en dag som alle andre.

Rico løb rundt på markeds plasen med sin hund vaks, folk jagede dem væk hvis de kom nær deres boder, da de nemt kunne se han var fattig og så havde han stålet fra dem før, men han var lige glad, for han vidste at han nok skulle få noget mad for eller sender.

Npc'en Ertzahrar

Ertzahrar fik ubesværet banet sig vej over pladsen. folk flyttede sig indstinktivt for hans aura af autoritet. Han gik med hovedet højt hævet og nød respekte og beundring. Det sidste kom især fra unge piger. Han var også usædvanlig smuk den dag. En ung mand. Solen skinnede i det lange blåsorte hår, der var samlet i en blank hestehale. Markerede træk og høje kindben. Lige, smal næse og tindrende dybblå øjne under smukt buede bryn. De måtte se ham som en panter. Smuk, stærk, stolt og smidig. Et vidunder. Det ville de nok ikke mene, hvis de kendte hans sande identitet. Hvordan han havde vendt og drejet alting. myrdet, drevet hor... Han sukkede bag sin stolte, rolige facade, men han fortrød ikke. ikke et eneste øjeblik.

Han gik lige forbi den lille dreng uden at ænse ham. I hvert fald ikke synligt. Sådan havde han selv været. ikke så ung, men næsten sådan. Men han havde overlevet. Det lå til hans natur. Hvis ikke han selv overlevede, ville han dø. Kun ham selv. Sådan var hans livs regler.

Anastacia kom ligeledes gående forbi en masse boder. Folk hoppede elegant til side da hendes hæle klaprede svagt mod de hårde sten i en vis behalig rytme. Hendes hoved var højt og det flotte hvide hår slog mod den bare ryg. Den smukke bumuldskjole flavrede kort i den stille brise der fløj over markedet. En ung fyr, midt i tyverne stoppede Anastacia og trak hende til side med et skub. Anastacia så forbløffet på ham som om han havde givet hende en lusing. "Undskyld mig Hr. Men hvad er skylden til denne pludselige bortførelse fra markedet? Anastacia's stemme var kold og rolig og hendes isblå/krystalklare øjne skinede så smukt i solen. Den unge herre stod lændet ind foran hende med et kælent blik. "Jeg havde da tænkt på at vi skulle hygge lidt." Sagde den unge herre med en drilsk bølge i sin stemme. Anastacia skubbede ham vær fra sig og så koldt og nedgørende på ham. "In your dreams, Idiot." Lige i det Anastacia havde sagt dette med den kølige men stadig fatningsfulde stemme, fløj hans hånd ind fra siden af og landede med et smæld på hendes bløde og ligblege kind. Anastacia ignorede smerten, hun var mere forarvet over han kunne finde på at slå en kvinde. Uden videre tog Anastacia fat om hans strube og klemte til. "Rør du mig en gang til, dør du!" Hendes tone havde ikke ændret sig og hun slap nu den unge mand og skubbede ham ned på jorden. Hun vendte sig om og gik ud på makedspladsen igen. Hun kørte en finger over den røde kind og den var nu bleg igen.

Rico så sig om, han så de to ny ankommne "de må havde det skøndt med deres rigdom var vaks" sagde han og klabede sin hund på hovedet, han kravlede op på taget og kiggede på de to for at sikkre sig de ikke var snopper, så de måske ville talle med ham, men hvem ville dog det.

Ertzh havde bemærket pigen allerede, da hun kom ind på pladsen. Han havde set mandens blik og egentlig overvejet at blande sig.. Men det var vel hendes egen sag. Alt for lidt kjole, alt for meget elveragtig ynde. Først, da hun trådte ud i solen igen, og han så det lysende røde mærke, nærmede han sig. Han dukkede lydløst op bag hende, fulgte efter hende et par skridt, til han var lige ved siden af hende, før han let berørte hendes bare overarm med sin hånd, bremsede hende en smule og drejede hende, så hun stod ansigt til ansigt med ham. Så slap han hende igen og så ind i hendes øjne. Pæne, måtte han indrømme. Særdeles smukke og dybe, men også.. kolde på en særlig måde. smukt. Det passede perfekt til hende.
"kom De noget til?"
han nød sin skikkelses stemme. blød, melodisk. Pigen var også særdeles yndig forfra. Det gjorde det bestemt ikke værre. Den lille dreng og hunden svandt i baggrunden.

