Fortsat...

//Fortsat fra https://warland.aforumfree.com/hovedgaden-f10/pa-hovedgaden-igen-t186-30.htm#3464//

Sicia i bjørneskikkelse kom ind gennem muren med den blødende Green på ryggen. Folkene derinde var øjensynligt meget forskrækkede over at se at en bjørn var brudt ind i oprørsbasen, og et par stykker var hurtige nok til at gribe til våben.
Sicia lagde sig ned på gulvet, og asede langsomt og forsigtigt Green ned på gulvet, inden hun forvandlede sig til Terrah-skikkelsen igen. Hun så op på de noget forbløffede oprørere.
"Er der et infirmeri her et sted?" spurgte Sicia højt. Et par af mændene pegede hen mod en dør.
"Jamen hvad står i så der og venter på? Kan i ikke se at jeres leder er såret?" Hun vinkede en af mændene hen til hende, og han hjalp hende med at få Green ind i infirmeriet. Derinde stod en høj kvinde, der tydeligvis var hende der bestemte. Sicia nikkede til hende, og hun og manden lagde forsigtigt Green ned på en seng.

Gæst

Niniane kom styrtende tilbage og ind gennem muren. nu så mændene VIRKELIGT forvirrede ud. hun ænsede dem ikke, løb bare direkte ind på det lille lazaret. Elli stod ved en seng og det samme gjorde Sicia. hun styrtede over til dem, allerede med tårerne løbende ned over kinderne.

Sicia kiggede op og så Nina komme ind, grædende, men vidste ikke rigtig hvad hun skulle gøre ved det.
Sygeplejersken fjernede rustningen med kyndige hænder, og begyndte at tilse såret.

Gæst

Niniane var ved at være helt opløst af tårer. der var intet hun kunne gøre, men alligevel følte hun at det var forkert.
"Hvordan blev han såret?"
spurgte hun hæst og tørrede klodset tårerne af kinderne med bagsiden af hånden.

"Jeg tror det var en kniv," sagde Sicia. "Men jeg er ikke sikker," tilføjede hun, da hun følte at der blev forventet noget af hende.

Gæst

"af hvem?"
niniane havde det som om der var noget bag. det var forkert. Green var for god med et sværd. alt for god til at lade en fjende komme tæt nok på med en kniv til at såre ham så dybt.
"Hvordan..."
tårerne kom igen.

"Øhm.." sagde Sicia, lidt usikker på hvordan hun skulle fortælle det. "Altså på en måde så.. øhm altså der var en formskifter-ork og... Den på en måde forvandlede sig til dig."

Gæst

"HVAD!?"
hendes stemme antog en skinger og panisk klang. så begyndte hun at hulke, og fordi Sicia stod nærmest (og fordi Elli var mest skræmmende) lænede hun sig ind til den anden pige og hulkede ned i hendes skulder.

Sicia blev overrumplet, og vidste ikke rigtig hvad hun skulle gøre. Da hun følte at der blev forventet et eller andet af hende, strøg hun akavet Nina over ryggen og mumlede "såså..."

Gæst

"Det hele er min skyld... det var mig det overtalte ham til det! det var mig orken lignede!"
forsøgte hun at sige, men det blev siddende i halsen, og endte bare som et grødet snøft.

"Altså det var jo ikke... Du skal jo ikke... Nu må vi ikke..." Sicia følte hele situationen ret klodset, og sendte et blik til Elli der sagde "hjælp mig!" (altså blikket sagde hjælp mig), men sygeplejersken var åbenbart fuldt optaget af Green.

Gæst

((sry jeg forsvandt igår. den gik tør for strøm...))

hun rettede sig pludselig op med et uhyggeligt udtryk i øjnene.
*Det skal de få betalt! ingen skal skade Green!*
hun vendte sig om og gik langsomt ned af gangen og ud. hun ignorerede en vagt der ville stoppe hende, og gik ud i den tomme gyde. hun fortsatte ud på hovedgaden, hvor hun var ved at støde ind i Joseph. han så ret forbløffet ud ved synet af hende.
"når der er du"
fik han dog taget sig sammen til at sige. han fulgtes med en anden mand i samme slags ridderkluns som ham selv.
"Ja. det er jeg. hvad blev der af orkerne?"
hun tørrede tårer af kinden med håndryggen og begyndte at gå uden at vente på svar eller overhovedet skænke dem et blik.
"De er anholdt. hvorfor?"
Han begyndte at gå efter hende. den anden mand hviskede noget i hans øre og han spærrede øjnene op ved denne oplysning.
"Jeg skal finde dem."
et bredt grin bredte sig på både Joseph og den anden mands ansigter.
"Det kan vi godt arangere. det er denne vej."
de rykkede op på siden af hende, og hun fik den dårlige smag af dumhed i munden. de var større og stærkere end hende, og hvis hun gjorde noget som helst ville de fatte mistanke. hun fulgte med, med hånden på sit sværdfæste og det forbløffede hende ikke at de endte ved barakkerne. hun trak sit sværd, men Josep slog det ud af hånden på hende uden videre. så slæbte de hende væk.

