Overatning (fortsat)

Taka nikkede "Jeg ved du kender en, Fal og en Green" sagde han "selvom jeg aldrig har mødt dem, jeg er magiker".
Han trak på skuldrne og smilede lidt trist "Det virker måske som om det er en gave men det kan altså også være en forbandelse" sagde han "det er foreksempel ikke det fedeste i verden at få andres dårlige oplevelser ind i hovedet".

"okay så jeres magiske evner får jer til at se folk's oplevelser og minder?" spurgte hun. "jeg kender ikke Green særlig godt har bare set ham og diskuteret med haam kan man godt sige" sagde hun igen. hun blinkede og de dumme billeder blev ved med at komme. *hvad nu hvis jeg ikke lukker øjne?* tænkte hun. hun holdte øjne åbne.

"Blandt andet" sagde Taka med et smil "men de kan også bruges i kamp, mine evner spænder vidt".
Han betragtede hendes udtryk lidt "Du kan ikke lade hver emd at blinke engang imellem" sagde han til hende præcis som om hun havde sagt det højt.
Han blinkede og så billederne "Møg" mumlede han "nu plager dine tanker mit sind".

"kan ikke gøre for det" svarede hun ham. hun kunne mærke tårende som pressede sig på ved hendes øjne. en lille brise fløj ind hendes øjne og hun kunne ikke lade vær med at blinke billedet kom igen. hun lukkede nu sine øjne helt i og holdt dem lukkede. hun så sig selv være inde i køknet. men denne gang kom der ikke nogen og hjalp hende ud. ilden kom om hende og lukkede hende af for vasken. et loft brædde faldt ned og afskar fuldstændig en vej ud. hun skreg men skriget blev kun til en lille piben. en til loft brædde rev sig lidt løs. hun kiggede forvirret op og så sin død kom i møde. bjælken ramte hende. hun åbnede øjne og så helt forpustet ud som om hun havde løbet kilometer vis.

((trangte til at skrive noget))

Taka kiggede forskrækket og forundret på hende "Undskyld" mumlede han.
Så smilte han "Prøv at tænke på ham Fal istedet" sgade han med et drilsk smil på læben "ham kan du vidst ret godt lide".

"han er ven" svaret hun forpustet. hun førte sine tanker hen til der hvor hun skød med bue og pil og fal var ved siden af (bemærk jeg siger ikke i hvilken form). hun så for sig hvordan hun lavede i en bevægelse og pilen fløj i en flot bue op og ned og ramte lige i midten.

"Jeg plejer da ikke at læse tanker hele tiden" sagde Taka tænksomt, mest til sig selv "men du skyder da ret godt".
Han rynkede brynene *hvorfor læser jeg hele tiden hendes tanker eller ser personer hun kender* tænkte han.
Og så greb manden fat i ham.
Han kom bare ud fra menneskemængden og klikkede et halsbånd om Taka og Anns halse ((håber det er ok)).
Han var soldat "Din lille lede møgtyv" brummede han.
Taka ville sende ham tværs over den efterhånden meget befærdede markedsplads men han magi virkede ikke.
((Ann din virker heller ikk).
Soldaten greb fat i Takas arm og begyndte at slæbe ham hen over markedspladsen.

Antal indlæg : 886 Points : 5784 Reputation : 1 Registration date : 22/07/08

Ann surmulede lidt over ikke at være en del af samtalen, selvom hun blev ved med at se små glimt af Misels erindringer. Hun var træt at hele tiden at blive behandlet som om hun slet ikke vidste noget, hun var træt af at folk hele tiden undervurderede hende. Hun skulede til de to andre, da hun fik et halsbånd om halsen, og pludselig blev trukket med. Hun skreg, og sparkede ud fra sig, uden så meget som at tænke på at bruge magi. Fido sprang op og knurrede af soldaten.
"Slip mig!" hylede Ann.

Misel rejste sig op og gik over til soldaten. "du har bare at slippe mine onkels børn (håber det er ok)" sagde hun i et hårdt tonefald. hun gav hurtigt Taka og Ann et blik om at de skulle spille med på den. hun kiggede soldaten direkte ind i hans øjne.

"Hun har ikke gjort noget dit store læs" råbte Taka vredt op i hovedet på soldaten, vrede var noget Taka meget sjælendt udviste men nu var han altså vred.
Soldaten sukkede og slog Taka i hovedet vilket blot gjorde Taka mere sur.
Taka bed soldaten der hylede og slap taget i begge børn.
Taka løb men soldaten greb hans ben og han (Taka) faldt så lang han var og fik næse blod.
Soldaten hev ham op igen og trak ham med.
"Løb" råbte Taka til Ann.