Anastacia tog sig til den arm hvor Ertzh havde rørt. Hun så ind i hans øjne, ganske smukke og varme. Hendes blik havde ikke ændret sig og hendes hår flavrede let i den dejlige brise. Hendes rolige og kolde sin lod sig ikke påvirke af hans stemme, hun lagde en hånd på sin kind og mærkede efter. Farven var væk og smerten ved at forsvinde. "Det var blot et kærligt klask på kinden, Min gode herre." Hn nejede, hendes bevægelser var elegante og smidige. Hendes stemme var stadig kold og rolig.

"okey nu prøver vi vaks" sagde han og så på sin hund med et smil, han hoppede ned fra taget og krab sin hund da den sparn ned, de gik stille hen mod de to "hej" sagde han stille og stod ca to meter væk fra dem.

"Det må være Deres sag." Ertzh trak let på skuldrene og vendte kvinden ryggen for at hilse på drengen. De træk, der før havde været lidt hovne og overlegne, forandrede sig mærkbart, blev venlige og mere pjattede. Hans før smalle ansigt blev bredere, hans næse fik et knæk som efter et slag og hans muskulatur skiftede fra en bueskyttes veltrænede smidighed til en arbejders styrke. En stor dreng, lignede han. Hans øjne blev grønne og hans førhen blåsorte blev mørkebrunt.
"Hej"

Anastacia så kort efter ham men sukkede så da han sagde hej til drengen. Hun vendte sig om og lod et par katte øre komme frem i hendes hoved bund. Der var et eller andet med den Ertzh. Han var smuk og ellegant, men samtidigt rug og beskyttende. Hun rørte ved sin arm, lige der hvor Ertzh havde rørt hende. Det gøs i hendes krop da hun tænkte om berøringer. Hun lod en hånd glide igennem håret og vendte sig mod drenge. Hun tog fat i sit katteøre og hendes øjne smilede til ham. "Hej."

Rico kiggede undrene på dem *formskifter* tænkte han, og tråte et skrit tilbage, han kiggede rundt efter noget vand, men han fandt ikke noget "undskyld hvis jeg forstyre jer" sagde han, og havde mest af alt løst til at gå, men han ville ikke være uhøflig.

Ertzh smilede et øjeblik til drengen, før han igen vendte sig mod kvinden. Han smilede et øjeblik et forholdsvis venligt smil, før hans ansigt igen blev skarpt, smukt og en smule hovent. håret var igen langt og blåsort, øjnene glitrede dunklt under de fine øjenbryn, kindbenene var høje og fint tegnede, kroppen stærk og smuk.
"Ved du, at det er forbudt at skifte form i offentligheden?"
spurgte han med en bekymret undertone. Det kunne meget vel virke hovent eller som om han gjorde nar af hende, men han var oprigtigt bekymret for hende. Selv om hun havde udvist stor psykisk styrke, da manden havde trukket hende til side, så tvivlede han på, at hun virkelig kunne forsvare sig selv. I stilletter? Og hvis man først kom på tværs med ordensmagten, så kunne livet let blive besværligt. Dog gjorde han selv, hvad det passede ham. hvorfor ikke? han var kun på gennemrejse og han var mildest talt ikke tabt bag en vogn, når det gjaldt våben.

"i er formskifter ikke sandt?" viskede rico og kiggede rundt "men rolig selv om jeg er menneske, vil jeg ikke sladre til nogen om jer jeg er neutral i kamben" sagde han stille "nå ja mit navn er rico og det er min marker vaks" sagde han og så på sin hund.

rico kiggede rundt og begyndte der efter at løbe hans hund fuldte ham.

//out//

» Alle Ninas karakterer
» En tur til markedet :) (alle er velkommende)
» om Mennesker! og i andre