//og *puf* out... nu forsvinder jeg snart på ferie, det er derfor det gik lidt stærkt med en undskyldning for at være væk.//

Efter Nina forlod rummet, kiggede Sicia kort ned på Green. Han løb ingen steder. Hun nikkede til sygeplejersken, og forlod derefter rummet. Hun forvandlede sig til en spurv, fløj ud gennem muren og højere op i luften, hvorfra hun holdt øje med Nina. Hun så hende blive grebet af soldaterne, og fuglte efter hende i fugleskikkelse.

//Out//

((du kan da ikke bare gå Sicia, Nina tager på ferie nu er jeg alene tilabge.))
Green lå på briksen.
Han hostede og åbnede så langsomt øjnene.
Elli havde forbundet hans sår og puttet urtesaft på.
Han prøvede at røre på sig men det gjorde for ondt.
Istedet lagde han sig bare på ryggen og kiggede op i loftet.
Der avr ingen andre i nærheden.

Spurven Sicia kom flyvende ind gennem muren igen. Hun fløj forbi nogle forbløffede oprørsmedlemmer, og videre ind i infirmeriet, hvor hun forvandlede sig til Terrah-skikkelsen.
"Green," begyndte hun, men vidste ikke rigtig hvordan hun skulle forklare, uden at han ville gøre noget ved det med det samme, og Sicia vidste at med Greens nuværende tilstand var det udelukket.

Green så op.
Brikkerne var ved at falde på plads nu.
"Terra" sagde han "hvor er Nina? Hun blev ikke sammen med orkerne vel??".
Der var nu en aneelse af frygt i han stemme.
Han kiggede på ehnde "Vel?" sagde han så.

"Nej," sagde Sicia og rystede på hovedet. "Men..." Hun ledte efter de rigtige ord. Hun tog en dyb indånding.
"Nu må De ikke gøre noget forhastet," begyndte hun "men Nina er højst sandsynligt blevet taget til fange af menneskene. Jeg så hende blive slæbt ind i barrakkerne."

Green ignorede Sicias ord om intet forhastet og sprang op af sengen.
"Jeg må hjælpe hende" nærmest råbte han "NU".
Så faldt han så lang han var om på gulvet og krøb sig sammen i sit eget skrig da brystkassen begyndte at smerte voldsomt.
Elli kom løbende og lagde Green op i sengen igen mens hun strengt beordrede ham til at blive.
Hun var boss her der var ikke noget at gøre.
"Terra hent nogle mænd som jeg kan sende afsted" sagde Green så da den værste smerte havde lagt sig.

((vi skal lige finde på noget så de ikke befrier hende hun er jo på ferie))

Sicia tænkte for sig selv at hvis deres leder ikke kunne diciplinere sig selv, var han måske ikke den bedste til at lede dem. Hun vidste at det var en åndssvag tanke, hvad han gjorde var kun menneskeligt. Hun fortrængte sine indre protester og gik ud for at hente nogen. Hun kom tilbage med tre mænd, og alle kiggede afventende på Green.

"Tak" sagde han.
Hent mig lige to krykker" sagde ahn til en af mændene.
Manden kom urtigt tilbage igen "så går vi" sagde Green og tog imod krykkerne emd et lille tak.
Elli kom og protesterede men denne gang kunne hun ikke holde ham tilbage, det her var Nina.
"Vil du med?" spurgte Green så Terra.
Han begyndte at gå ned af gangen med hurtige skridt.

Sicia fulgte med ham.
"Sir, jeg respekterer hvad det er De gør, men De burde hvile længere. Vi redder ikke Nina ved selv at blive smidt i fangehullet." Sicias tonefald var respektfuldt, og lettere bønfaldende. "Desuden bør vi planlægge det, ikke bare styrte af sted. Nina løber jo ingen vegne."

Green stoppede op midt på gangen "Terra" sagde han "i enhver anden situation havde du haft ret men ikke nu".
Han gik videre men stoppede igen.
"I kan gå tilbage" sagde han og vinkede til de tre soldater.
"Terra" sagde han så "hjælp mig med at planlægge missionen".
Han skiftede retning og gik ind i et lille lokale med et bord og nogle stole.

Sicia åndede lettet op, og fulgte med Green ind i rummet. Hun satte sig ned på en af stolene.
"Jeg foreslår at jeg først tager til barrakkerne og finder ud af hvor hun er," sagde hun "derefter kan vi planlægge det yderligere." Der var en spørgende tone i den måde hun sagde det på, og hun forventede ikke ligefrem at han ville bifalde idéen.

Green rynkede brynene så nikkkede han.
"Men gør det hurtigt" sgade ahn "hun betyder meget for mig".
Han kiggede på hende og der var noget nærmest bønfaldende i hans ansigtsudtryk "vi kan nok godt bryde idn hvis du ved hvor cellen er".
Han nikkede til hende "undskyld jeg har været lidt...anderledes men Nina er meget vigtig".
Han håbede hun forstod og rejste sig så "Gå bare" sagde han.

Sicia nikkede til ham. Der var noget mellem de to, det var hun ved at blive klar over. For at spare på kræfterne skiftede hun ikke form med det samme, men gik ud fra oprørsbasen i menneskeform, og forsvandt ud på gaderne.

//out//

» Overatning (fortsat)
» I ly af natten ... (Fortsat fra markedspladsen)
» Forglemt. Forladt. Fortabt. - Arandur (fortsat fra Hjemrejsen) [OPN]