((arr spillede på samme tid, bestem selv vilken i spiller videre ud fra))

Nu blev det for meget . "slip de drengen og lad dem være din lille djævel!" sagde hun højt og tydeligt til Soldaten. hellere hende end Taka og Ann. hvis soldaten ikke slippe Taka havde hun lyst til at skyde ham hun vidste bare ikke hvad videre hun ville gøre.

Antal indlæg : 886 Points : 5784 Reputation : 1 Registration date : 22/07/08

Ann ignorerede Misel totalt. Hun vendte sig om, og stirrede soldaten lige i øjnene (noget, der altid havde virket for hende).
"Slip ham, din store GRIS!" råbte hun. Folk vendte hovederne og kiggede på dem. Ann blev ved med at nidstirre soldaten.
Hun havde stadig ikke opdaget at hendes magi ikke virkede.

Soldaten råbte og 5-6 andre soldater kom løbende.
"Forvind, Misel" sagde Taka i det han troede var et magisk tonefald men endte med at være bedende istedet.
Det ville være latterligt at soldaterne fik dem alle tre helelr abre to elelr måske kun en.

((Ann du har mulighed for at løbe da soldaten slap dig))

raseriget kogte i hende. hendes hånd røg op og hun gav soldaten en lussing der fik ham til at blive tomat rød på kinden. hun trak sig hurtigt væk fra soldatens rækkevidde og trak buen og en pil frem hun sigtede og slap. buen fløj i en bue og hamrede sig igennem rusningen på den ene soldat og ind i hans hjerte. hun trak en pil til. "hvis du ikke slippe bliver det værst for dig selv" hvæsede hun til soldaten og sigtede allerede på en ny soldat.

Antal indlæg : 886 Points : 5784 Reputation : 1 Registration date : 22/07/08

//Ved det godt//

"GÅ!" hylede Ann til soldaterne "forsvind med jer! Vi har ikke gjort noget!"
Fido stod nu ved siden af Ann, og knurrede truende af soldaterne. Soldaterne var forvirrede af monstret et øjeblik, men så greb en af dem Ann i halsbåndet. Hun slog fra sig med næb og kløer, men soldaten holdt fast, også da Fido bed ham i benet.
Ann begyndte at græde i raseri. "Forsviiind!"

Soldaten smed Taka op på en vogn der pludselig kom til syne i mængden vognen var ejet af en bonde.
Soldten sprang op og slog bonden af kusksædet idet han slog med tømren og vognen red afsted.
Nu for fire soldater frem mod Misel med hævede sværd mens En greb Ann om halsen og begyndte at række hende væk.
Taka råbte til Ann at hun skulle løbe men han var for langt væk.

Antal indlæg : 886 Points : 5784 Reputation : 1 Registration date : 22/07/08

Ann sparkede og slog ud efter soldaten der holdt hende, blind af tårer og raseri. Det gjorde ondt, der hvor han holdt hende om halsen.
Så kom der en anden soldat og greb ublidt fat i hendes ben, den første tog i hendes arme, og hun blev smidt op på en anden vogn og kørt væk.

//Vi er vel out nu?//

((jaah))
//out//
((Fortsættes i barakerne))
((Du starter, ikke?))

((er jeg her stadig?))

Misel så de to vogne kører væk med Ann og Taka. hun vendte blikket med de fire soldater. hun skød efter den hun havde sigtet på og før men kunne se om den ramte var den en til afsted begge pile ramte og de faldt døde om. hun dræbte den anden sidste. nu fyrede hun en ny pil mod den sidste soldats ben. soldaten faldt og tog sig til hans ben. hun hev hans sværd ud af hans hånd. "hvor er de?" hvæsede hun og holdte hans sværd truende over hans hoved.

//kan nogen ikke lige styre ham?//

Soldaten grinte grumt "I barakerne" sagde han "du kommer ALDRIG, ind der".
Han grinte lidt men men kravlede så væk.
Folk grinte ad ham men han skulle bare væk fra den dygtige bueskytte.

hun skød en ny pil igennem hans ben. "og hvorfor gør jeg så ikke det?" hvæsede hun igen. raseriget kogte i hende. hun havde lyst til at hugge hans hoved af men hun havde brug for oplysninger.

"Dumme tøs" snerrede han "der er jo hundredevis af vagter dit fjols".
Han smilte grumt men hans smil isnede da han mærkede smerten fra den anden pil.

hun tog fat i hans hår og løftede ham med lidt besvær. "hvis du nu hjælper mig og har dit liv kært kunne det være du overlever" snerrede hun ind i hans øre. hun tog en pil og skar hans hår over så han dumpede ned på jorden.

» Fortsat...
» I ly af natten ... (Fortsat fra markedspladsen)
» Forglemt. Forladt. Fortabt. - Arandur (fortsat fra Hjemrejsen) [OPN]