkede sig og groede nogle vinger...hvide...smukke.... han fløj op i himmelen... det så næsten magisk ud...

han holdte fast i Duruko så godt han kunne...hun skulle abselut ikke falde...
*det skal nok holde dem hen* tænkte han.... han så på Duruko og sagde roligt "er du ok kære?....bare rolig...så længe jeg lever vil du ikke komme til skade....det lover jeg dig.." han smilede så meget han kunne.

//skal vi ikke vente på gorm? p.s wtf allerede 18 sider? o0...danm i er fede at rp med =D//

hun holdte godt fat i Drame, hun ville ikke falde ned, men hun var ikke spor bange, hun så rundt, hun smilte, hun havde det sjovt, hun grinte lidt"mig okay"sagde hun

//han gider ikke komme lige nu og kan ikke skrive mere//

reves skyndte sig at flyve efter Fal, nu var hun endlig blandt sine ejne så ville hun ikke bare side og kigge på hvis der skulle ske noget var hun klar til kamb.
Da hun nåde helt hen til ham spurte hun "kan jeg hjælpe med noget" hendes sort due øjne så håbe fuldt på ham.

Fal så dugen og genkendte Reves han smilede og sagde "hvis du på nogen måde kan sikre at vagternes bueskytter....hvis der er nogen...ikke kommer til at skyde så gør det...hvis de ikke har nogen hjælpe de andre..." han smilede, mest fordi det var en af hans egen race....måske skulle man endag prøve at smale alle formskiftere og lave et samfund...en alliance...siden menneskerne ikke brød sig om dem.

Han kikkede på Duruko og sagde "vi flyver til mit hus...der er sikkert....ok?....Gorm kan nok finde vej...."

"okay mig bare væk onde mænd"sagde hun, hun knugede sig ind til ham, hun var bange for Mortimer' s soldater, hun var lidt tryg hos Drame, hun ville blive her hos ham, hun havde det dejlig varmt og lidt efter faldte hun i søvn

"javel" sagde hun og så efter hvem der var om der var nogen bue skytter det så ikke sådan ud så hun fløj ned og rundt omkring soldaterne nogen af dem prøvede at fange hende men hun var hurtig som due, så hun var svær at fange, hun var glad for at kunne hjælpe nogen hun kunne stolle på.

Fal blev glad af synet af de mange soldater der blev forviret. Han skyndte sig at råbe til Reves "SØG ØST....FIND SKURET I SKOVEN!" han håbede hun ville finde det og opsøge ham senere....Gorm og de andre skulle nok finde det....det vidste han bare..

//til dem der kommer efter fortsættes dette i Fals hus// ;D

//glemte at skifte bruger <.<//

//hvor bor Fal henne?//

//der er et emne i skoven ;D//

//okay//

//det køre videre i den store skov^^//

Gæst

//ahh ok afslutter det lige.//

Da alle soldaterne var væk, havde han været på vej væk, og følge efter dem.
så hurtigt at han ikke lagde mærke til pigen(rigtigt?) og glemte alt om hans ordre.
Nu havde han set de andre og var efter dem.

//out//

//sry//

Mirajane var blevet overset og på en måde syntes hun at det var godt at hun var blevet overset, men på dne anden måde, meget træls for ingen reddede hende, ingen prøvede at tilfangetag hende, ingen gjorde hende noget, hun følte sig forrådt. Hun gik lidt nedtrykket derfra, hun havde lige mødt en som hun troede at hun kunen stole på, men det havde ikek ist sig at være sagen, hun holdte sværdet og medaljonen til sig, det var hvad hun kunen stole på, manden som var død, havde hjulpet hende. En ting som mirajane ikek vidste var at hun rent faktisk var formskifter, hun troede at hun var menenske, for hun havde helt sat sine evner bag lås og slå i sit krop, hjerne og hjerte.

////skifter ikek lige bruger//// ///out///